1 Mosebog 19
1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden
Ikki pǝrixtǝ kǝqtǝ Sodomƣa yetip kǝldi; xu qaƣda Lut Sodomning dǝrwazisida olturatti. Lut ularni kɵrüpla ornidin turup, aldiƣa qiⱪip yüzi yǝrgǝ tǝgküdǝk tǝzim ⱪilip:
2 og sagde: "Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil overnatte på Gaden."
— Mana, ǝy hojilirim, kǝminilirining ɵyigǝ qüxüp putliringlarni yuyup ⱪonup ⱪalƣaysilǝr; andin ǝtǝ sǝⱨǝr ⱪopup yolƣa qiⱪsanglarmu bolidu, dewidi, bular jawabǝn: — Yaⱪ, biz xǝⱨǝr mǝydanida kǝqlǝymiz, — dedi.
3 Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpå tilberedte han dem et Måltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.
Əmma u ularni qing tutuwidi, ahir ular uning bilǝn berip ɵyigǝ kirdi. U ularƣa dastihan selip, petir toⱪaqlarni pixurup bǝrdi, ular ƣizalandi.
4 Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse,
Ular tehi yatmiƣanidi, xǝⱨǝrdikilǝr, yǝni Sodomning ǝrkǝkliri, yax, ⱪeri ⱨǝmmisi ⱨǝrⱪaysi mǝⱨǝllilǝrdin kelip ɵyni ⱪorxiwaldi;
5 og de råbte til Lot: "Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst på dem!"
ular Lutni qaⱪirip uningƣa: — Bügün kǝqtǝ seningkigǝ kirgǝn adǝmlǝr ⱪeni? Ularni bizgǝ qiⱪirip bǝr, biz ular bilǝn yeⱪinqiliⱪ ⱪilimiz, — dedi.
6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
Lut dǝrwazining aldiƣa, ularning ⱪexiƣa qiⱪip, ixikni yepiwetip,
7 Og han sagde: "Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
ularƣa: — Əy buradǝrlirim, mundaⱪ rǝzillikni ⱪilmanglar!
8 Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd må I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!"
Mana, tehi ⱨeq ǝr bilǝn billǝ bolmiƣan ikki ⱪizim bar; ularni silǝrgǝ qiⱪirip berǝy. Ular bilǝn haliƣininglarni ⱪilinglar. Əmma bu adǝmlǝr ɵgzǝmning sayisi astiƣa kirgǝnikǝn, silǝr ularni ⱨeqnemǝ ⱪilmanglar! — dedi.
9 Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!" Og de trængte ind på Manden, på Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
Lekin ular jawab berip: «Neri tur!» deginiqǝ, yǝnǝ: — Bu yǝrdǝ turuxⱪa kǝlgǝn bu musapir ⱨakim bolmaⱪqimikǝn? Əmdi sanga ularƣa ⱪilƣandinmu bǝttǝr yamanliⱪ ⱪilimiz! — dǝp Lutni ⱪistap, ixikni qeⱪixⱪa basturup kǝldi.
10 Da rakte Mændene Hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;
Əmma u ikki kixi ⱪollirini uzitip Lutni ɵygǝ ɵz ⱪexiƣa tartip ǝkiriwelip, ixikni taⱪiwaldi
11 men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde Porten.
wǝ ɵyning dǝrwazisining aldidiki adǝmlǝrni kiqikidin tartip qongiƣiqǝ korluⱪⱪa muptila ⱪildi; xuning bilǝn ular dǝrwazini izdǝp, ⱨalidin kǝtti.
12 Derpå sagde Mændene til Lot: "Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, må du føre bort fra dette Sted;
Andin ikkǝylǝn Lutⱪa: — Muxu yǝrdǝ yǝnǝ birǝr kiming barmu? Küy’oƣul, oƣul yaki ⱪizliring wǝ yaki xǝⱨǝrdǝ baxⱪa adǝmliring bolsa ularni bu yǝrdin elip kǝtkin!
13 thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem."
