< Habakkuk 1 >

1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.
This is the burden that Habakkuk the prophet received in a vision:
2 Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?
How long, O LORD, must I call for help but You do not hear, or cry out to You, “Violence!” but You do not save?
3 Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.
Why do You make me see iniquity? Why do You tolerate wrongdoing? Destruction and violence are before me. Strife is ongoing, and conflict abounds.
4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.
Therefore the law is paralyzed, and justice never goes forth. For the wicked hem in the righteous, so that justice is perverted.
5 Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.
“Look at the nations and observe— be utterly astounded! For I am doing a work in your days that you would never believe even if someone told you.
6 Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.
For behold, I am raising up the Chaldeans — that ruthless and impetuous nation which marches through the breadth of the earth to seize dwellings not their own.
7 Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgår derfra.
They are dreaded and feared; from themselves they derive justice and sovereignty.
8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde
Their horses are swifter than leopards, fiercer than wolves of the night. Their horsemen charge ahead, and their cavalry comes from afar. They fly like a vulture, swooping down to devour.
9 er de alle på Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.
All of them come bent on violence; their hordes advance like the east wind; they gather prisoners like sand.
10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.
They scoff at kings and make rulers an object of scorn. They laugh at every fortress and build up siege ramps to seize it.
11 Så suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.
Then they sweep by like the wind and pass on through. They are guilty; their own strength is their god.”
12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej dø - HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?
Are You not from everlasting, O LORD, my God, my Holy One? We will not die. O LORD, You have appointed them to execute judgment; O Rock, You have established them for correction.
13 Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?
Your eyes are too pure to look upon evil, and You cannot tolerate wrongdoing. So why do You tolerate the faithless? Why are You silent while the wicked swallow up those more righteous than themselves?
14 Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:
You have made men like the fish of the sea, like creeping things that have no ruler.
15 Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;
The foe pulls all of them up with a hook; he catches them in his dragnet, and gathers them in his fishing net; so he rejoices gladly.
16 han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.
Therefore he sacrifices to his dragnet and burns incense to his fishing net, for by these things his portion is sumptuous and his food is rich.
17 Skal han altid tømme sit Vod og slå Folk ihjel uden Skånsel?
Will he, therefore, empty his net and continue to slay nations without mercy?

< Habakkuk 1 >