Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Kaalok loe krang tangtang to amtuengsak ai, angzo han koi kahoih hmuennawk ih pakhra tahlip ni amtuengsak, to pongah saning kruek angbawnhaih hoiah anih khaeah angzo kaminawk to natuek naah doeh akoephaih paek thai ai.
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?
Koepsak thaih nahaeloe, Sithaw bok kaminawk vaito ciim o boeh loe zaehaih panoek o mak ai boeh, to pongah angbawnhaih to toengh o sut mak ai boeh maw?
3 Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.
Toe to tiah saning kruek sak ih angbawnhaih loe zaehaih panoeksakkung ah ni oh.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
Maitaw tae ih athii hoi maeh ih athiinawk mah zaehaih ciimsak han angcoeng thai ai.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
To pongah Anih long nuiah angzoh naah, Anih mah, Nang loe angbawnhaih hoi hmuenpaekhaih to na koeh ai e, kai hanah takpum maeto na paroep pae boeh:
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
zae pongah sak ih hmai angbawnhaih hoi hmuenpaekhaih to na koeh ai, tiah thuih.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."
To naah kai mah, Khenah, (cabu thungah loe kai ih akawng ni tarik o) Aw Sithaw, na koehhaih sak han ih ni kang zoh, tiah thuih.
8 Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),
Anih mah, Kaalok mah thuih ih baktih toengah, angbawnhaih, hmuenpaekhaih, hmai angbawnhaih, zae pongah hmuenpaekhaihnawk to na koeh ai, to baktih hmuen nuiah doeh palung nang hoe ai, tiah thuih.
9 så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
To pacoengah anih mah, Khenah, Aw Sithaw, na koehhaih sak han ih ni kang zoh; hnetto haih to caksak hanah, kaom hmaloe to takhoe ving boeh, tiah thuih.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
To tiah koehhaih baktih toengah, kaminawk boih hanah vaito Jesu Kri mah takpum angpaekhaih rang hoiah aicae loe ciim boeh.
11 Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Qaima boih mah natuek naah doeh zaehaih ciimsak thai ai, angbawnhaih hoi hmuenpaekhaih to nithokkruek vaihi hoi vaihi a sak o.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,
Toe hae kami loe, dungzan ah zaehaih ciimsak hanah vaito angpaekhaih sak pacoengah, Sithaw ih bantang bangah anghnut boeh;
13 idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
vaihi hoi kamtong anih ih misanawk to a khokkoenghaih ah suem ai karoek to a zing.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Vaito angpaekhaih rang hoiah Anih mah ciimsak ih kaminawk to dungzan akoephaih a hnuksak.
15 Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Anih mah to tiah lokthuih pacoengah, Kacai Muithla loe aicae khaeah hnukung ah oh,
16 "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
to pacoengah nihcae khae ka sak han ih lokmaihaih loe hae ni, Nihcae ih palung thungah ka patuk ih lok to ka suek moe, nihcae poekhaih thungah ka tarik pae han, tiah Angraeng mah thuih;
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."
Nihcae zaehaih hoi sakpazaehaihnawk to ka pakuem pae mak ai boeh, tiah a thuih let bae.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Zae tahmenhaih oh boeh loe, zae angbawnhaih om mak ai boeh.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
To pongah nawkamyanawk, Jesu athii rang hoiah Kaciim Koek ahmuen thungah misahoihaih hoiah akunhaih,
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
taksa ah kaom, kahni payanghaih rang hoiah anih mah aicae han pae ih hinghaih loklam kangtha ah akun thaihaih to a tawnh o boeh;
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Sithaw imthung ah kalen qaima to a tawnh o boeh pongah,
22 så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
kasae poekhaih aicae ih palung to tui hoiah bawh moe, aicae ih takpum doeh kaciim tui hoiah pasaeh hanah, kacak tanghaih hoiah Sithaw khaeah anghnai o si.
23 lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
A tawnh o ih tanghaih to hnuk angnawn taak ai ah, kacakah patawn o si; (lokkamhaih sahkung loe oepthoh; )
24 og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
amlunghaih hoi kahoih hmuen sakhaih bangah maeto hoi maeto kawbangah maw thapaek thaih han, tiah poek o si:
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
thoemto kaminawk mah sak o ih baktih toengah, aicae doeh nawnto amkhuenghaih to pahnawt o sut hmah si; atue phak tom boeh pongah, maeto hoi maeto tha angpaek o si loe, tha pathok o aep si.
26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Loktang a hnuk o pacoengah, sak koehhaih palung hoiah zaehaih a sak o let nahaeloe, zaehaih akrang hanah hmuenpaekhaih om mak ai boeh,
27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
toe zit kathok lokcaekhaih to ni a hnu o tih boeh, hmai baktih kangqong palungphuihaih mah lok kaaek misanawk to kangh tih.
28 Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn;
Hnukung hnetto maw, thumto maw om nahaeloe, Mosi ih kaalok aek kami to palungnathaih tawn ai ah hum o:
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?
Sithaw Capa khok hoiah cawh kami, aicae ciimcaihaih ah kaom, athii hoi sak ih lokmaihaih to ciimcai ai, tiah poek kami, tahmenhaih paekkung Muithla kasae thui kami loe, kawkruk ah kalen danpaekhaih maw hnu tih? tito poek oh.
30 Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."
Lu lakhaih loe kai ih ni, kai mah pathok han, tiah Angraeng mah thuih. Angraeng mah, angmah ih kaminawk to lokcaek tih, tiah thui kami to a panoek o.
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Kahing Sithaw ban thungah krak han zitthoh parai.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Toe Aanghaih na hnuk o pacoengah, kawkruk kalen patangkhanghaih maw na tongh o vop;
33 idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.
kawbaktih naah maw loe, minawk hma ah kasae ang thuih o moe, ang pacaekthlaek o, kawbaktih naah maw loe to tiah patangkhang kaminawk baktih toengah ang sak o, canghni ah kaom to baktih atuenawk to pahnet o hmah.
34 Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Thongim ka krak naah nang tahmen o, minawk mah hmuenmae ang lomh pae o naah doeh, van ah kahoih kue dungzan ah kacak qawk ka tawnh, tiah na panoek o pongah anghoehaih hoiah na pauep o.
35 Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
To pongah na tawnh o ih oephaih to va o ving hmah, kalen parai tangqum to na hnu o tih.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen.
Sithaw koehhaih na sak o pacoengah, lokkamhaih na hnuk o thai hanah, palungsawkhaih na tawnh o han angaih.
37 Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Tipongah tih nahaeloe angzo han koi kami loe, atue kasawkah om mak ai, akra ai ah angzo tih boeh.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."
Katoeng kami loe tanghaih hoiah hing tih: toe mi kawbaktih doeh hnuk angnawn kami loe, a nuiah ka hinghaih pakhra anghoe mak ai.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,
Toe aicae loe amro hanah hnukbang angnawn kami na ai ni; pakhra pahlonghaih hnuk hanah tanghaih tawn kami ah ni a oh o.
