Galaterne 4
1 Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Qawktoepkung loe hmuennawk boih tawnkung ah om cadoeh, nawkta ah oh nathung tamna hoi lahhaih om ai;
2 men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
anih loe ampa mah khaeh ih atue pha ai karoek to patukkung hoi ukkung ban thungah ni oh.
3 Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
To baktih toengah, aicae doeh nawkta ah a oh o naah, long atawk tlim ah ni misong ah a oh o.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
Toe atue phak naah loe, Sithaw mah a Capa to patoeh, nongpata zok thungah pomh moe, kaalok thungah tapen,
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
to tiah ni kaalok thungah kaom kaminawk to pahlong ueloe, a nih ih caa ah oh thaihaih to a hnu o tih.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
Nangcae loe caa ah na oh o pongah, Sithaw mah a Capa ih Muithla to nangcae palung thungah patoeh, Anih mah Abba, Pa, tiah kawk.
7 Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
To pongah nangcae loe tamna na ai boeh ni, capa maeto ah ni na oh o boeh; capa maeto ah na oh o boeh loe, Kri rang hoiah Sithaw ih qawktoep kami ah ni na oh o boeh.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Sithaw na panoek o ai naah, taksa ah Sithaw tawn ai kaminawk ih tok to na sak pae o.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
Toe tipongah vaihi Sithaw na panoek o moe, Sithaw mah ang panoek o pacoengah, tha kacak ai, amtanghaih hmuen bangah angqoi moe, misong ah oh let han na koeh o loe?
10 I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
Ani, akhrah, khotue hoi saningnawk to na uum o.
11 Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
Nangcae nuiah azom pui ah tha ka pathok moeng tih, tiah mawnhaih ka tawnh.
12 Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Nawkamyanawk, nangcae baktiah ka oh pongah, kai baktiah na oh o toeng hanah tahmenhaih kang hnik o: ka nuiah na sakpazaehaih roe tidoeh om ai.
13 Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Nangcae khaeah kahoih tamthanglok ka thuih tangsuek naah, taksa thacak ai hoiah ni kang thuih o, tito na panoek o.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
Ka taksa ah kaom raihaih pongah kai khet nang patoek o ai moe, nang pakak o ai; Sithaw ih van kami baktih, Kri Jesu baktiah nang talawk o.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
To baktih nangcae tahamhoih anghoehaih to naa ah maw oh ving boeh? Angcoeng thai nahaeloe, kai paek hanah nangmacae ih mik mataeng doeh taprok dok han koek to na koeh o, tito ka panoek.
16 Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Loktang lok kang thuih o pongah, nangcae ih misa ah maw ka oh boeh?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Nihcae mah nangcae palung parai baktiah mikhmai na pan o thuih doeh om tih, toe kahoihah na palung o tangtang ai; ue, nihcae mah nangcae palung han koeh ih na ai ah, nangcae mah nihcae palung han ih ni a koeh o.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
Nangcae hoi nawnto ka oh nathuem khue ai, kahoih hmuen bangah loe amlung poe han oh.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Palung ih ka caanawk, Kri nangcae thungah kacakah om ai karoek to, nawkta zah nathuem ih zok kana baktiah ni kana ka pauep let.
20 - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
Nangcae nuiah palunghaenghaih ka tawnh pongah, vaihi nangcae khaeah kang zoh moe, lok ka thuihaih dan pakhraih han ka koeh.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Kaalok thungah oh koeh kaminawk, na thui oh, kaalok to na thaih o ai maw?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Abraham mah capa hnetto sak, maeto loe misong nongpata thung hoiah oh moe, kalah maeto loe kaloih nongpata thung hoiah oh, tiah tarik ih oh.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
Toe misong nongpata ih capa loe taksa koehhaih baktiah sak ih capa ah oh; kaloih nongpata khae hoi kaom capa loe lokkamhaih baktiah sak ih capa ah oh.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
To loknawk loe hnuksakhaih lok ah ni oh: to nongpata hnik loe lokmaihaih hnetto thuih koehhaih ih ni; Sinai mae nui hoiah kangzo lokmaihaih maeto loe Hagar ni, anih mah misong ah kaom capa to tapen.
25 Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Hagar loe Arabia prae ah kaom Sinai mae ah oh, vaihi thuem ih Jerusalem hoiah anghmong, anih loe a caa hoi nawnto misong ah oh hoi.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
Toe ranui ah kaom Jerusalem loe kaloih nongpata, aicae boih ih amno ah oh.
27 Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
Caa kaak, caa sah vai ai nongpata nang, anghoe ah; nawkta tapenhaih kana panoek vai ai nang, tha hoi hang ah: haek ih nongpata loe sava tawn nongpata pong pop kue ah caa sak, tiah tarik ih oh.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Nawkamyanawk, aicae loe Isak baktiah lokkamhaih caa ah ni a oh o.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
Toe taksa koehhaih ah tapen kami mah Kacai Muithla koehhaih ah tapen capa to pacaekthlaek, vaihi doeh to tiah ni oh.
30 Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
Toe Cabu mah kawbangmaw thuih? Misong nongpata to a capa hoi nawnto haek ving ah: misong nongpata ih capa mah kaloih nongpata ih capa hoi nawnto qawktoepkung ah om mak ai, tiah thuih.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
To pongah nawkamyanawk, aicae loe misong nongpata ih caa ah a om o ai, kaloih nongpata ih caa ah ni a oh o.
