Habakkuk 1

1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.

Ote mane omi janabi Habakuk.

2 Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?

Yaye Jehova Nyasaye, abiro luongi nyaka karangʼo mondo ikonya to ok iwinji? Koso nyaka karangʼo maywakni kawacho, “Timbe maricho omedore!” To kata kamano ok ires ji?

3 Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.

En angʼo momiyo iweya mondo ane timbe maricho? Koso en angʼo momiyo idhil gi timbe maricho? Kethruok kod timbe maricho ochoma pile; lwenje mangʼeny nitie kendo sigu medore.

4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.

Kuom mano chik ok nyal tiyo, kendo adiera ok nenre. Joma richo olworo joma kare, kuom mano adiera ok nyal betie.

5 Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.

“Rang kendo inon ogendini mag piny mondo ibed gi bwok maduongʼ. Nimar abiro timo gimoro e ndalou ma ok ubi yiego, kata ka owachni.

6 Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.

Atingʼo jo-Babulon malo, en oganda maonge gi ngʼwono kendo mager, gin oganda mayweyo piny duto kendo gikawo kuonde dak ma ok mekgi.

7 Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgår derfra.

Gin joma ji oluoro kendo magoyo ji gi kihondko, giloso chikegi giwegi, kendo gichuno luor mag-gi giwegi.

8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde

Faresegi ringo mapiyo moloyo kwach, kendo giger moloyo guo sudhe e sa ma piny imoree. Faresegi mag lweny lengʼore ka gitingʼo wiyegi malo; joidh faresegi aa kuma bor. Gihuyo ka achuth madwaro kawo chiemo,

9 er de alle på Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.

giduto gibiro monjou ne lweny. Jolwenjgi dhi nyime mana ka yamb piny motwo kendo gichoko joma otwe ka kwoyo.

10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.

Ginyiero ruodhi kendo gijaro jotelo. Ginyiero mier mochiel gi ohinga motegno; gigero pidhe mag lowo ma giidhogo ohinga kendo gimako mier mochiel motegno.

11 Så suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.

Gikadho ka yamo, ka gidhi kamoro machielo. To kata kamano gin joketho, nikech gikwano tekregi giwegi ka nyasachgi.”

12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej dø - HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?

Yaye Jehova Nyasaye, donge in ema nyaka nene? Yaye, Nyasacha, Nyasaye Maler, ok wanatho. Yaye Jehova Nyasaye, iseyierogi mondo gibednwa jongʼad bura. Yaye Nyasaye ma Lwanda, isewalogi mondo gikel kum.

13 Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?

Wengeni ler ma ok nyal ngʼiyo richo, ok inyal bedo mamor gi gima rach. To en angʼo momiyo koro ibedo mamor gi jo-andhoga? Angʼo momiyo ilingʼ alingʼa ka jomaricho, tieko joma kare moloyogi?

14 Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:

Isemiyo dhano obedo machalo gi rech manie nam, mana kaka gik mochwe modak e nam maonge jatendgi.

15 Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;

Jaricho ywayogi ka makogi gi olowu, kendo omakogi gi gogo, kochokogi gi obadho mochiko, kendo obedo mamor kuom lupo.

16 han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.

Emomiyo, ochiwo misango kuom gogo mar lupo kendo owangʼo ubani ne obadho mar chiko rech, nikech gogo mare miyo odak e ngima maber kendo ochamo chiemo moyier maber.

17 Skal han altid tømme sit Vod og slå Folk ihjel uden Skånsel?

Bende ber mondo odhi nyime kogolo gik momako e gogo mare, kotieko ogendini ka oonge ngʼwono?