< Hebræerne 12 >

1 Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Mbukuliboobo, mbulikuti yuzyungulukdwe joba paiti lyabakamboni, atubikke kumbali kulemenwa koonse antoomwe aibi zyoonse. Atube amoyo mulamfu mukuchijaana mujiizyanio ooyu wambikkwa kunembo lyesu.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af Guds Trone.
Atuswiilile Jesu, we ngomutaliko amumaninizyi walusyomo. Nkaambo lukondo lwakabikkwa kunembo lyakwe, wakalipeda kuchiingan, nikuba chakalikupa mawuse, mpawo wakakukkala kululyo lwachuuno chabulemu cha Leza.
3 Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle,
Aboobo amumuyeye, ooyo wakatola chiimo chili boobo kuli basizibi chiteendelani aguwe, kuchihtila kuti tamubi abutela mumyoyo yanu.
4 Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Taakwe nimwalina lwana achibi kuyosika kubulowa.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, når du revses af ham;
Alimwi mwakaluba kusungwaazigwa kumwaambila kuti inywe mbuli bana balombe: “Mwanangu, utayeeyi kuti milawu ya Mwami myuuba, na kuba abutela awo nowambilwa atala akuchita chibi anguwe.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig hver Søn, som han tager sig af."
Nkaambo Mwami ulapa malayilile kuli woonse muntu ngwayanda alimwi ulasubula mwana woonse ngwatambula.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Sima mukuenzegwa akulayigwa. Leza ubeleka andinywe mbuli bana. Ulabanzi ooyo mwana uula wisi utamu layi?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Pesi kuti kotakwe buntu, obo bantu boonse mbubaabana, ulimwana uutatambuliki alimwi toyelede pe kuba mwana wakwe.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve?
Kuyakukunembo, twakalijisi bama taata bamunyama mbuli basikiutulayilila, alimwi twakabalemeka. Tatweelede na aboobo kuti tulemeke Wisi wa myuuya kuti tupone?
10 thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
Nkaambo kulilimwi bbazu, bama taata besu bakatulayilila kwamazuba mache mbuli mbubakalikubona kazyeelede kulimbabo. Pesi kulilimwi bbazu leza uchita oobo kuti zitubotele kuchitila kuti tukaabaane aawe mubusalali.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Taakwe kulayililwa kuboneka kakubotela muntu muli eecho chiindi pesi kulachisa. Pesi muchiindi chiboola kuleta muchelo waluumuno mubululami kuli aabo bakalayililwa.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Aboobo simya maboko aako aayo asiminina aansi mazwi aako.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Panga nzila ziluleme zyamawulu aako, kuchitila kuti eezyo zilemene tazikoyookachilwa pesi ziyoponesegwa.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Amuyanduule luumuno abamwi boonse, antoomwe abusalali nkaambo iuutakwe busalali taakwe nayoomubona Mwami.
15 og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Amuchenjele kuti kuti takubi ubula luzyalo lwa Leza, alimwi takubi nuuba muyanda wakunyema uunga ulayeta kutamvwanana, kuchitila kuti biingi tababi kababisigwa ankuko.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Amuchenjele kuti takubi zyakunjila munobo zitaluleme na kuba muntu utaluleme mbuli Isawu, ooyo wakawuzya bupati bwakwe nkaambo kakulya.
17 Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.
Nkaambo mulizi kuti musule lyazezyo, naakazoyanda kutola chilongezyo, taakatambulika pe, nkaambo wakabula mweenya wakusanduka, nikunba kuti waka chiyanduula amisozi.
18 I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Nkaambo teensi mwaza kuchilundu chikonzeka kugumwa, chilundu chaulilo uuyaka, mudima, kutaboneka a guwo pati.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.
Teensi mwaza kuzolizya nyeele, na kujwi lyaambula majwi basikumvwa kabatamwi niliba limbi jwi lyaambuulwa kulimbabo.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes".
Nkaambo tabakonzyi kuzikalilila eezyo nzibalayililwa: “Namnsya nuuba munyama waguma chilundu welede kutululwa mabwe.”
21 Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og bæver."
Chakalikuyoosya loko echi chakabonwa a Mozesi awo naakati, “Ndilikuyoowa alimwi ndilikukankama.”
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Pesi mwasika kuchilundu cha Zayoni akudolopo lya Leza upona, Jelusalemu lyakujulu, akumakumi azyuulu zyabangelo zili kupobola.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Ånder
Mwasika kumbungano yamwana wabubele, ooyo wakalembwa kujulu. Mwasika kuli Leza, Mubetesi waboomnse, akumyuuya yabaluleme bakalulamikwa.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Alimwi mwasika kuli Jesu, simwiima aakati wachizuminano chipya, akubulowa bwakasamnsiilwa bwaambula zilimbubo kwiinda bulowa bwa Abela.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Amubone kuti tamumukasyi ooyo uulikwaambula. Nkaambo kaansinga tebakafutuka nibakachija ooyo wakabalayilila aanyika, nkuche kuti tufuke na twachija ooyo ulikutulayilila kuzwa kujulu.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."
Mulichimwi chiindi, jwi lyakwe lyakateketesya nyika. Pesi lino wasyomezya wati, “Ilubo, nsikozoteketya nyika ayilike pe, pesi amajulu woonse.”
27 Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Aya majwi, “Chimbi lubo chiindi,” kwaamba kugwisya eezyo zintu zikonzya kuteketesegwa, kwaamba kuti, zintu zyakalengwa, kuchitila kuti zintu zitakonzeki kuteketesegwa zichaale.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Aboobo, kutambula bwami butakonzyi kuteketesegwa, atulumbe, amuleyi nzila tumukombe Leza mubulemu bupati akuyoowa.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Nkaambo Leza wesu mulilo uyaka akutenta.

< Hebræerne 12 >