Qünki biz bu yǝrni yoⱪitimiz; qünki ular toƣruluⱪ kɵtürülgǝn dad-pǝryad Pǝrwǝrdigarning aldida intayin küqlük bolƣaq, Pǝrwǝrdigar bizni uni yoⱪitixⱪa ǝwǝtti, — dedi.
14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: "Stå op, gå bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!" Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
Xuning bilǝn Lut taxⱪiriƣa qiⱪip, ⱪizlirini alidiƣan [bolƣusi] küy’oƣullirining ⱪexiƣa berip: «Əmdi ⱪopup bu yǝrdin qiⱪip ketinglar; qünki Pǝrwǝrdigar xǝⱨǝrni yoⱪitidu» — dedi. Əmma u [bolƣusi] küy’oƣullirining nǝzirigǝ qaⱪqaⱪ ⱪilƣandǝk kɵründi.
15 Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: "Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"
Tang atⱪanda, pǝrixtilǝr Lutni aldiritip: — Əmdi ⱪopup ayaling bilǝn ⱪexingdiki ikki ⱪizingni alƣin; bolmisa xǝⱨǝrning ⱪǝbiⱨlikigǝ qetilip ⱪelip, ⱨalak bolisǝn, — dedi.
16 Og da han tøvede, greb Mændene ham, hans Hustru og hans to Døtre ved Hånden, thi HERREN vilde skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
Əmma u tehiqǝ arisaldi bolup turƣanda, Pǝrwǝrdigar uningƣa rǝⱨim ⱪilƣanliⱪi üqün, u ikkiylǝn Lutning ⱪolini, ayalining ⱪolini wǝ ikki ⱪizining ⱪollirini tutup, ularni xǝⱨǝrning sirtiƣa ǝqiⱪip, orunlaxturup ⱪoydi.
17 Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: "Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!"
Ularni qiⱪarƣandin keyin xu ix boldiki, ulardin biri uningƣa: — Jeningni elip ⱪaq, ⱨalak bolmasliⱪing üqün kǝyninggǝ ⱪarimay, tüzlǝngliktiki ⱨeq yǝrdǝ tohtimay, taƣⱪa ⱪaqⱪin! — dedi.
18 Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!
Lekin Lut ularƣa: — Undaⱪ bolmiƣay, ǝy hojam, ɵtünüp ⱪalay!
19 Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet.
Mana, kǝminǝng kɵzüngdǝ iltipat tapti, jenimni ⱪutⱪuzdung, manga zor mǝrⱨǝmǝt kɵrsǝtting; ǝmma mǝn taƣⱪa ⱪaqalmaymǝn; undaⱪ ⱪilsam, manga birǝr apǝt qüxüp, ɵlüp ketǝrmǝnmikin.
20 Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!"
Ⱪara, awu xǝⱨǝrgǝ ⱪeqip barsa bolƣudǝk naⱨayiti yeⱪin ikǝn, xundaⱪla kiqik xǝⱨǝr ikǝn! Ɵtünüp ⱪalay, mening xu yǝrgǝ ⱪeqiximƣa yol ⱪoyƣaysǝn! U kiqik [xǝⱨǝr] ǝmǝsmu?! Jenim xu yǝrdǝ aman ⱪalidu! — dedi.
21 Da svarede han: "Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
Pǝrixtǝ uningƣa jawab berip: — Hǝyr, bu ixtimu sanga maⱪul bolay, sǝn eytⱪan xu xǝⱨǝrni wǝyran ⱪilmay.
22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.
Əmdi u yǝrgǝ tezdin ⱪeqip barƣin; qünki sǝn xu yǝrgǝ yetip barmiƣuqǝ ⱨeq ix ⱪilalmasmǝn, — dedi. Xunga u xǝⱨǝrning ismi «Zoar» dǝp atalƣan.
23 Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,
Lut Zoarƣa yetip barƣanda kün nuri yǝr yüzigǝ qeqilƣanidi.
24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;
Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar ǝrxtin, ɵz yenidin Sodom bilǝn Gomorraning üstigǝ günggürt wǝ ot yaƣdurup,
25 og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.
xu xǝⱨǝrlǝrni, pütkül tüzlǝnglikni ⱨǝmdǝ xǝⱨǝrlǝrdiki barliⱪ aⱨalilǝr wǝ yǝrdin üngǝnlǝrni ⱪoxup bǝrbat ⱪildi.
