Hoseas 5

1 Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,

“Kowos mwet tol, lohng ma inge. Mwet Israel, kowos in lohang akwoye. Kowos mwet ke sou lun tokosra, porongo. Kowos enenu in orekmakin nununku suwohs — ke ma inge ac fah nununkeyuk kowos. Kowos oana sie sruhf in acn Mizpah, oana sie nwek elakelik Fineol Tabor,

2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.

oana sie luf na loal in Siti Acacia, ac nga fah kai kowos nukewa.

3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.

Nga arulana etu ouiya lun mwet Israel — elos tia ku in wikla likiyu. Tiana pwaye insialos nu sik. Elos arulana fohkfokla, ac tia fal in alu nu sik.”

4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, HERREN kender de ej.

Ma koluk ma mwet uh oru pa ikololosi in tia folokla nu yurin God lalos. Lungse lalos in alu nu ke ma sruloala sruokolosi ku, pwanang elos tia akilen LEUM GOD.

5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.

Filang lun mwet Israel folokyang lainulos. Ma koluk lalos oru elos tukulkul ac ikori, ac mwet Judah welulos ikori.

6 Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.

Elos us sheep ac cow natulos in kisakin nu sin LEUM GOD, a wangin sripa. Elos koflana konalak, mweyen El ngetla lukelos.

7 Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

Elos tia pwaye nu sin LEUM GOD; tulik natulos tia ma natul. Ke ma inge elos, ac acn selos, ac fah sa na kunausyukla.

8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Råb i Bet-Aven, Benjamin, var dig!

Ukya mwe ukuk lun mweun in acn Gibeah! Sulkakin kusen mweun in acn Ramah! Akyokye pusren sasa lun mweun in acn Bethaven! Mwet Benjamin, kowos in fahsrot nu ke mweun!

9 Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.

Len in kai ac fah tuku, na Israel ac fah sikiyukla. Mwet Israel, nga fahk na pwaye lah ma inge ac sikyak!

10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.

LEUM GOD El fahk, “Nga kasrkusrak, mweyen mwet kol lun Judah elos moklela masrol in acn Israel ac pisrala acn selos. Ke ma inge nga fah okoala kasrkusrak luk nu faclos oana sie sronot.

11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.

Israel el muta ye keok upa. Acn sel na pwaye itukla lukel, mweyen el ngosrngosrlana in sukok kasru selos su tia ku in sang kasru nu sel.

12 Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.

Nga fah oana ulac uh nu sin Israel, ac nga fah oana ma kulam nu sin Judah.

13 Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.

“Ke Israel el tuh liye lah el arulana mas, ac ke Judah el liye kinet kacl sifacna, na Israel el som nu Assyria in siyuk kasru sin tokosra fulat we, tuh tokosra sac el tia ku in akkeyalosla ku unwela kinet kaclos.

14 Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.

Nga fah atuyang ac lain mwet Israel ac Judah oana soko lion. Nga fah saclosi nu ke ip srisrik ac siselosla. Ke nga ac amakunulosla, wangin mwet ku in molelosla.

15 Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.

“Nga fah som liki mwet luk nwe ke elos keok fal nu ke ma koluk lalos, ac tuku sukyu. Sahp in keok lalos elos ac srike in koneyuyak.”