< Hoseas 7 >

1 Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden.
when I would heal Israel, then Ephrain’s guilt is revealed, and Samaria’s crimes are seen, how they practise fraud and the thief enters in, while outside bandits plunder.
2 De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.
But it never crosses their minds that I remember their wickedness. Now their misdeeds surround them, they are always before my face.
3 Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
Their wickedness amuses the king, and their lying gladdens the princes,
4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
since they are all of them adulterers. Their desire to do evil burns like an oven heated by the baker, so hot that he need not stir the fire, from the kneading of the dough, until it rises.
5 De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden,
On our king’s festival day, the princes are flushed with fever from wine. He stretched forth his hand with the contemptuous,
6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
for like an oven their heart burns with treachery, all night their anger smoulders, in the morning it blazes into a flame of fire.
7 Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
All of them glow like an oven, they devour their rulers. All their kings have fallen. There is none among them who calls to me.
8 Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
Ephraim – he lets himself be mixed among the peoples, Ephraim – he has become a cake unturned.
9 Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej.
Strangers have devoured his strength, but he does not know it. His hair is sprinkled with grey, but he does not notice.
10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
Israel’s arrogance testifies against them yet they do not return to the Lord their God, and in all this they do not seek him.
11 Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
Ephraim is like a simple, silly dove: to Egypt they call, after Assyria they go,
12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
wherever they turn I will spread my net over them, like birds of the sky I will bring them down, I will catch them when I hear them gathering.
13 Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
Woe to them, for they have strayed from me! Destruction to them, for they have been untrue to me. Although it was I who redeemed them, they speak lies about me.
14 De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
They have never cried to me with their hearts, but they are always wailing on their beds. They gather to beg for corn and new wine, but they turn away from me.
15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
Although it was I who trained and strengthened their arms, concerning me they plan only evil.
16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
They turn away from the Most High. They have become like a bow that swerves. Their princes will fall by the sword, because of the insolence of their tongues. The land of Egypt will mock them.

< Hoseas 7 >