Esajas 32

1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,

茲にひとりの王あり 正義をもて統治め その君たちは公平をもて宰さどらん

2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.

また人ありて風のさけどころ暴雨ののがれどころとなり 旱ける地にある水のながれのごとく 倦つかれたる地にある大なる岩陰の如くならん

3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;

見るものの目はくらまず 聞ものの耳はかたぶけきくをうべし

4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

躁がしきものの心はさとりて知識をえ 吃者の舌はすみやけくあざやかに語るをうべし

5 Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

愚かなる者はふたたび尊貴とよばるることなく 狡猾なる者はふたたび大人とよばるることなかるべし

6 Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.

そは愚なるものは愚なることをかたり その心に不義をかもし邪曲をおこなひ ヱホバにむかひて妄なることをかたり 饑たる者のこころを空しくし渇けるものの飮料をつきはてしむ

7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.

狡猾なるものの用ゐる器はあしし 彼あしき企圖をまうけ虛僞のことばをもて苦しむ者をそこなひ 乏しき者のかたること正理なるも尚これを害へり

8 Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.

たふとき人はたふとき謀略をまうけ恒にたふとき事をおこなふ

9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

安逸にをる婦等よおきてわが聲をきけ 思煩ひなき女等よわが言に耳を傾けよ

10 Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.

思煩ひなきをんなたちよ一年あまりの日をすぎて摺きあわてん そは葡萄の収穫むなしく果ををさむる期きたるまじければなり

11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;

やすらかにをる婦等よふるひおそれよ おもひわづらひなき者よをののきあわてよ 衣をぬぎ裸體になりて腰に麁服をまとへ

12 slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,

かれら良田のため實りゆたかなる葡萄の樹のために胸をうたん

13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

棘と荊わが民の地にはえ 樂みの邑なるよろこびの家々にもはえん

14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -

そは殿はすてられ にぎはひたる邑はあれすたれ オペルと櫓とはとこしへに洞穴となり 野の驢馬のたのしむところ羊のむれの草はむところとなるべし

15 til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

されど遂には靈うへより我儕にそそぎて 荒野はよき田となり 良田は林のごとく見ゆるとききたらん

16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;

そのとき公平はあれのにすみ 正義はよき田にをらん

17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

かくて正義のいさをは平和 せいぎのむすぶ果はとこしへの平隱とやすきなり

18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.

わが民はへいわの家にをり 思ひわづらひなき住所にをり 安らかなる休息所にをらん

19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.

されどまづ雹ふりて林くだけ邑もことごとくたふるべし

20 Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!

なんぢらもろもろの水のほとりに種をおろし 牛および驢馬の足をはなちおく者はさいはひなり