Ezekiel 39

1 Du, Menneskesøn, Profeter mod Gog og sig: Så siger den Herre HERREN. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal!

“Ko ia, foha ʻoe tangata, kikite kia Koki pea ke lea, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai ʻoku ou tuʻu kiate koe, ʻe Koki, ʻa koe ko e ʻeiki lahi ʻo Meseke pea mo Tupale:

2 Jeg vender dig, leder dig og fører dig op fra det yderste Nord og bringer dig til Israels Bjerge.

Pea te u fakafoki koe ki mui, pea ko hono ono pe ʻoe vahe ʻiate koe ʻe tuku, pea te u pule ke ke haʻu koe mei he ngaahi potu tokelau, pea te u ʻomi koe ki he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli:

3 Så slår jeg Buen ud af din venstre Hånd og lader Pilene falde ud af din højre.

Pea te u fakahomoki hoʻo kaufana mei ho nima toʻohema, pea te u fakangangana hoʻo ngaahi ngahau mei ho nima toʻomataʻu.

4 På Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og Folkeslagene, der følger dig; jeg giver dig til Føde for alle Hånde Rovfugle og Markens vilde Dyr.

Te ke hinga koe ki lalo ʻi he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, ʻa koe, pea mo hoʻo ngaahi matatau, mo e kakai ʻoku kau taha mo koe: te u foaki koe ke kai ʻe he fanga manupuna ʻi he faʻahinga kehekehe ʻoku fekai, pea mo e fanga manu ʻoe vao.

5 I åben Mark skal du falde, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

Te ke tō hifo koe ʻi he ʻataʻatā ʻoe funga kelekele: he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ko au kuo u lea ki ai.

6 Og jeg sætter Ild på Magog og på de fjerne Strandes trygge Indbyggere; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Pea te u tuku atu ha afi ki Mekoki, pea ki he lotolotonga ʻonautolu kotoa pē ʻoku nofo fakafiemālie ʻi he ngaahi motu pea te nau ʻilo ko Sihova au.

7 Mit hellige Navn kundgør jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, den Hellige i Israel.

‌ʻE pehē ʻa ʻeku ʻai ke ʻiloa ʻa hoku huafa māʻoniʻoni ʻi he lotolotonga ʻo ʻIsileli; pea ʻe ʻikai te u tuku ke toe fakalieliaʻi ʻa hoku huafa māʻoniʻoni: pea ʻe ʻilo ʻe he hiteni ko Sihova au ko e tokotaha māʻoniʻoni ʻi ʻIsileli.”

8 Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre HERREN; det er Dagen, jeg har talet om.

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, “Vakai kuo hokosia ia, pea kuo ʻosi hono fai; ko e ʻaho eni ʻaia naʻaku folofola ki ai.

9 Så skal Indbyggerne i Israels Byer gå ud og gøre Ild på og tænde op med Rustninger, små og store Skjolde, Buer, Pile, Håndstave og Spyd; og de skal bruge det til at gøre Ild med i syv År.

Pea ʻe ʻalu atu ʻakinautolu ʻoku nofo ʻi he ngaahi kolo ʻo ʻIsileli, pea te nau tutu ke vela ʻae ngaahi mahafu, ʻae pā mo e fakaū, ʻae kaufana pea mo e ngahau, ʻae tao nounou, pea mo e ngaahi tao, pea te nau tutu ia ʻi he afi ʻi he taʻu ʻe fitu.

10 De skal ikke hente Træ i Marken eller hugge Brænde i Skovene, men gøre Ild på med Rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hærge dem, de hærgedes af, lyder det fra den Herre HERREN.

Ko ia ia ʻe ʻikai fetuku ai ha fefie mei he vao, pe fai ha taʻanga mei he vao lahi; he te ne tutu ʻae mahafu ʻi he afi; pea te nau vete ʻakinautolu naʻe vete ʻakinautolu, mo kaihaʻa meiate kinautolu naʻe kaihaʻasi meiate kinautolu,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

11 Og på hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel, Vandringsmændenes dal østen for Havet, og den skal spærre Vejen for Vandringsmænd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal.

“Pea ʻe hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, te u foaki kia Koki ʻae potu ongoongo, ko e tanuʻanga, ʻi ʻIsileli, ko e teleʻa ʻae kau fononga ʻoku ʻalu ki he potu fakahahake mei he tahi: ʻe kuku ai ʻae ihu ʻoe kau fononga: pea te nau tanu ʻi ai ʻa Koki mo ʻene kakai kotoa pē: pea te nau ui ia ko e teleʻa ʻo Hamoni-Koki.

12 Israels Hus skal have hele syv Måneder til at jorde dem og således rense Landet.

Pea ko e māhina ʻe fitu mo e tanu ʻakinautolu ʻe he fale ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke nau fakamaʻa ai ʻae fonua.

13 Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres Ros, på den Dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre HERREN.

‌ʻIo, ʻe kau kotoa pē ʻae kakai kotoa pē ʻoe fonua ʻi he tanu ʻakinautolu; pea ʻe hoko ko e meʻa ongoongolelei lahi ʻae ʻaho ko ia ʻe fakaongoleleiʻi au, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

14 Man skal udvælge fast Mandskab til at drage Landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; når syv Måneder er gået, skal de skride til at søge;

Pea te nau vahe mai ha kau tangata ke ngāue maʻu pe mo ʻalu atu ʻi he fonua, ke nau kau taha mo e kakai fononga ke tanu ʻakinautolu ʻoku kei toe ʻi he funga ʻoe fonua, kae fakamaʻa ia: te nau kumi pehē ʻoka hili ʻae māhina ʻe fitu.

