Hebræerne 2

1 Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.

I ME kitail en nantion madamadaua, duen me kitail ronadar, pwe kitail ender jo konoti.

2 Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,

Pwe ma majan o, me pouja jan ren tounlan kan, me inen o kaopa karoj o katiwo karoj kalokoloker duen kapun o,

3 hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,

Iaduen atail pan kak pitila, ma kitail mamaleki kamaurpa lapalap wet, me tapida ni a kalok jan ren Kaun o ap pil jan ren me ronoron i kan!

4 idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin Villie.

A pil Kot, me kotin kadedeki ni kilel akan, o manaman akan, o jon en wiawia kelail akan, o kijakij en Nen jaraui, duen pein kupur a.

5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.

Pwe a jota kotiki on tounlan kan, en koaki jappa kokodo, duen me je indinda.

6 Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?

A amen me kadede o inda ekij waja: Dakot aramaj o, pwe komui kin kotin kupura i, de nain aramaj amen, pwe komui kotin apwali i?

7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;

Komui kotin kajapwilidi i anjau kij pan tounlan kan, ap kotin nine kin i linan o wau.

8 alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;

Kom kotin kaloedier karoj pan aluwilu a kan. A ni a kotin kaloedi on i meakaroj, jolar, me jota lodi on i. A met kitail jaikenta kilan, me karoj lodi on i.

9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.

A kitail kilan Iejuj, me kajapwilidi anjau kij pan tounlan kan, pweki a kalokolok on kamatala, ap nine kida linan o wau, pwen mata kila amen amen duen mak en Kot.

10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.

Pwe me mau on i, me dipijou kan karoj wiaui oner o wiaui kidar, ni a kotin kalua won linan jeri toto, en kaunjokala Tapin maur arail ki kamekam,

11 Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

Pwe i, me kin kajaraui, o irail, me pan kajarauila, karoj tapi jan me ta men, i me a jota kotin namenokki riane kin irail,

12 når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig."

Duen a kotin majani: I pan padaki on ri ai kan mar omui, o nan pun en momodijou I pan kaul kapin on komui.

13 Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."

O pil eu: Ipanliki i. O pil eu: Majani, iet nai o jeri kan, me Kot kotiki on ia er.

14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han i lige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,

A duen jeri kan, me kijan pali nta o uduk, i me a pil kotin ale on pein i mepukat, pwe ni a matala i en kaloedi i, me kaun en mela, iei tewil o,

15 og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

O kotin lapwada irail karoj, me lodi on majak mela, ap lidulidu arain arail maur.

16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.

Pwe kaidin tounlan kan, me a kotin apapwali, pwe a kotin apapwali kadaudok en Apraam.

17 Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.

I me a kotin udan duela ri a kan ni meakaroj, pwen kalanan o wiala jamero lapalap melel amen, mon Kot, pwen tomki dip en aramaj akan,

18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.

Pwe duen pein i kanaudokalar o jonejon, a kotin mani duen jauaja irail, me jonejoner.