< Galaterne 1 >

1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Mini pɔl o tando n diani li ti li yinba kilisto ni tana yab n ye Galati po. Miien tua tona kelima bi nisa liba n sɔni n ni ka, laatie OTienu denn yuogi ni tɔa wan sɔani n ni mo. N den tua tona kelima Yesu Kristo lani Ba U Tienu, yua n den fiini obi tin kpiba siga, n den sɔani n ni.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Mini yeni n kpiba ysu yaba, yaba n yen ne yeni n ni kuli, taan ki fuon di yi. Ti Ba O Tienu yen ti yomdan Yesu Kristo nya ŋanbidi yi.
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Ti Ba O Tienu yen ti yomdan Yesu Kristo ñalibaligo yen o yanduam a n ya ye i po.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Ŋmei cabi oba i ti biipo i ki fidi ŋaati ti bidi n ni O Tienu Ti ba ya yan buama po i. (aiōn g165)
5 ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen. (aiōn g165)
Ŋme nga ticiagidi a bina yen a bina! Ami (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
Li paki n ni yen yin jaligi gi lebidi ki ba ŋa O Tienu yua n yini yi Kelima Kristo ŋanbili po ki ba ŋɔ di labaliŋan tɔ.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
Mɔn mɔn ni labaliŋantɔ ki ye, n madih yeni kelima bi nitiaba yagi yi yama, ki mɔondi ki ba lebidi ba labaliŋame yuo n madi Kristo mama fuuli.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Ba tinba ti ya wangi yi ya la vaŋamo n ki ta yeni tin den kpa wangi yi yua, ba maleegi ya mani tampali ki tie yeni, yua n tieni yeni kuli, O Tienu n cuo o.
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
N go yedi, yi mɔala tin den kua yedi yi yala hali jagu nulo ya wangi yi ya labaŋano n i taa yeni yin den cia ga yua, O Tienu n cuo o.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Nani n mɔandih ke bi nisaliba kin bua bi bi nbua OTienu ne? Nani n mɔadih ki bua kebi nisaliba pala nya mani bi po ya? Yeni ka. Bi nisaliba pala nya bi mani n po, n kan bi ya tie Kristo yonbo.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
N kpiba yesu n ni, n kadi ki wane yi min den wani yi ya labaliŋamo ki nani bi nisaliba kani ka.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Mi den gbadi o ni salo kani ka, o nisalo kaa den banyi n ni o mama fuuli mo, Yesu Kristo n den dɔagidio n po.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Yi den gbadi min den yua jufinba jama ki tien di mama, ke la yogunu n den wangi O Tienu ni tanli fala hali ke li bua, ki mɔandi ki babalini li.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
N den bandi jufinba jandi bangima ki go ŋuu ma ki cie n buala yaba n ta yeni n ni sala boncianla, ki go cie ba yeni min den pia li yan ku ali ki ŋua ti danbogida mama.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
yen O Tienu den ŋanbi n po ki gandi n mi ki ga gidi n ni lali ke n daa mali ki ga yini n ni o tuonli po.
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
O dn dogidi o bi joa, lan jidi min muand o maan yaab ki ban O Tienu, li gogunu n de la gbamadi, mii la som.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Mii den gedi Jelusalem a ki lingi yaab n den kpa tie Yesu tondi ba A ma n den gedi Arabi Li ya puoli n den guani damas dogun.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Bina ta n den pendi, n den gedi Jelusalem ki ba bandi sefa, n den sedi o kani pii ya n danu muu.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Li kani yesu tuadi ba siiga, ni den la tɔa, li ya tie ti yomdan nijua ya ka.
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Min diani yi po ya mama na, mi pua Faama, O Tienu nuga n ni.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Li ya puab n den gd Syri yen Cilisi dogi.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Jude Klista yaaba den k bandn.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Bi den gba ki li maad bebe ki tua: yua n den manbidi ti yen ji muand li dandanl maam yam ko den kpan wan bid.
24 og de priste Gud for mig.
Bi den kpiagidi O Tienu ki li tie n po.

< Galaterne 1 >