26 Men hans Hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en Saltstøtte.
Lekin Lutning arⱪisidin mangƣan ayali kǝynigǝ ⱪariwidi, tuz tüwrükkǝ aylinip ⱪaldi.
27 Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde stået hos HERREN,
Ətisi tang sǝⱨǝrdǝ, Ibraⱨim ⱪopup ilgiri Pǝrwǝrdigarning aldida turƣan jayƣa qiⱪip,
28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. så han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en Smelteovn.
Sodom bilǝn Gomorra tǝrǝpkǝ, xundaⱪla tüzlǝnglikning ⱨǝmmǝ yerigǝ nǝzǝr seliwidi, mana, yǝr yüzidin humdanning tütünidǝk tütün ɵrlǝwatⱪinini kɵrdi.
29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.
Əmma xundaⱪ boldiki, Huda u tüzlǝngliktiki xǝⱨǝrlǝrni wǝyran ⱪilƣanda, U Ibraⱨimni esigǝ elip, Lut turƣan xǝⱨǝrlǝrni bǝrbat ⱪilƣanda uni balayi’apǝtning iqidin qiⱪirip ⱪutⱪuzdi.
30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.
Əmma Lut Zoar xǝⱨiridǝ turuxtin ⱪorⱪⱪaqⱪa, Zoardin ketip, taƣⱪa qiⱪip, ikki ⱪizi bilǝn xu yǝrdǝ makanlaxti. U ikki ⱪizi bilǝn bir ɵngkürdǝ turdi.
31 Da sagde den ældste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanlig Vis.
Əmdi qong ⱪiz kiqikigǝ: — Atimiz bolsa ⱪerip kǝtti; dunyaning ⱪaidǝ-yosuni boyiqǝ bu yurtta bizgǝ yeⱪinqiliⱪ ⱪilidiƣan ⱨeq ǝr kixi ⱪalmidi.
32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at få Afkom ved vor Fader!"
Ⱪeni, atimizni xarab bilǝn mǝst ⱪilip ⱪoyup, uning bilǝn billǝ yatayli; xundaⱪ ⱪilsaⱪ, biz pǝrzǝnt kɵrüp atimizning uruⱪini ⱪalduralaymiz, — dedi.
33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
Xuning bilǝn ular u keqisi atisiƣa xarab iqküzüp [mǝst ⱪilip] ⱪoyup, qong ⱪizi kirip atisi bilǝn yatti. Lekin Lut uning kirip yatⱪininimu, ⱪopup kǝtkininimu ⱨeq sǝzmidi.
34 Næste Dag sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå i Går Nat hos min Fader; nu vil vi også give ham Vin at drikke i Nat, og gå du så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få Afkom ved vor Fader!"
Ətisi xundaⱪ boldiki, qongi kiqikigǝ: — Mana, mǝn ahxam atam bilǝn yattim; bügün kǝqtimu uningƣa yǝnǝ xarab iqküzǝyli; xuning bilǝn sǝn kirip uning bilǝn yatⱪin; xundaⱪ ⱪilip, ⱨǝr ikkimiz pǝrzǝnt kɵrüp atimizning nǝslini ⱪalduralaymiz, — dedi.
35 Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
Xuning bilǝn ular u keqisi atisiƣa xarab iqküzüp [mǝst ⱪilip] ⱪoyup, kiqik ⱪizi ornidin turup uning bilǝn billǝ yatti. Əmma Lut uning kirip yatⱪininimu, ⱪopup kǝtkininimu ⱨeq sǝzmidi.
36 Således blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;
Xundaⱪ ⱪilip, Lutning ikkila ⱪizi ɵz atisidin ⱨamilidar bolup ⱪaldi.
37 og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.
Qongi bolsa oƣul tuƣup, uning etini Moab ⱪoydi; u bügünki Moabiylarning atisidur.
38 Ligeså fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.
Kiqikimu oƣul tuƣup, uning etini Bǝn-Ammi ⱪoydi. U bügünki Ammoniylarning atisidur.
