1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
Te vaengah diklai pum ah ol pakhat neh olka thikat laom.
2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Tedae amih te khothoeng la a puen uh hatah Shinar khohmuen ah kolbawn a hmuh uh tih teah te kho a sak uh.
3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Te vaengah hlang loh a hui taengah, “Halo, laiboeng sai uh sih lamtah hmai neh tik uh sih,” a ti uh. Te dongah lungto yueng la laiboeng te a khueh tih taplai yueng la lungpaat a khueh uh.
4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Te vaengah, “Lo lah, mamih ham khopuei neh rhaltoengim khaw, a soi te vaan duela sa uh sih. Te dongah mamih ham ming khueh sih, diklai pum kah mikhmuh ah vik n'taekyak uh ve,” a ti uh.
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
Tedae khopuei te hmuh ham BOEIPA ha pawk vaengah hlang ca rhoek loh rhaltoengim te ana sak uh.
6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
BOEIPA loh amih he pilnam pakhat neh ol pakhat la boeih a om uh dongah saii ham a mangtaeng uh khaw saii ham a tong uh hatah amih ham lol tlaih pawt la he!
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
Ceh, suntla uh sih lamtah amih ol te thoek pah sih. Te daengah ni hlang loh a hui kah hmuilai te a yaak pawt eh?,” a ti.
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Te dongah BOEIPA loh amih te diklai hman boeih ah a taekyak tih khopuei thoh ham khaw a toeng uh.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
He kongah BOEIPA loh diklai pum kah ol he pahoi a thoek pah tih a ming te Babylon a sui. Te lamlong tah BOEIPA loh amih te diklai hman boeih ah a taekyak.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
Hekah he Shem kah rhuirhong ni. Shem te kum yakhat lo ca coeng tih tuilii kum phoeiah Arpaxad te a sak.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
Arpaxad te a sak phoeiah Shem khaw kum ya nga hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
Arpaxad khaw kum sawmthum neh kum nga a lo vaengah Shelah te a sak.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Shelah te a sak phoeiah Arpaxad khaw kum ya li neh kum thum hing tih a capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
Shelah khaw kum sawmthum a lo vaengah Eber te a sak.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Eber te a sak phoeiah Shelah khaw kum ya li neh kum thum hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
Eber khaw kum sawmthum neh kum li a lo vaengah Palak te a sak.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
Palak te a sak phoeiah Eber khaw kum ya li neh kum sawmthum hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
Palak khaw kum sawmthum a lo vaengah Reu te a sak.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
Reu te a sak phoeiah Palak khaw kum yahnih neh kum ko hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
20 Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
Reu khaw kum sawmthum neh kum nit a lo vaengah Seruk te a sak.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
Seruk te a sak phoeiah Reu khaw kum ya neh kum rhih hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
Seruk khaw kum sawmthum a lo vaengah Nakhaw te a sak.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
Nakhaw te a sak phoeiah Seruk khaw kum yahnih hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
Nakhaw khaw kum kul neh kum ko a lo vaengah Terah te a sak.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
Terah te a sak phoeiah Nakhaw khaw kum ya neh kum hlai ko hing tih capa rhoek neh canu rhoek te a sak.
26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Terah khaw kum sawmrhih a lo vaengah Abram, Nakhaw, neh Haran te a sak.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
Te phoeiah hekah he Terah kah rhuirhong ni. Terah loh Abram, Nakhaw neh Haran te a sak tih Haran loh Lot te a sak.
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Tedae Haran te a napa Terah mikhmuh ah a pacaboeina khohmuen Khalden kho Ur ah duek.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Te phoeiah Abram neh Nakhaw loh yuu a loh rhoi. Abram yuu ming tah Sarai tih Nakhaw yuu ming tah Haran canu Milkah ni. Haran tah Milkah neh Iskah kah a napa ni.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Te vaengah Sarai te yaa la om tih camoe khueh pawh.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Tedae Terah loh a capa Abram neh a capa Haran kah capa Lot khaw, a capa Abram yuu a langa Sarai khaw, a khuen tih Khalden kho Ur lamkah Kanaan khohmuen la caeh ham tun hlah uh dae Haran te a pha uh vaengah teah te kho vik a sak uh.
32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
Terah kah a tue khohnin he kum yahnih neh kum nga lo. Terah khaw Haran ah duek.
