1 Mosebog 19
1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden
Nandoake e Sedome amy harivay i anjely roe rey, naho niambesatse an-dalam-bei’ i Sedome ey t’i Lote. Niisa’ i Lote, le niongake hifanalaka am’iereo vaho naboko’e an-tane ty lahara’e.
2 og sagde: "Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil overnatte på Gaden."
Hoe re: Eo hey, ry roandriañeo, Ehe, mivevea mb’ an-traño’ o mpitoro’oo mb’eo hialeñe ao naho hanasa fandia; le mañaleñaleña hanonjohy ty lia’ areo. Hoe iereo, Aiy, apoho hialeñe an-kiririsa atoy.
3 Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpå tilberedte han dem et Måltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.
Fe nimanea’e fiboliboly le nitolike iareo nimoak’ añ’anjomba’e ao; le nañalankaña’e sabadidake naho nitono mofo po-dalivay vaho nikama iereo.
4 Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse,
Aa ie mbe tsy nàndre, inao o lahilahi’ i rovaio, ondati’ i Sedomeo, ty ajalahy naho ty bey, ze kila lahilahy pak’am-pifaritsoha’e ro niarikoboñe amy anjombay,
5 og de råbte til Lot: "Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst på dem!"
nikaike ty hoe amy Lote, Aia i lahilahy niheo mb’ama’o hariva zao rey? Akaro ama’ay haharendreha’ay.
6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
Niakatse an-tsarirañe t’i Lote le narindri’e amboho’ey i lalañe
7 Og han sagde: "Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
vaho nanao ty hoe, O ry rahalahikoo, ko anoe’ areo o halò-tsereke zao.
8 Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd må I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!"
Ingo hey, aman’ anak’ ampela roe mbe tsy mahavany lahy raho; ehe angao hakareko mb’ama’areo atoy vaho ano am’iereo ze atao soa am-pihaino’ areo; fa ko anoa’ areo ndra inoñ’ inoñe amy lahilahy rey kanao mipalitse ambane tafo-trañoko ao.
9 Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!" Og de trængte ind på Manden, på Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
Fa hoe ka iereo, Misitaha! le tinovo’ iareo ty hoe, Niambahiny atoy itia te niavy, aa vaho mipay ho mpizaka! Aa le ihe ty ho silofe’ay hisolo iareo. Le zineha’ iereo mafe t’i Lote vaho didy tsy nampipoñake i lalambeiy.
10 Da rakte Mændene Hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;
Aa le nahiti’ i lahilahy rey o fità’eo le tinari’iareo hizilike mb’am’iereo añ’anjomba ao t’i Lote, naho narindri’ iereo i lalañey,
11 men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde Porten.
vaho zinevo’ iareo an-kagoàñe o lahilahy an-dala’ i anjombaio, ty kede naho ty bey, vaho nimokots’ avao iereo nipay i lalañey.
12 Derpå sagde Mændene til Lot: "Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, må du føre bort fra dette Sted;
Le hoe i lahilahy rey amy Lote, Ia ka ty ama’o atoañe? He vinanto’o ke ana-dahi’o, ke anak’ ampela’o, ndra iaia ama’o an-drova atoa—akaro boak’ an-toetse atoy
13 thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem."
fa harotsa’ay ty rova toy, amy te nionjoñ’ añatrefa’ Iehovà ty fikointsa’ ondati’eo, vaho nirahe’ Iehovà zahay handrotsak’ aze.
14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: "Stå op, gå bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!" Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
Aa le niavotse t’i Lote nanao ty hoe amo vinanto nañenga o anak’ ampela’eoo, Miongaha le iakaro ty toetse toy, fa ho rotsahe’ Iehovà ty rova toy. Fe natao’ o vinanto’eo t’ie nisole.
15 Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: "Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"
Ie nanjirike ty maraindray, nanaeñe i Lote i anjely rey ami’ty hoe: Mitroara, taono t’i vali’o naho o anak’ ampela’o roe toañe, tsy mone ho mongoreñe ami’ty halo-tsere’ ty rova toy.
16 Og da han tøvede, greb Mændene ham, hans Hustru og hans to Døtre ved Hånden, thi HERREN vilde skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
F’ie nihenekenek’ avao, le rinambe’ o lahilahio ty fita’e naho ty fita’ i vali’ey vaho ty taña’ i anak’ ampela’e roe rey, ie niferenaiña’ Iehovà, le nendese’ iereo vaho napok’ alafe’ i rovay.
17 Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: "Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!"
Ie fa nasese alafe ao le hoe re, Mirombaha fiay, le ko mitoli-boho vaho ko tambatse am-bavatane atoa; miherereaha mb’am-bohitse mb’eo tsy mone ho faopaoheñe.
