Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Aboobo, nobakwesu basalala, anywebo muli aalukono mulwiito lwakujulu. Amuyeeye Jesu, mutumwa alimwi kali mupayizi mupati waluzumino lwesu.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom også Moses var det i hele hans Hus.
Wakalisyomekede kuli Leza, wakamusala, mbuli mbaakasyomekede alakwe Mozesi mung'anda ya Leza.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Mål som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Nkaambo Jesu wakajanika kali musalali abulemu bupati kwiinda bwa Mozesi, nkaambo ooyo uuyaka ng'anda ujana bulemu kwiinda ng'anda lwayo.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Nkaambo ang'anda ang'anda ilamuntu uyiyaka, pesi wakayaka zyoonse ngu Leza.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Kulilimbi bbazu, Mozesi wakali zyomekede mung'anda ya Leza yoonse. Walkali kaamboni aatala azintu zyalikuzowambulwa mulilya juunza.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, såfremt vi fastholde Håbets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Pesi Kkilisito mwana mweendelezi wang'anda ya Lez. Tuli ng'anda yakwe, na twajatisya kubusichaamba bwesu akubotelwa mukusima kwesu.
7 Derfor, som den Helligånd siger: "I Dag, når I høre hans Røst,
Aboobo, zilimbuli mbawamba Muuya Uusalala uti: “Sunu na mwalimvwa jwi lyakwe
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, på Fristelsens Dag i Ørkenen,
mutayumyi myoyo yanu mbuli mulupapi, muchiindi chakusunkwa munkanda.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig på Prøve, og de så dog mine Gerninger i fyrretyve År.
Awa mpawo bamawuso nibaknodikpapila akundisunka lubo, alubo, mumyaaka makumi one bakabona nchito zyangu.
10 Derfor harmedes jeg på denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Aboobo zyalane eelyo telyakandibotezya pe. Ndakati, 'Bakkede kabasweeka mumyoyo yabo. Tabana kuziba nzila zyangu.'
11 så jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile" -
Kulibiyo mbuli mbundakakonka mukunyema kwangu: 'Tabakoyonjila pe mukulykookezya kwangu.'”
12 så ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, så at han falder fra den levende Gud.
Amuchenjele, nobakwesu, kuchitila kuti akati kenu takubi naba omwe uyooba amoyo mubi wakutasyoma, moyo uuchija kuzwa kuli Leza uupona.
13 Men formaner hverandre hver Dag, så længe det hedder "i Dag", for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Pesi, amusungwaazyanie abuzuba, biyo kalitegwa ngu “sunu,” kuchitila kuti kutakabi akati kenu uyoyuma moyo nkaambo ka lweeno lwachibi.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, såfremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Nkaambo twakaba balyidilani aKkilisito, tulijisi busichaamba busimide mulinguwe kuzwa kumatalikilo kuyosika kumamanino.
15 Når der sigs: "I Dag, - når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen":
Aatala azeezi zyakaambwa kuti, “Sunu, na mwamvwa jwi lyakwe, mutayumyi moyo yenu, mbuli mulupapi.”
16 hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Ngwani wakamvwa Leza mpawo wapapa? Teensi mbaabo boonse na bakazwa mu Ijipiti kabagwisigwa a Mozesi?
17 Men på hvem harmedes han i fyrretyve År? Mon ikke på dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Ngwani ngwaakanyemenede kwamyaaka makumi one? Teensi mbaabo bakabisya na, aabo nbalamitunta yakawida musokwe?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Nkulini nkwaakakonka kuti tabakoyonjila mukulyookezya kwakwe, na kakutali kuli aabo bakatamulemeka?
19 Og vi se, at de ikke kunde gå ind på Grund af Vantro.
Alimwi tuli kubwene kuti tebakakonzya pe kunjila mukulyookezya kwakwe nkaambo kakutasyoma.
