1 Mosebog 32
1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;
Jacob chu akhol jinna amachal jing in, chule Pakai vantilten analam touvin ahi.
2 og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.
Jacob in amaho amu chun hitin aseyin, “Hilai mun hi Pathen ki choldo na mun ahi,” ati. hiche mun chu Mahanaim asah tai.
3 Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette,
Hichun Jacob in Seir gamsunga Edom gamkaiya a upa Esau henga ding in thupo ding in mi asol masan.
4 og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;
Aman hitin athumop in, “Kapu Esau kom ahi tia hi nasei ding ahi. Na sohpa Jacob in hitin aseiye, tuni gei hin Laban komma kaum jing nalaiye.
5 jeg har samlet mig Okser, Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"
Keiman gancha bong hon ahin, sangan hon ahin, kelngoi hon ahin, kelcha hon ahin, sohle kol jong tamtah ka neitai. Tua ka Pakai pa masanga ka hung tao ahi hichu nangma mitmun ngailut kachan thei nading tia nangma seipeh dinga mi ka hinsol ahiye ati, tin ga seitauvin,” ati.
6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"
Thu hettoh sah ho ahung ki nungle chun, Jacob komma hitin asei un, “Nasopi pa kaki muto piuvin, tua hi ama nangtoh kimuto ding in mi sang li toh ahung kon doh in ahi.”
7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,
Ahin Jacob chu hiche thu ajah chun akicha lheh tan, hichun aman a insung mite ahin, gancha kelngoi ho jouse ahin, keltah ho se chule sangongsao hose ahin hop nin ahom khen in ahiye.
8 idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."
Jacob in hitin agel lin, “Esau vin honkhat chu ahung bulu tah jongle honkhat pa beh asocha theiye,” ati.
9 Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!
Hichun Jacob ataovin, “Vo kapu Abraham Pathen, kapa Isaac Pathen, O ka Pakai, “Nagam langa ki nungle kit tan, na sopite lah atin neina houlim pin, keiman nang ding in aphat phat nan bol peh nang'e, tia seiya chu nang ma nahi.
10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;
Nasohpa na mi ngailut na, long louva na kitah na ho chu keima chang thei ka hipoi. Ajeh chu ka tenggol keoseh puma hiche Jordan hi hung galkaiya kahin, tun mehem loini lhingset ka lamdoh tai.
11 frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!
O ka Pakai lungset tah in ka sopipa Esau khut a kon in nei huhhing teiyin, keima kati aja lheh jeng'e; Ajeh chu aman kajite ho chule ka chate ho jong eihung no khum ding ahi tai.
12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"
Hinlah nangman, nang ding in aphat phat nan bolpeh nange, na chilhah te jeng jong twikhanglen panga neldi jat hin phantin, tam behseh jeng a kisim jou lou ding ahi,’ tin nana kitep e,” ati.
13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,
Jacob chu hiche muna chun ajan geh in athil poh ho lah achun alhengdoh in Esau asopipa peh ding in,
14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,
Kelpi jani, kelchal somni, kelngoipi jani chule kelngoi chal som ni toh,
15 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;
Sangongsao pi som thum toh, anoute se toh, bongpi somli toh, bongchal som toh, sanganpi somni toh, chule sangan chal som toh alheng doh e.
16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"
Hichun Jacob in hiche gancha ho chu hopni in ahom in amaho vekol ding chun soh khat cheh anganse in, hichun asoh ho jah a hitin aseiye, “Nanghon hiche gancha hotoh hin keima masanglam a che tauvin Hinlah gancha hon teni kikah a chun mun ong umsah un,” ati.
17 Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,
Hichun ama hon lamkaipa jah achun hitin aseiye, “ka sopipa Esau to na kimuto lhon teng aman thu na hin doh teng, nangho hi hoilam jon ding na hiuvem? chule nangho koi gam mi na hiuham? tua gancha ho ahung masa ho chu koiya ham? ahin ti teng leh,
18 skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"
Hiche teng chule hitia hi amaho na donbut dingu ahi, “Hiche gancha ho se hi na sohpa Jacob ma ahi, amaho hi kipa thilpeh adia kapu Esau a dinga kahin poh ahiye. Chule ama jong kanung lam uvah ahung e,” tiuvin ati.
19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:
Hiti chun Jacob in soh masa pa athuhil bang chun anina pa ahin, athum napa geiyin gancha ho vetup lamkai jouse chu asei peh cheh tan, “Esau toh nakimu to tengu le na thusei hou chu ki bang cheh ding ahi.”
20 "Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"
Chujong le vetan na sohpa Jacob jong kei ho nunga ahung'e,’ tia na seipeh ding'u ahi,” atin ahi. Ijeh inem itile Jacob gel a chu, “Ka masanga kitol thilpeh chengse hin ama jol lung dam thei khat ingting, ajou teng amai kamu thei ding ahi; ijem atile bon eina sang jeng khat inte,” tia angaito ahi.
21 Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.
Jacob in ngailut thilpeh ho chu ache masang in asol tan ahi, amavang hiche mun achun ajan geh in akhovah den tai.
22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;
Hiche jan chun Jacob in ajite ni chule asoh teni chule achate pasal som le khat chu athoudoh tan Jabbok vadung chu agal kai pitan ahi.
23 han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.
Hichun Jacob in amaho chutoh vadung agalkai phat chun anei agou jouse toh asol tan ahi.
24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;
Hichun Jacob chu achanga adalha tauvin, pasal khat in ama chu khovah geiyin akibot pin ahi.
25 og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.
Pasal akibot pipa chun ajolou ding phat chun Jacob akonggu ahomlai tah chu asuhboh pehtan ahi.
26 Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"
Hichun pasal mihem pa chun aseiye, “Nei lhatan kho hungvah ding ahitai.” Amavang Jacob in adonbut in, “Phatthei neiboh toh kah a nangma kalha lou ding nahi,” ati.
27 Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"
Mihem pasal pa chun adong in, “na min ipi ham? ati, hichun aman adonbut in, “Jacob ahi,” ati.
28 Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"
Mihem pa chun adonbut in, “Na min hi Jacob hitalou ding, tua patna Israel kiti ding nahitai. Ajeh chu nangma Pathen to na kibot in jong na hat in, mihemte jong na hinjo ding ahi,” atipeh e.
29 Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.
Jacob in adong in, “Lungset tah in na min neisei peh in,” ati, mipa chun adonbut in, “Ibola kamin chu nahet nom ham,” ati. Hichun aman Jacob chu hilai mun a chun phatthei abohtan ahi.
30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."
Hichun Jacob in hiche mun chu Peniel asahtai. “Ajeh chu keiman Pathen kaki maito pitan chule kahin kho jong ei huhdoh peh in ahi.”
31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.
Jacob in Peniel adalhah chun nisa ahung soh dohtan ahi, ajeh chu akonggu anat jeh ahi.
32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.
Hiche jeh chun tuni geihin Israel chaten akonggu to kijop matna khelgu hon sunga thapigui hi anepouve; ipijeh inem itile aman Jacob konggu hom sunga thapigui ana hebal peh in ahi.
