Hebræerne 1

1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,

Sithaw mah canghni ah amsae amzanawk khaeah lokthuih naah, Tahmaanawk patohhaih rang hoiah atue kalah kalah, loklam kalah kalah hoiah lok a thuih pae,

2 så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)

toe hae hnukkhuem niah loe a Capa rang hoiah aicae khaeah lok a thuih boeh, to a Capa to hmuennawk boih qawktoepkung ah a suek, Anih rang hoiah ni longnawk hae a sak; (aiōn g165)

3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,

ka lensawk Sithaw aanghaih hoiah Anih ih krang to a Capa ah amtueng, a thacakhaih lok hoiah ni hmuennawk boih to patawnh: aicae ih zaehaih boih to angmah roe ang pasaeh pae pacoengah, Lensawk Sithaw bantang bangah anghnut.

4 idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

Anih loe van kaminawk pongah hoih kue, qawk ah a toep ih ahmin doeh van kaminawk pongah len kue.

5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?

Sithaw mah kawbaktih van kaminawk khaeah maw, Nang loe ka Capa ah na oh, vaihniah kang tapen, tiah thuih moe, Kai loe anih han Ampa ah ka oh, anih loe ka Capa ah om tih, tiah thuih let ih oh vaih?

6 Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".

Anih mah tapen hmaloe long ah patoeh naah doeh, Sithaw ih van kaminawk boih mah Anih to bok o nasoe, tiah a thuih let.

7 Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";

Van kaminawk kawng a thuih naah, Anih mah van kaminawk to muithla ah sak moe, angmah ih toksah kaminawk doeh hmaipalai ah angcoengsak, tiah thuih.

8 men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)

Toe a Capa khaeah lokthuih naah loe, Aw Sithaw, na Angraeng tangkhang loe dungzan hoi dungzan khoek to cak poe tih: toenghaih cunghet loe na prae ukhaih cunghet ah om tih. (aiōn g165)

9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".

Nang loe toenghaih to na koeh moe, zaehaih to na hnukma; to pongah Sithaw, na Sithaw mah, nam puinawk pongah kamthlai ah anghoehaih situi hoiah ang bawh boeh, tiah thuih.

10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.

Angraeng, nangmah ni tangsuek na hoiah long ohhaih ahmuen to na sak; vannawk doeh na ban hoiah sak ih hmuen ah ni oh o,

11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,

to hmuennawk anghma o cadoeh, Nang loe na cak poe tih; to hmuennawk boih loe khukbuen baktiah prawn o ueloe,

12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".

kahni baktiah na pakhraep tih, to hmuennawk loe amkhrai o tih: toe Nang loe nam khrai mak ai, na saningnawk doeh boeng thai mak ai, tiah thuih.

13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?

Toe Na misanawk na khok koenghaih ah ka sah ai karoek to, ka bantang bangah anghnu ah, tiah kawbaktih van kaminawk khaeah maw anih mah thuih vaih?

14 Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?

Van kaminawk loe pahlonghaih qawktoep koi kaminawk ih toksak pae hanah patoeh ih toksah muithla ah na ai maw oh o?