Esajas 3

1 Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

Jer gle, Gospod, Gospod nad vojskama uzeæe Jerusalimu i Judi potporu i pomoæ, svaku potporu u hljebu i svaku potporu u vodi,

2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,

Junaka i vojnika, sudiju i proroka, i mudarca i starca,

3 Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.

Pedesetnika i ugledna èovjeka, i savjetnika i vješta umjetnika i èovjeka rjeèita.

4 Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.

I daæu im knezove mladiæe, i djeca æe im biti gospodari.

5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

I èiniæe silu u narodu jedan drugome i svaki bližnjemu svojemu; dijete æe ustajati na starca i nepošten èovjek na poštena.

6 Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"

I èovjek æe uhvatiti brata svojega iz kuæe oca svojega govoreæi: imaš haljinu, budi nam knez, ovaj rasap neka je pod tvojom rukom.

7 så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"

A on æe se zakleti u onaj dan govoreæi: neæu biti ljekar, niti imam kod kuæe hljeba ni haljine, ne postavljajte me knezom narodu.

8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

Jer se obori Jerusalim i Juda pade, jer se jezik njihov i djela njihova protive Gospodu da draže oèi slave njegove.

9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.

Što se vidi na licu njihovu svjedoèi na njih, razglašuju grijeh svoj kao Sodom, ne taje; teško duši njihovoj! jer sami sebi èine zlo.

10 Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;

Recite pravedniku da æe mu dobro biti, jer æe jesti plod od djela svojih.

11 ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.

Teško bezbožniku! zlo æe mu biti, jer æe mu se naplatiti ruke njegove.

12 Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.

Narodu mojemu èine silu djeca, i žene su im gospodari. Narode moj! koji te vode, zavode te, i kvare put hoda tvojega.

13 Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.

Ustaje Gospod na parbu, stoji da sudi narodima.

14 HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.

Gospod æe doæi na sud sa starješinama naroda svojega i s knezovima njegovijem, jer vi potrste vinograd, grabež od siromaha u vašim je kuæama.

15 Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Zašto gazite narod moj i lice siromasima satirete? govori Gospod, Gospod nad vojskama.

16 HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -

Još govori Gospod: što se poniješe kæeri Sionske i idu opružena vrata i namigujuæi oèima, sitno koraèaju i zvekeæu nogama,

17 gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.

Zato æe Gospod uèiniti da oæelavi tjeme kæerima Sionskim, i otkriæe Gospod golotinju njihovu.

18 På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,

Tada æe Gospod skinuti nakit s obuæe i vezove i mjeseèiæe,

19 Perler, Armbånd, Flor,

Nizove i lanèiæe i trepetljike,

20 Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,

Ukosnike i podveze i pojase i stakalca mirisna i oboce,

21 Fingerringe, Næseringe,

Prstene i poèeonike,

22 Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

Sveèane haljine i ogrtaèe i prijevjese i toboce,

23 Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.

I ogledala i košuljice i oglavlja i pokrivala.

24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.

I mjesto mirisa biæe smrad, i mjesto pojasa raspojasina, mjesto pletenica æela, mjesto širokih skuta pripasana vreæa, i mjesto ljepote ogorjelina.

25 Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

Tvoji æe ljudi pasti od maèa i junaci tvoji u ratu.

26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.

I tužiæe i plakaæe vrata njegova, a on æe pust ležati na zemlji.