Esajas 12

1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

Pea ʻi he ʻaho ko ia te ke pehē, “ʻE Sihova, te u fakafetaʻi kiate koe: he neongo ne ke houhau, ka kuo ke fakafiemālieʻi au.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.

Vakai, ko e ʻOtua ko hoku fakamoʻui te u falala, ka e ʻikai manavahē: he ko e ʻEiki ko Sihova ko hoku mālohi ia mo ʻeku hiva; pea kuo hoko foki ia ko hoku fakamoʻui.”

3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

Ko ia te mou ʻutu ʻae vai ʻi he fiefia mei he ngaahi matavai ʻoe moʻui.

4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!

Pea ʻi he ʻaho ko ia te mou pehē, “Fakafetaʻi kia Sihova, ui ki hono huafa, fakahā ʻene ngaahi ngāue ʻi he ʻao ʻoe kakai, fakamatala kuo hiki hake hono huafa.

5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!

Hiva kia Sihova; he kuo ne fai ʻae ngaahi meʻa lelei ʻaupito: ʻoku ʻilo ia ʻe māmani kotoa pē.

6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!

Kalanga pea mavava ʻi he fiefia, ʻa koe ʻoku nofo ʻi Saione: he ʻoku lahi ʻae tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli ʻoku ʻiate koe.”