Galaterne 6

1 Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!

Fratres, etsi præoccupatus fuerit homo in aliquo delicto, vos, qui spirituales estis, hujusmodi instruite in spiritu lenitatis, considerans teipsum, ne et tu tenteris.

2 Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!

Alter alterius onera portate, et sic adimplebitis legem Christi.

3 Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.

Nam si quis existimat se aliquid esse, cum nihil sit, ipse se seducit.

4 Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;

Opus autem suum probet unusquisque, et sic in semetipso tantum gloriam habebit, et non in altero.

5 thi hver skal bære sin egen Byrde.

Unusquisque enim onus suum portabit.

6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.

Communicet autem is qui catechizatur verbo, ei qui se catechizat, in omnibus bonis.

7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.

Nolite errare: Deus non irridetur. Quæ enim seminaverit homo, hæc et metet.

8 Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden. (aiōnios g166)

Quoniam qui seminat in carne sua, de carne et metet corruptionem: qui autem seminat in spiritu, de spiritu metet vitam æternam. (aiōnios g166)

9 Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.

Bonum autem facientes, non deficiamus: tempore enim suo metemus non deficientes.

10 Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Ergo dum tempus habemus, operemur bonum ad omnes, maxime autem ad domesticos fidei.

11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!

Videte qualibus litteris scripsi vobis mea manu.

12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors's Skyld.

Quicumque enim volunt placere in carne, hi cogunt vos circumcidi, tantum ut crucis Christi persecutionem non patiantur.

13 Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.

Neque enim qui circumciduntur, legem custodiunt: sed volunt vos circumcidi, ut in carne vestra glorientur.

14 Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors, ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.

Mihi autem absit gloriari, nisi in cruce Domini nostri Jesu Christi: per quem mihi mundus crucifixus est, et ego mundo.

15 Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.

In Christo enim Jesu neque circumcisio aliquid valet, neque præputium, sed nova creatura.

16 Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

Et quicumque hanc regulam secuti fuerint, pax super illos, et misericordia, et super Israël Dei.

17 Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme:

De cetero, nemo mihi molestus sit: ego enim stigmata Domini Jesu in corpore meo porto.

18 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.

Gratia Domini nostri Jesu Christi cum spiritu vestro, fratres. Amen.