< Esajas 1 >

1 Det Syn, Esajas, Amoz's Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.
The vision of Isaiah [Salvation of Yah] the son of Amoz, which he saw concerning Judah [Praised] and Jerusalem [City of peace], in the days of Uzziah, Jotham, Ahaz, and Hezekiah, kings of Judah [Praised].
2 Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.
Sh'ma ·Hear obey·, heavens, and listen, earth; for Adonai has spoken: “I have nourished and brought up children, and they have rebelled against me.
3 En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.
The ox knows his owner, and the donkey his master’s crib; but Israel [God prevails] does not know, my people don’t consider.”
4 Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede HERREN, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham Ryg.
Ah sinful nation, a people loaded with iniquity, offspring of evildoers, children who deal corruptly! They have forsaken Adonai. They have despised the haKadosh Isra'el [the Holy One of God prevails]. They are estranged and backward.
5 Kan I tåle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet;
Why should you be beaten more, that you revolt more and more? The whole head is sick, and the whole heart faint.
6 fra Fodsål til isse er intet helt kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.
From the sole of the foot even to the head there is no soundness in it: wounds, welts, and open sores. They haven’t been closed, neither bandaged, neither soothed with oil.
7 Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne så øde som ved Sodomas Undergang.
Your country is desolate. Your cities are burned with fire. Strangers devour your land in your presence, and it is desolate, as overthrown by strangers.
8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark en omringet By.
The daughter of Zion [Mountain ridge, Marking] is left like a shelter in a vineyard, like a hut in a field of melons, like a besieged city.
9 Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.
Unless Adonai Tzva'ot [Yahweh Commander of heaven’s armies] had left to us a very small remnant, we would have been as Sodom [Burning]; we would have been like Gomorrah [Rebellious people, Tyrants].
10 Lån Øre til HERRENs Ord I Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk!
Sh'ma ·Hear obey· Adonai’s word, you rulers of Sodom [Burning]! Listen to the Torah ·Teaching· of our God, you people of Gomorrah [Rebellious people, Tyrants]!
11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.
“What are the multitude of your sacrifices to me?,” says Adonai. “I have had enough of the burnt offerings of rams, and the fat of fed animals. I don’t delight in the blood of bulls, or of lambs, or of male goats.
12 Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned?
When you come to appear before me, who has required this at your hand, to trample my courts?
13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymånefest, Sabbat og festligt Stævne jeg afskyr Uret og festlig Samling.
Bring no more vain offerings. Incense is an abomination to me; new moons, Sabbaths, and convocations: I can’t bear with evil assemblies.
14 Eders Nymånefester og Højtider hader min, Sjæl de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.
My soul hates your New Moons and your appointed feasts. They are a burden to me. I am weary of bearing them.
15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;
When you spread out your hands, I will hide my eyes from you. Yes, when you make many prayers, I will not sh'ma ·hear obey·. Your hands are full of blood.
16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,
Wash yourselves, make yourself clean. Put away the evil of your doings from before my eyes. Cease to do evil.
17 lær det gode, læg Vind på, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!
Learn to do well. Seek mishpat ·justice·. Relieve the oppressed. Judge the orphan. Plead for the widow.”
18 Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.
“Come now, and let us reason together,” says Adonai: “Though your sins be as scarlet, they shall be as white as snow. Though they be red like crimson, they shall be as wool.
19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;
If you are willing and sh'ma ·hearing obedient·, you shall eat the good of the land;
20 står I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENs Mund har talt.
but if you refuse and rebel, you shall be devoured with the sword; for the mouth of Adonai has spoken it.”
21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem, men nu er der Mordere.
How the faithful city has become a prostitute! She was full of mishpat ·justice·; righteousness lodged in her, but now murderers.
22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.
Your silver has become dross, your wine mixed with water.
23 Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.
Your princes are rebellious, and companions of thieves. Everyone 'ahav ·affectionately loves· bribes, and follows after rewards. They don’t judge the orphan, neither does the cause of the widow come to them.
24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: "Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!
Therefore the Lord, Adonai Tzva'ot [Yahweh Commander of heaven’s armies], the Mighty One of Israel [God prevails], says: “Ah, I will get relief from my adversaries, and avenge myself on my enemies;
25 Jeg vender min Hånd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.
and I will turn my hand on you, thoroughly purge away your dross, and will take away all your tin.
26 Jeg giver dig Dommere som fordum, Rådsherrer som før; så kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.
I will restore your judges as at the first, and your counselors as at the beginning. Afterward you shall be called ‘The city of righteousness, a faithful town.’
27 Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.
Zion [Mountain ridge, Marking] shall be redeemed with mishpat ·justice·, and her converts with righteousness.
28 Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgår.
But the destruction of transgressors and sinners shall be together, and those who forsake Adonai shall be consumed.
29 Thi Skam vil I få af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter så højt;
For they shall be ashamed of the oaks which you have desired, and you shall be confounded for the gardens that you have chosen.
30 thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er Vand.
For you shall be as an oak whose leaf fades, and as a garden that has no water.
31 Den stærke bliver til Blår, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.
The strong will be like tinder, and his work like a spark. They will both burn together, and no one will quench them.”

< Esajas 1 >