Esajas 14
1 Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus.
Kajti Gospod bo imel usmiljenje do Jakoba in bo še izbral Izrael in jih postavil v njihovo lastno deželo, in tujci bodo združeni z njimi in se bodo trdno pridružili Jakobovi hiši.
2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle og Trælkvinder; de skal gøre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres Bødler.
Ljudstvo jih bo vzelo in jih privedlo na njihov kraj. Izraelova hiša jih bo vzela v last v Gospodovi deželi za služabnice in pomočnice. Odvedli jih bodo ujete tisti, katerih ujetniki so bili in vladali bodo nad svojimi zatiralci.
3 På den Dag HERREN giver dig Hvile for din Møje og Uro og for den hårde Trældom, der lagdes på dig,
Na ta dan se bo zgodilo, ko ti bo Gospod dal počitek pred tvojo bridkostjo, pred tvojim strahom in pred trdim suženjstvom, s čimer si bil primoran, da služiš,
4 skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog Bødlen stille, Tvangshuset tyst!
da boš vzel ta pregovor zoper babilonskega kralja in rekel: »Kako je zatiralec končal! Zlato mesto je končalo!
5 HERREN har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp,
Gospod je zlomil palico zlobnih in žezlo vladarjev.
6 som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk med skånselsløs Tvang.
Tisti, ki je v besu udaril ljudstvo z nenehnim udarcem, tisti, ki je narodom vladal v jezi, je preganjan in nihče ne zadržuje.
7 Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;
Celotna zemlja je pri počitku in mirna. Oni izbruhnejo v petje.
8 selv Cypresserne glæder sig over dig, Libanons Cedre: "Siden dit Fald kommer ingen op for at fælde os!"
Da, ciprese se razveseljujejo ob tebi in libanonske cedre, rekoč: ›Odkar si položen dol, noben sekalec ni prišel zoper nas.‹
9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen; (Sheol h7585)
Pekel od spodaj vztrepetava zaradi tebe, da te sreča ob tvojem prihodu. Zaradi tebe razvnema mrtve, celó vse zemeljske vodje, iz njihovih prestolov je dvignil vse kralje narodov. (Sheol h7585)
10 de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!"
Vsi ti bodo govorili in ti rekli: ›Si tudi ti postal slaboten kakor mi? Si postal podoben nam?‹
11 Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme. (Sheol h7585)
Tvoj pomp je priveden dol h grobu in zvok tvojih lir. Ličinka se razteguje pod teboj in ličinke te pokrivajo. (Sheol h7585)
12 Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!
Kako si padel z neba, oh Lucifer, sin jutra! Kako si posekan na tla, ki si narode slabil!
13 Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde på Stævnets Bjerg i yderste Nord,
Ker si rekel v svojem srcu: ›Vzpel se bom v nebesa, svoj prestol bom povzdignil nad Božje zvezde. Tudi na gori skupnosti bom sedel, na obronkih severa,
14 stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig" -
nad višine oblakov se bom dvignil, podoben bom Najvišjemu.‹
Vendar boš priveden dol v pekel, na obronke jame. (Sheol h7585)
16 Ser man dig, stirrer man på dig med undrende Blikke: "Er det ham, som fik Jorden til at bæve, Riger til at skælve,
Tisti, ki te vidijo, te bodo natančno ogledovali in preudarjali, rekoč: ›Mar je to mož, ki je počel, da je zemlja trepetala, ki je pretresal kraljestva,
17 ham, som gjorde Verden til Ørk og jævnede Byer, ikke gav Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?"
ki je naredil zemeljski [krog] kakor divjino in uničil njegova mesta, ki ni odprl hiše svojih ujetnikov?‹
18 Folkenes Konger hviler med Ære hver i sit Hus,
Vsi kralji narodov, celó vsi izmed njih, ležijo v slavi, vsak v svoji lastni hiši.
19 men du er slængt hen uden Grav som et usseligt Foster, dækket af faldne, slagne med Sværd og kastet i Stenbruddets Hul som et nedtrådt Ådsel.
Ti pa si izvržen iz svojega groba, kakor gnusna mladika in kakor oblačilo tistih, ki so umorjeni, prebodeni z mečem, ki gredo dol k jamskim kamnom, kakor truplo, pomendrano pod stopali.
20 I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Land og dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.
Ne boš pridružen z njimi pri pokopu, ker si uničil svojo deželo in umoril svoje ljudstvo. Seme hudodelcev nikoli ne bo ugledno.
21 Bered hans Sønner et Blodbad for Faderens Brøde! De skal ikke stå op og indtage Jorden og fylde Verden med Sfæder.
Pripravite pokol za njegove otroke zaradi krivičnosti njihovih očetov, da ne vstanejo niti ne vzamejo v last dežele niti ne napolnijo obličja zemeljskega [kroga] z mesti.
22 Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers HERRE, og udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN;
Kajti dvignil se bom proti njim, ‹ govori Gospod nad bojevniki ›in iztrebil iz Babilona ime in ostanek, sina in nečaka, ‹ govori Gospod.
23 jeg gør det til Rørdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hærskarers HERRE.
›Prav tako ga bom naredil posest za bobnarico in vodne tolmune in pometel ga bom z metlo uničenja, ‹ govori Gospod nad bojevniki.
24 Hærskarers HERRE har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast:
Gospod nad bojevniki je prisegel, rekoč: ›Zagotovo, kakor sem si zamislil, tako se bo zgodilo in kakor sem se namenil, tako bo ostalo,
25 Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham på mine Bjerge, hans Åg skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets Skuldre.
da bom v svoji deželi zlomil Asirca in na svojih gorah ga bom pomendral pod stopalom. Potem bo njegov jarem odšel od njih in njegovo breme bo odšlo iz njihovih ramen.‹«
26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Hånd, som er udrakt mod alle Folk.
To je namen, ki je namenjen nad celotno zemljo, in to je roka, ki je iztegnjena nad vsemi narodi.
27 Thi Hærskarers HERREs Råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Hånd, hvo tvinger vel den tilbage?
Kajti Gospod nad bojevniki se je namenil in kdo bo to razveljavil? Njegova roka je iztegnjena in kdo jo bo zavrnil?
28 I Kong Akaz's Dødsår kom dette Udsagn:
To breme je bilo v letu, ko je kralj Aház umrl.
29 Glæd dig ej, hele Filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en Øgle, dens frugt er en flyvende Drage.
Ne razveseli se ti, celotna Filisteja, ker je palica tistega, ki te je udaril, zlomljena, kajti iz kačje korenine bo prišla strupena kača in njen sad bo ognjena leteča kača.
30 På min Vang skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel.
Prvorojenec revnega bo nahranjen in pomoči potreben se bo ulegel v varnosti in z lakoto bom ubil tvojo korenino, on pa bo pokončal tvoj preostanek.
31 Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi nordenfra kommer Røg, i Fjendeskaren nøler ingen.
Tulite, oh velika vrata, jokaj, oh mesto, ti, celotna Palestina si raztopljena, kajti iz severa bo prišel dim in nihče ne bo sam v svojih določenih časih.
32 Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har grundfæstet Zion, og de arme i hans Folk søger Tilflugt der.
Kaj bo nekdo potem odgovoril poslancem naroda? Da je Gospod ustanovil Sion in revni izmed njegovega ljudstva bodo zaupali vanj.
