Ezra 9
1 Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde: "Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
A PAU keia mau mea i ka hanaia, hele mai na luna ia'u, i mai la, O na kanaka o ka Iseraela, a me na kahuna, a me na Levi, aole lakou i hookaawale ia lakou iho mai na kanaka o na aina aku, e hana ana no e like me na mea hoopailua o ka Kanaana, o ka Heta, o ka Periza, o ka Iebusa, o ka Amona, a me ka Aigupita, a me ka Amora.
2 thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres Sønner Hustruer, så at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne; og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denne Troløshed!
A ua lawe lakou i na kaikamahine a lakou i wahine na lakou, a na ka lakou mau keikikane; a ua hui pu ka poe laa ia lakou iho me na kanaka e na aina; a o na haku, a me na luna, o lakou ke kumu o keia hewa.
3 Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe, rev Hår af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.
A lohe au i keia mea, haehae iho la au i kuu lole komo, a me kuu aahu, a huki aku la i ke oho o kuu poo, a me kuu umiumi, a noho pilihua iho la au.
4 Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds Ord mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed; og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.
Alaila houluuluia ae la io'u nei ka poe a pau i haalulu i na olelo a ke Akua o ka Iseraela, no ka hewa o ka poe i pio; a noho pilihua iho la au, a hiki i ka mohai ahiahi.
5 Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af min Selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe, kastede jeg mig på Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud
A i ka mohai ahiahi ku ae la au mai kuu kanmaha ana, a haehae iho la i kuu lole komo, a me kuu aahu, kukuli iho la au, a hohola aku la i kuu mau lima ia Iehova i ko'u Akua.
6 og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over Hovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!
I aku la, E kuu Akua e, ua hilahila wau, ua wiwo hoi, ke nana ae ko'u mau maka ia oe, e kuu Akua: no ka mea, ua hoonuiia ko makou hewa maluna o ke poo, a ua hookiekieia ko makou hala i ka lani.
7 Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag. har vor Skyld været stor, og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givet til Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndring og Vanære, således som det er den Dag i Dag."
Mai ka manawa o ko makou poe makua, ua noho makou iloko o ka hewa nui, a hiki i keia manawa; a uo ko makou hewa, i haawiia makou, a me ko makou mau alii, a me ko makou poe kahuna, iloko o ka lima o na'lii o na aina e, i ka pahikaua, a i ka lawe pio ana, a i ka lukuia, a i ka hilahila o na maka, e like me ia i keia la.
8 Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;
Ano i ka wa pokole, ua ahonuiia makoa, mai Iehova ko makou Akua mai, e waiho mai no makou i kekahi poe i pakele, a e haawi mai ia makou i ka onipaa ana ma kona wahi hoano, i hoomalamalama mai ai ke Akua i ko makou maka, a i haawi mai ai i wahi oluolu iki iloko o ko makou luhi.
9 thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor Trældom, men vundet os Nåde for Perserkongernes Åsyn, så at han har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets Grushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.
No ka mea, he poe makou i hooluhiia; aka, aole i haalele mai ko makou Akua ia makou i ko makou luhi ana, a ua haawi mai ia makou i ka lokomaikaiia imua o na'lii o Peresia, e haawi mai ia makou i ka oluolu, e kukulu i ka hale o ko makou Akua, a e hana hou i kona mau wahi i hiolo, a e haawi ia makou i wahi pa ma Iuda a ma Ierusalema.
10 Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo forladt dine Bud,
Ano, e ko makou Akua, heaha ka makou e olelo aku ai mahope o keia? no ka mea, ua haalelo makou i kau mau kauoha,
11 som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land på Grund af Hedningernes Urenhed, på Grund af de Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra Ende til anden;
Na mea au i kauoha mai ai ma ka lima o kau poe kauwa, na kaula, i mai la, O ka aina, kahi a oukou e hele ai a komo, he aina haumia i ka mea haumia o na kanaka o na aina, me ko lakou mea hoopailua, na mea a lakou i hoopiha ai me ko lakou mau mea pelapela mai kela aoao, a hiki i keia aoao.
12 derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!
No ia mea, mai haawi aku oukou i ka oukou poe kaikamahine na ka lakou mau keikikane, a mai lawe hoi i ka lakou mau kaikamahine na ka oukou poe keikikane, aole hoi e imi i ko lakou malu, a me ko lakou pono i na manawa a pau; i ikaika ai oukou, a ai hoi i ka maikai o ka aina, a e waiho aku ia i wahi e noho ai no ka oukou poe keiki i ka manawa pau ole.
13 Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore onde Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i fuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flok undslupne -
A mahope o na mea a pau i hiki mai ai maluna o makou no ka makou hana hewa ana, a me ko makou lawehala nui ana, no ka mea, o oe ko makou Akua, ua hoopai unku mai ia makou i ko makou hewa, a ua haawi mai oe no makou i ka pakele e like me keia.
14 skal vi da på ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk, der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes nogen Rest, og ingen undslipper?
E haihai hou anei makou i kau mau kauoha, a e mare makou me na kanaka o keia mau mea haumia? aole anei oe e huhu mai ia makou, a hoopau mai oe ia makou, aohe mea koe, aohe mea pakele?
15 HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt kan ske!"
E Iehova ke Akua o ka Iseraela, he pono kou; no ka, mea, ke koe nei makou e pakele ana, e like me ia i keia la; eia hoi makou imua ou iloko o ko makou hala; no ka mea, aole e hiki ia makou ke ku imua ou no keia mea.
