1 Mosebog 21
1 HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
И Господ походи Сару, као што беше рекао и учини Господ Сари као што беше казао.
2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
Јер затрудне и роди Сара Авраму сина у старости његовој у исто време кад каза Господ.
3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
И Аврам надеде име сину који му се роди, ког му роди Сара, Исак.
4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
И обреза Аврам сина свог Исака кад би од осам дана, као што му заповеди Бог.
5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
А Авраму беше сто година кад му се роди син Исак.
6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."
А Сара рече: Бог ми учини смех; ко год чује, смејаће ми се.
7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
И рече: Ко би рекао Авраму да ће Сара дојити децу? Ипак му родих сина у старости његовој.
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
А кад дете дорасте да се одбије од сисе, учини Аврам велику гозбу онај дан кад одбише Исака од сисе.
9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
И Сара виде сина Агаре Мисирке, која га роди Авраму, где се подсмева;
10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"
Па рече Авраму: Отерај ову робињу са сином њеним, јер син ове робиње неће бити наследник с мојим сином, с Исаком.
11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;
А то Авраму би врло криво ради сина његовог.
12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
Али Бог рече Авраму: Немој да ти је криво ради детета и ради робиње твоје. Шта ти је год казала Сара, послушај; јер ће ти се у Исаку семе прозвати.
13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"
Али ћу и од сина робињиног учинити народ, јер је твоје семе.
14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
И Аврам устав ујутру рано, узе хлеба и мешину воде, и даде Агари метнувши јој на леђа, и дете, и отпусти је. А она отишавши луташе по пустињи вирсавској.
15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
А кад неста воде у мешини, она баци дете под једно дрво,
16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
Па отиде колико се може стрелом добацити, и седе према њему; јер говораше: Да не гледам како ће умрети дете. И седећи према њему стаде гласно плакати.
17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor, han ligger;
А Бог чу глас детињи, и анђео Божји викну с неба Агару, и рече јој: Шта ти је Агаро? Не бој се, јер Бог чу глас детињи оданде где је.
18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"
Устани, дигни дете и узми га у наручје; јер ћу од њега учинити велик народ.
19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
И Бог јој отвори очи, те угледа студенац; и отишавши напуни мешину воде, и напоји дете.
20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
И Бог беше с дететом, те одрасте, и живеше у пустињи и поста стрелац.
21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
А живеше у пустињи Фарану. И мати га ожени из земље мисирске.
22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
У то време рече Авимелех и Фихол војвода његов Авраму говорећи: Бог је с тобом у свему што радиш.
23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"
Закуни ми се сада Богом да нећеш преварити мене ни сина мог ни унука мог него да ћеш добро онако како сам ја теби чинио и ти чинити мени и земљи у којој си дошљак.
24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"
А Аврам рече: Хоћу се заклети.
25 Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
Али Аврам прекори Авимелеха за студенац, који узеше на силу слуге Авимелехове.
26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"
А Авимелех рече: Не знам ко је то учинио; нити ми ти каза, нити чух до данас.
27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
Тада Аврам узе оваца и говеда, и даде Авимелеху, и ухвати веру међу собом.
28 Men Abraham satte syv Lam til Side,
А Аврам одлучи седам јагањаца из стада.
29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"
А Авимелех рече Авраму: Шта ће оно седам јагањаца што си одлучио?
30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."
А он одговори: Да примиш из моје руке оно седам јагањаца, да ми буде сведочанство да сам ја ископао овај студенац.
31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
Отуда се прозва оно место Вирсавеја, јер се онде заклеше обојица.
32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
Тако ухватише веру на Вирсавеји. Тада се диже Авимелех и Фихол војвода његов, и вратише се у земљу филистејску.
33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn.
А Аврам посади луг на Вирсавеји, и онде призва име Господа Бога Вечног.
34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
И Аврам живеше као дошљак у земљи филистејској много времена.
