Esajas 29

1 Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad Højtid følge på Højtid,

A UWE o Ariela, o Ariela, ke kulanakauhale, Kahi a Davida i noho ai! E hookui aku oukou i kekahi makahiki me kekahi makahiki; E hoomau hoi i ka ahaaina ana.

2 da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

E hookaumaha aku no wau ia Ariela, A e nui auanei ka ehneha a me ke kaniuhu, A e like auanei ia ia'u me Ariela.

3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.

E hoomoana ku e aku au ia oe a puni, E hoopilikia aku au ia oe i na mea kaua, A e hana au i pakaua imua ou.

4 Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.

A e hoohaahaaia auanei oe, A e kamailio mai no oe, mailoko mai o ka honua, A mai ka lepo mai e hooliiliiia kau olelo ana; E like auanei kou leo me ko ka poe ninau kupapau mailoko mai o ka honua, E like no hoi kau olelo ana, me ka ioio ana, mai ka lepo mai.

5 Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:

E like auanei ka lehulehu o kou poe malahini, Me na huna uuku o ka lepo, E like no hoi ka lehulehu o ka poe ikaika me ka opala lele, E hiki wawe ia, ma ke sekona.

6 hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.

E hele hoohikilele mai o Iehova o na kaua ia oe, Me ka hekili a me ke olai, Me ka uwalaau nui, a me ka puahiohio, Me ka ino, a me ka lapalapa ahi e hoopau ana.

7 Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;

E like me ka moe uhane, i ka wa e hihio ai i ka po, Pela auanei ka lehulehu o na lahuikanaka a pau, I kaua aku ia Ariela. Ka poe hoi i kaua aku i kona pakaua, A hookaumaha aku ia ia.

8 som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.

E like mo ka moe uhane ana o ka mea pololi, Aia hoi, ke ai la; aka i kona hikilele ana, Ua hakahaka kona naau; E like hoi me ka moe uhane ana o ka mea makewai, Aia hoi, ke inu la; aka i kona hikilele ana, Aia hoi, ua nawaliwali, a ua ikaika loa ka makemake o kona naau: Pela auanei ka lehulehu o na lahuikanaka a pau, E kaua ana i ka mauna o Ziona.

9 Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!

E pihoihoi oukou, e kahaha hoi, E olioli no, a e makapo, Ua ona lakou, aole nae i ka waina, Ke hikaka nei, aole nae i ka wai ona.

10 Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Ånd, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).

Ua ninini mai o Iehova maluna o oukou i ka manao hiamoe loa, A ua hoopili hoi i ko oukou mau maka; Ua uhi no oia i na kahuna, a me ko oukou poe alii a me na kaula.

11 Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"

I like ka hoike ana a pau ia oukou Me na olelo o ka buke i hoopaaia i ka wepa, A i haawiia ia i ka mea ike i ka palapala, me ka olelo aku, E heluhelu i keia, ke noi aku nei au ia oe; A i mai kela, Aole hiki ia'u, no ka mea, ua paa i ka wepa.

12 og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke læse."

A haawiia ka buke i ka mea ike ole i ka palapala, me ka olelo aku, Ke nonoi aku nei au ia oe, e heluhelu i keia; A i mai hoi oia, Aole au i ike i ka palapala.

13 Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,

Nolaila i olelo mai ai ka Haku, No ka hookokoke ana mai o keia poe kanaka ia'u me ko lakou waha, A hoomaikai mai ia'u ma ko lakou lehelehe, A ua mamao aku ko lakou naau mai o'u aku nei, A mamuli o ke kauoha a kanaka lakou e ao ai i ka makau ia'u;

14 se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.

Nolaila au e hana aku ai i keia poe kanaka i ka mea kupanaha, I ka mea kupanaha a mana hoi; A e pau auanei ko akamai o ko lakou poe akamai, A e pee wale aku ka naauao o ka poe naauao.

15 Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"

Auwe ka poe imi e huna i ka ohumu ana mai o Iehova aku, A aia ma ka pouli ka lakou hana ana, A olelo mai no hoi lakou, Owai la ka mea nana mai ia makou? Owai la hoi ka mea ike mai ia makou?

16 I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!"

Auwe ko oukou lauwili! E manaoia anei ka lepo me ka mea nana i kawili: E olelo anei ka mea i hanaia i ka mea nana ia i hana, Aole ia i hana mai ia'u? E olelo anei ka mea i kapiliia i ka mea nana ia i kapili, Aole ia i ike?

17 Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

Aole anei he manawa uuku e koe, A lilo o Lebanona i mahinaai hua nui? A lilo hoi ka mahinaai hua nui, i ululaau?

18 På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

A ia la, e lohe no ka mea kuli i na huaolelo o ka buke, A mailoko mai o ka pouli, a mailoko mai o ka poeleele, E nana mai ai na maka o ka poe makapo.

19 De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.

E hoomahuahua no ka poe hoohaahaa i ka olioli ia Iehova, A e hauoli hoi ka poe hune o na kanaka i ka Mea Hemolele o ka Iseraela.

20 Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt,

No ka mea, ua oki loa ka mea oolea, Ua pau hoi ka mea hoowahawaha, Ua lakuia ka poe a pau i makaala i ka hewa:

21 som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

Ka poe i hoohewa mai i ke kanaka no ka olelo hookahi, A hoopahele hoi i ka mea hooponopono ma na pukapa, Aole hoi he kumu no ka lakou hana paewaewa ana i ka poe i pono.

22 Derfor, så siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Åsyn ikke;

Nolaila, no ka hale o Iakoba i olelo mai ai o Iehova, Ka mea i hoola ia Aberahama, Aole Iakoba o hilahila hou, Aole e nananakea hou kona maka.

23 thi når han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;

A i kona ike ana i kana mau keiki, i ka hana a kuu lima, E hoolaa no lakou i ko'u inoa iwaenakonu ona, E hoolaa no lakou i ka Mea Hemolele o ka Iakoba, A e makau no hoi i ke Akua o ka Iseraela.

24 de, hvis Ånd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.

E naauao auanei ka poe i lalau ma ka naau, E ao no hoi ka poe ku e, a o loaa ia lakou ka ike.