1 Mosebog 25

1 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;

Abraham loe zu maeto lak let, anih ih ahmin loe Keturah.

2 og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.

Anih mah Zimran, Jokshan, Medan, Median, Ishbak hoi Shuah to sak pae.

3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le'ummiterne.

Jokshan mah Sheba hoi Dedan to sak. Dedan ih caanawk loe Asshur kaminawk, Letush kaminawk hoi Leum kaminawk ah oh o.

4 Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas Sønner.

Midian caanawk loe Ephah, Epher, Hanok, Abidah hoi Eldaah. Hae kaminawk boih loe Keturah mah sak ih caanawk ah oh o.

5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;

Abraham loe a tawnh ih hmuennawk boih Issak hanah paek.

6 men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.

Toe a hing naah angmah zula ih caanawk hanah tangqumnawk to a paek moe, nihcae to a capa Issak hma hoi ni angyae bangah patoeh boih.

7 De År, Abraham levede, udgjorde 175;

Abraham loe mitong boeh moe, saning cumvai qui sarih, pangato hing.

8 så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.

To tiah mitong moe, hinghaih qui apet pacoengah a duek, to pacoengah angmah ih kaminawk khaeah caeh.

9 Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,

A caa Issak hoi Ishmael mah Mamre vangpui pha ai nathuem ih, Hit kami Zohar capa Ephron ih lawk thungah kaom, Makpelah thlung khaw thungah aphum hoi.

10 den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.

To lawk loe Abraham mah Hit kaminawk khaeah qanh; Abraham hoi a zu Sarah loe to ahmuen ah aphum hoi hmaek.

11 Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be'erlahajro'i.

Abraham duek pacoengah, Sithaw mah Issak to tahamhoihaih paek; Issak loe Beer Lahai Roi taengah khosak.

12 Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.

Sarah ih tamna Izip tanuh, Hagar mah Abraham han sak pae ih, Abraham capa Ishmael ih caanawk kawng loe hae tiah oh.

13 Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,

Ishmael caanawk ih ahmin loe, angmacae acaeng anghumhaih ahmin baktih toengah, calu ah Nebajoth, Keder, Adbeel, Mibsam;

14 Misjma, Duma, Massa,

Mishma, Dumah, Massa,

15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.

Hadar, Tema, Jetur, Naphish hoi Kedemah;

16 Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.

hae kaminawk loe Ishmael ih caa ah oh o, to tiah ahmin kaom kaminawk loe, angmacae ih vangpui, angmacae misa abuephaih baktih toengah, acaeng hatlai hnetto ukkung ah oh o roep.

17 Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt.

Ishamael loe saning cumvai qui thum, sarihto hing; a hinghaih qui apet moe, duek pacoengah, angmah ih kaminawk khaeah angkuem.

18 De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.

Anih ih caanawk loe Assyria prae caehhaih loklam, Havilah hoi Izip prae ni angyae bang ih Shur vangpui khoek to khosak o; anih loe angmah ih nawkamyanawk boih hma ah duek.

19 Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.

Abraham capa, Issak kawng loe hae tiah oh; Abraham mah Issak to sak;

20 Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.

Issak loe Padan Aram ahmuen ah kaom, Syria acaeng Bethuel ih canu, Syria acaeng Laban ih tanuh, Rebekah to zu ah lak naah, saning qui palito oh boeh.

21 Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.

A zu loe caa kaak pongah, Issak mah a zu hanah Angraeng khaeah lawkthuih pae; Angraeng mah lawkthuihaih lok to tahngaih pae pongah, a zu Rebekah loe zokpomh.

22 Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at adspørge HERREN.

A zok thung ih nawkta loe maeto hoi maeto ang-et hoi khing; to naah amno mah, Tipongah hae tiah oh vai? tiah poek. To pongah lokdueng hanah Angraeng khaeah a caeh.

23 Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!"

Angraeng mah anih khaeah, Na zok thungah kami acaeng hnetto oh; na zok thung hoiah tuinuen kalah acaeng hnetto tacawt tih; acaeng maeto loe kalah acaeng maeto pongah thacak kue ueloe, kacoeh mah kanawk ih tok to sah pae tih, tiah a naa.

24 Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.

Nawkta zahhaih tue phak naah, anih zok thung ih nawkta loe angphae.

25 Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.

Tacawt hmaloe loe ngan to thim dung, a tak loe amui cing ah oh; to pongah anih to Esau, tiah ahmin phui.

26 Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes.

To pacoengah amnawk to tapen; a ban hoiah Esau ih khok tahmawh to patawnh; to pongah anih to Jakob, tiah ahmin sak; Rebakah mah nihnik to sak naah, Issak loe saning qui tarukto oh boeh.

27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.

Nawkta hnik loe qoeng hoi tahang, Esau loe moi kat kop kami, moi zoep thaih kami ah oh; toe Jakob loe kaom duem kami ah oh moe, kahni imthung ah oh.

28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.

Issak loe taw ih moi to caak pongah Esau to palung, toe Rebekah mah loe Jakob to palung.

29 Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.

Nito naah loe Jakob mah caak koi maeto thongh, to naah Esau loe taw hoiah angzoh moe, zok amthlam parai pongah,

30 Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.

Esau mah Jakob khaeah, Na thongh ih kamling huep caak koi to na paek thoem ah, zok amthlam parai boeh, tiah a naa. To pongah anih ih ahmin to Edom, tiah sak.

31 Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"

To naah Jakob mah, Calu ah na ohhaih to vaihniah kai khaeah na zaw ah, tiah a naa.

32 Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!"

To naah Esau mah, Khenah, ka duek tom boeh; calu ah ohhaih loe timaw atho oh? tiah a thuih.

33 Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.

Jakob mah vaihniah kai khaeah lokkamhaih sah ah, tiah a naa. Esau mah anih khaeah lokkamhaih sak pacoengah, calu ah ohhaih to Jakob khaeah a zawh.

34 Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.

To pacoengah Jakob mah takaw hoi peh to Esau hanah paek; anih mah caak moe, naek pacoengah, angthawk moe, a caeh. To tiah Esau mah calu ah ohhaih to khet patoek.