Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
Kais sie mwet tol fulat solla sin mwet uh ac srisrngiyuki tuh elan aolulos in kulansap nu sin God, in orek kisa ac mwe sang ke sripen ma koluk lalos.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
Ke sripen el sifacna el munas in ouiya pus, pwanang el ku in mongfisrasr nu sin mwet su nikin ac oru ma tafongla.
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
Ac ke sripen el sifacna el munas, el enenu in orek mwe kisa, tia nu ke ma koluk lun mwet lal mukena, a nu ke ma koluk pac lal sifacna.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
Wangin sie mwet sifacna sulella in eis wal lun mwet tol fulat. Pang lun God mukena pa ac sulela sie mwet nu ke mwet tol fulat — oana ke tuh oayang nu sel Aaron.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Oapana Christ — el tia sifacna sulella nu ke wal lun mwet tol fulat. A God pa srisrngilya ke El fahk mu, “Kom Wen nutik; Misenge nga Papa lac tomom.”
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
El oayapa fahk in sie pac verse, “Kom ac fah sie mwet tol ma pahtpat, In oana Melchizedek.” (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Ke Jesus el moul muta faclu, el pre ac siyuk ke pusra lulap ac tung nu sin God, su ku in molella liki misa. Ac ke sripen pusisel ac inse pwaye lal, God El porongel.
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
Tusruktu el ne Wen nutin God, el lotela in akos ke keok lal.
Ke el aksafyela ma nukewa supweyukme el nu kac, el pa ku in sang molela ma pahtpat nu selos nukewa su aksol, (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
ac God El fahkla mu el sie mwet tol fulat, in oru orekma lun mwet tol oana Melchizedek.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Yohk ma kut ku in fahk ke ma se inge, tusruktu ac upa in aketeyuki nu suwos, mweyen kowos arulana selalkung.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Fal tari pacl tuh kowos in mwet luti lac — a kowos srakna enenu mwet in luti kowos ke mwe luti ma fal nu sin mwet ma tufahna lohng ke kas lun God. Fal kowos in mongo ke mwe mongo keke, a kowos srakna nim titi.
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Kutena mwet su srakna nim titi, el srakna tulik srisrik, ac wangin etu lal ke ma pwaye ac ma tia pwaye.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
A mongo ma keke u ma nu sin mwet matu, su ke orekma ac pahla lal, el ku in akilen inmasrlon ma wo ac ma koluk.
