Hoseas 5

1 Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,

Aw nangcae qaimanawk, tahngai oh! Aw nangcae Israel imthung takohnawk, naa patueng oh! Aw siangpahrang imthung takohnawk, tahngai oh! Nangcae loe lokcaekhaih na tongh o tih; Mizpah ah thaang na patung o moe, Tabor ah palok na payang o.

2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.

Kai mah nihcae to ka thuitaek boih, toe misa angthawk kaminawk loe kami humhaih bangah athum o.

3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.

Ephraim to ka panoek, Israel loe kai khae hoi anghawk ving ai; Aw Ephraim, nang loe vaihi tangzat zaw kami ah nang coeng boeh; Israel loe amhnong boeh.

4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, HERREN kender de ej.

A sak o ih hmuen pongah nihcae loe angmacae Sithaw khaeah amlaem o thai ai, tangzat zawh koehhaih palungthin to a tawnh o; to pongah Angraeng to panoek o ai.

5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.

Israel amoekhaih mah a zaehaih to amtuengsak boeh; to pongah Israel hoi Ephraim loe a zae o haih pongah amthaek hoi; Judah doeh nihcae hoi nawnto amthaek toeng.

6 Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.

Nihcae mah Angraeng pakrong hanah tuunawk, maitawnawk hoi nawnto caeh o tih, toe nihcae mah Anih to hnu o mak ai; anih mah nihcae to angqoi taak ving tih.

7 Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

Nihcae loe Angraeng khaeah oep kaom ah khosah o ai, to pongah nihcae loe panoek ai ih kami hoiah payang caa to sak o. Vaihiah angmacae ih khrah kangtha poih mah, angmacae hoi a toep o han ih hmuennawk to paaeh pae king tih boeh.

8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Råb i Bet-Aven, Benjamin, var dig!

Gibeach ah tuu takii to ueng oh loe, Ramah ah mongkah to ueng oh! Beth Aven ah tha hoi hang oh, Aw Benjamin, na hnuk bangah khenah.

9 Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.

Ephraim loe thuitaekhaih niah caehtaak ving tih; kaom tangtang hmuen to Israel acaengnawk boih khaeah kam tuengsak boeh.

10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.

Judah ukkung angraengnawk loe prae angzithaih thlung la ving kaminawk hoiah anghmong o; to pongah nihcae nuiah palung ka phuihaih tui baktiah ka kraih han.

11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.

Ephraim loe paek ih lok baktiah caeh pongah, lokcaekhaih niah pacaekthlaek o, anih loe poek amrohaih hoiah oh.

12 Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.

To pongah Kai loe Israelnawk hanah lawngkawk baktiah ka oh moe, Judah imthung takoh hanah kaqong hmuen ah ka oh.

13 Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.

Ephraim mah anih ih nathaih to hnuk moe, Judah mah anih ih ahma to hnuk naah, Ephraim mah Assyria ah caeh moe, siangpahrang, Jareb khaeah tahmen hnik hanah kami to patoeh; toe anih mah ngan na tuisak thai mak ai, na hma doeh hoihsak thai mak ai.

14 Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.

Kai loe Ephraim hanah kaipui baktih, Judah imthung takoh hanah kaipui kanawk baktiah ka oh pae han. Nihcae to ka naeh moe, kalah bangah ka caeh ving han; mi mah doeh loisak thaih han ai ah, nihcae to ka lak ving han.

15 Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.

Nihcae mah a sak o ih zaehaih to taphong o moe, ka mikhmai pakrong o ai karoek to ka ohhaih ahmuen ah ka caehtaak ving han; raihaih a tongh o naah ni nihcae mah kai to palungthin tang hoi pakrong o tih.