18 Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!
Le hoe t’i Lote am’ iereo: Ehe! tsie, ry talèko;
19 Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet.
ingo te nisohe’o ty mpitoro’o, naho nonjone’o ty fitretreza’o ahy amy te rinomba’o ty haveloko; f’ie tsy hahafilay mb’ am-bohitse mb’eo, tsy mone hizo hankàñe vaho hikenkañe.
20 Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!"
Hehe ty marine naho mete rifiteñe o rova ey hoek’ eo, fa kede ‘nio. Angao hihitrifako, tsy raha kede hao, soa te ho veloñe ty fiaiko?
21 Da svarede han: "Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
Aa le hoe re tama’e, Ingo, fa nandraeko ty lahara’o amo raha zao, fa tsy ho rotsaheñe i rovay ty amy saontsi’oy.
22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.
Masikà, itribaho an-day, fa tsy hahapi-draha raho ampara’ t’ie mandoak’ ey. Aa le natao ty hoe Tsoare i rovay.
23 Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,
Fa nanjirik’ an-tane atoy i àndroy te niavy e Tsoare ao t’i Lote.
24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;
Heneke zay, le nañiliña’ Iehovà solifara naho afo boak’ am’ Iehovà andikerañe ao ty Sedome naho i Amorà,
25 og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.
vaho narotsa’e i rova rey, naho i vava-tane iabiy naho ze mpimoneñe amy rova rey vaho ze nitiry amy taney.
26 Men hans Hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en Saltstøtte.
Fe nitoli-boho ty vali’e, vaho ninjare vongan-tsira.
27 Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde stået hos HERREN,
Nañaleñale mb’amy toetse nijohaña’e añatrefa’ Iehovày mb’eo t’i Avrahame
28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. så han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en Smelteovn.
vaho nitalake mañambane eñe mb’amy Sedome naho i Amorà naho i vavatane iabiy le nahaoniñe ty hatoe’ i taney nionjoñe manahake ty fifororoaha’ ty hatoem-pitranahañe.
29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.
Aa ie narotsan’ Añahare o rova amy vavataneio, le nitiahin’ Añahare t’i Avrahame vaho nirahe’e hiakatse boak’ añivo’ i fandrotsahañey t’i Lote, ie finongo’e o rova nimoneña’ i Loteo.
30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.
Ie amy zao, niavotse boak’e Tsoare t’i Lote vaho nitobe ambohitse ey, ie naho i anak’ ampela’e roe ama’e rey, amy te nanembañe aze ty himoneñe e Tsoare; aa le nimoneñe am-po lakato ao, ie naho i anak’ ampela’e roe rey.
31 Da sagde den ældste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanlig Vis.
Le hoe ty tañoloñoloña’e aman-jai’e, Fa bey ‘nio ty raentika, vaho tsy eo t’indaty an-tane atoy ty himoak’ aman-tika an-tsata’ ty tane bey toy.
32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at få Afkom ved vor Fader!"
Aa le antao hampikamaen-tika divay ty raentika vaho hiolots’ ama’e, hañajàn-tika tariratse ty raentika.
33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
Nampikamae’ iereo divay ty rae’e amy haleñey; le nimoak’ aman-drae’e ao ty tañoloñoloña’e nifandia-tihy ama’e, f’ie tsy nahafohiñe ty nandrea’e ndra ty nitroara’e.
34 Næste Dag sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå i Går Nat hos min Fader; nu vil vi også give ham Vin at drikke i Nat, og gå du så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få Afkom ved vor Fader!"
Ie niloak’andro, le hoe i tañoloñoloña’ey aman-jai’e, Niolotse aman-draeko raho; antao hampikamaentika divay indraike te hariva; le ihe ka ro hizilik’ ao hifandia’o tihy, hañajañe tariratse ho aman-draen-tika.
35 Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
Aa le nampikamae’ iereo divay indraike ty rae’ iareo amy haleñey; le niongake ty zai’e naho niolora’e; fe namoea’e ty fandrea’e naho ty fitroara’e.
36 Således blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;
Aa le sindre nampiareñe’ i Lote rae’e i anak’ampela’e roe rey.
37 og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.
Nisamake ana-dahy i tañoloñoloña’ey le natao Mòabe ty añara’e; Ie ty rae’ o nte-Mòabeo pa-kenaneo.
38 Ligeså fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.
Nahatoly ana-dahy ka ty zai’e vaho natao’e Benamý ty añara’e; ie ty rae’ o anak’Amoneo pak’androany.
