Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
PAULUJ wanporon amen kaidin jan ren aramaj akan, pil kaidin pan aramaj akan, a pan Iejuj Krijtuj o Kot Jam, me kotin kaiajadar i jan ren me melar akan,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
O ri atail akan karoj, me mi re i, at ranamau on momodijou en Kalejia kan:
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Mak o popol jan ren Kot Jam o atail Kaun Iejuj Krijtuj en mi re omail;
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Me kotin jokonpaude ki pein i ki dip atail, pwen dore kitail jan ni me jued akan mi jappa, duen kupur en Kot o Jam atail. (aiōn g165)
Linan en ko on i kokolata! Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
I puriamuiki omail madan wuki jan i, me molipe komail pan mak en Krijtuj, ap wuki on eu ronamau;
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
A jota eu mia. Ari jo, akai mia, me kin kapinada komail, o irail men kalikame ronamau en Krijtuj.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
A ma kit de tounlan amen jan nanlan pan padaki on komail eu ronmau, me toror jan ronamau, me je padaki on komail er, i en riala.
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Duen me je indada maj o, iduen je pil puron inda: Ma amen pan padaki on komail eu ronamau, me toror jan me komail aleer, i en riala.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Iaduen, i kin men kaperenda aramaj akan de Kot? De i kin rapaki konekon ren aramaj akan? Ma i men konekon ren aramaj akan, i ap jota ladun Krijtuj.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
I katitiki on komail ri ai kan, ronamau me i padakier, a jota tapi jan ren aramaj.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Pwe i jota ale jan ren aramaj amen, o jota me padaki on ia, a a koki don ia kajale pan Iejuj Krijtuj.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Pwe komail roner duen ai wiawia en maj nan pun en men Juj akan, duen i kin morouo on momodijou en Kot lapalapia o kawe ir ala.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
O i kakairida nin lamalam en Juj akan madan jan me toto, me kit ti ta ieu o toun jap ta ieu, o i nantion kapwaiada padok en jam at akan.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
A Kot lao kupureda, me kotin kilele ia di jan ni kaped en in ai, o me kotin molipe ia ki a mak,
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
En kajale on ia japwilim a Ol, pwe i en padaki on men liki kan duen i, i ap pitipit wiada o jota kalelapok ren uduk o nta.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
O i pil jo pwar lan Ierujalem ren irail, me wanporon akan mo i, a i kolan Arapien ap pil pure don Damajkuj.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Ari, murin par jilu i ap kodalan Ierujalem, pwen kilan Kepaj. I ap mimieta re a ran eijoklimau.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
A jota amen ren wanporon akan, me i kilan, Iakopuj ta, ri en Kaun o.
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
A me i intin won komail, Kot me kotin mani, me i jota likam.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Muri i ap kola nan wein Jirien o Jilijia.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
A momodijou en Iudaa kan me mi pan kupta en Krijtuj jaja ia.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
A i eta, irail roner, me i me kin morouo on kit maj o, i me kin padaki pojon anjau wet, me a kin kaokaoe maj o.
24 og de priste Gud for mig.
Irail ap kalinanda Kot pweki nai.
