Esajas 27
1 På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
I KELA la, me kona pahikaua kaumaha, a nui, a ikaika, E hoopai mai ai o Iehova i leviatana, i ka nahesa lele hoi, I leviatana, i nahesa kekee hoi, A e pepehi no oia i ka moo nui maloko o ke kai.
2 På hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingård!
I kela la, e hookani oukou no ka pawaina.
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
Owau, o Iehova, ke malama aku nei au ia, E hoomau aku au ia ia i ka wai i na manawa a pau. O hoeha mai kekahi ia ia i ka po, a i ke ao paha, E kiai aku no wau ia ia.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
Aohe huhu iloko o'u, Owai ka mea nana e hoonoho i ke kakalaioa, a me ka puakala, E ku e mai ia'u ma ke kaua ana? E hele ku e no wau ia lakou, E puhi no wau ia lakou pu.
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
Ina e pili mai oia i ko'u ikaika, A hana mai ia'u ma ka mea e malu ai, E malu io no oia ia'u.
6 På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
E hookumu no oia i ka poe i laha mai, mai o Iakoba mai, E hoomaka no ka Iseraela, a e mohala hoi, A e hoopiha no ia i keia ao i ka hua.
7 Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
Ua hahau mai anei oia ia ia, E like me kona hahau ana mai i ka poe i hahau aku ia ia? Ua pepehiia anei oia, e like me ka pepehiia o ka poe i pepehi aku ia ia?
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
I kou kipaku ana, e hahau liilii ana no oe ia ia; Ke hoopuehu nae no oia ia ia me ka makani ikaika, i ka la o ka makani mai ka hikina mai.
9 Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Penei hoi e kalaia'i ka hewa o Iakoba, A he hua no keia a pau e kala'i i ka hala; I kona hoolilo ana i na pohaku a pau o ke kuahu, E like me na pohaku puna i ulupaia, I ala ole mai hoi na kii o Aseterota, a me na'kua kii.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Aka, e neoneo auanei ke kulanakauhale i paa i ka pakaua, A lilo hoi i hale haaleleia, a waihoia no hoi e like me ka waonahele. Malaila no e ai ai ka bipi, Malaila no hoi ia e moe ai, A e ai no ia i kolaila muo hou.
11 Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
A maloo kona mau lala, alaila, e uhaiia no lakou; E hele mai no na wahine, a e puhi ia mau mea i ke ahi. No ka mea, he lahuikanaka noonoo ole ia; Nolaila, o ka mea nana ia i hana, aole ia e aloha mai ia ia, A o ka mea nana ia i kukulu, aole ia e hana lokomaikai mai ia ia.
12 På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
A hiki aku ia la, E uhai o Iehova, mai ka wai o kahawai mai, A hiki aku i ka muliwai o Aigupita, A e hoiliili pakahi ia oukou, E na mamo a Iseraela.
13 På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.
A hiki aku ia la, E puhiia ka pu nui, A e hele mai ka poe aneane make ma ka aina o Asuria, A o ka poe i puenuia ma ka aina o Aigupita, A e hoomana lakou ia Iehova, Ma ka mauna hoano ma Ierusalema.