15 og når de vandrer Landet rundt og en får Øje på Menneskeknogler, skal han sætte et Mærke derved, for at Graverne kan jorde dem i Gogs larmende Hobs Dal;

Pea ko kinautolu ʻoku fononga atu ʻi he fonua, ka nau ka sio ki ha huiʻi tangata te nau fokotuʻu ha fakaʻilonga ʻi he potu ko ia, kaeʻoua ke tanu ia ʻi he teleʻa ʻo Hamoni Koki ʻe he kau haʻa tufunga.

16 også skal en By have Navnet Hamona". Således skal de rense Landet.

Pea ʻe ui foki ʻae kolo ko Hamoni. ʻE pehē ʻenau fakamaʻa ʻae fonua.”

17 Og du, Menneskesøn! Så siger den Herre HERREN: Sig til alle Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vældigt Slagtoffer på Israels Bjerge; I skal æde Kød og drikke Blod!

Pea ko koe foha ʻoe tangata, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Lea ki he faʻahinga manupuna kotoa pē, pea ki he manu kotoa pē ʻoe vao, ʻo pehē, Fakataha mai ʻakimoutolu, pea haʻu; fakataha mai ʻakimoutolu mei he potu kotoa pē ki heʻeku feilaulau, ʻaia ʻoku ou feilaulau ʻaki maʻamoutolu, ʻio, ʻae feilaulau lahi ʻi he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke mou kai kakano, mo inu ʻae toto.

18 Kød af Helte skal I æde, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke, Vædre, Får, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan.

Te mou kai ʻae kakano ʻoe kakai ongoongo, mo inu ʻae toto ʻoe houʻeiki ʻo māmani, ʻae fanga sipitangata mo e fanga lami, mo e fanga kosi, mo e fanga pulu, ko e fanga manu sino kotoa pē mei Pesani.

19 I skal æde eder mætte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder.

Pea te mou kai ngako kaeʻoua ke mou fiu, pea te mou inu ʻae toto kaeʻoua ke mou konā, ʻi he feilaulau ko ia kuo u feilaulau ʻaki maʻamoutolu.

20 I skal mætte eder ved mit Bord med Køreheste og Rytterheste, Helte og alle Hånde Krigsfolk, lyder det fra den Herre HERREN.

‌ʻE pehē ʻa hoʻomou mākona mei heʻeku keinangaʻanga ʻi he fanga hoosi, mo e saliote, fakataha mo e kau tangata ongoongo, mo e kau toʻa kotoa pē ʻoe tau,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

21 Jeg åbenbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min Hånd, som jeg lægger på dem.

“Pea te u tuku ʻa hoku nāunau ʻi he lotolotonga ʻoe hiteni, pea ʻe mamata ʻae hiteni kotoa pē ki he tautea kuo u fai, pea mo e hilifaki ʻa hoku nima kiate kinautolu.

22 Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles;

Ko ia ʻe ʻilo ai ʻe he fale ʻo ʻIsileli, ko au Sihova ko honau ʻOtua, mei he ʻaho ko ia ʻo fai ki mui.

23 og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed for deres Misgerningers Skyld, fordi de var troløse imod mig, så jeg skjulte mit Åsyn for dem og gav dem i deres Fjenders Hånd, hvorfor de alle faldt for Sværdet.

Pea ʻe ʻilo ʻe he hiteni ko e meʻa ʻi he angahala, naʻe ʻalu ai ʻae fale ʻo ʻIsileli ki he pōpula: koeʻuhi naʻa nau fai hala kiate au, ko ia naʻaku fufū ai hoku mata meiate kinautolu, pea u tuku ʻakinautolu ki he nima ʻo honau ngaahi fili: ko ia ne nau hinga ai kotoa pē ʻi he heletā.

24 Efter deres Urenhed og deres Overtrædelser handlede jeg med dem og skjulte mit Åsyn for dem.

Kuo u fai kiate kinautolu, pea u fufū hoku mata meiate kinautolu, ʻo fakatatau ki heʻenau fakalielia, pea hangē ko ʻenau ngaahi angahala.”

25 Derfor, så siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs Skæbne, forbarme mig over alt Israels Hus og være nidkær for mit hellige Navn;

Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ko eni, te u toe ʻomi mei he pōpula ʻa Sēkope, pea te u ʻaloʻofa ki he fale kotoa ʻo ʻIsileli, pea te u fuaʻa, koeʻuhi ko hoku huafa māʻoniʻoni;

26 og de skal glemme deres Skændsel og al den Troløshed, de viste mig, når de bor trygt i deres Land, uden at nogen skræmmer,

‌ʻOka hili ʻenau fua ʻenau mā, mo ʻenau meʻa kovi kotoa pē, ʻaia kuo nau fai kovi ai kiate au, lolotonga ʻenau nofo fiemālie ʻi honau fonua, pea ʻikai ha taha ke nau manavahē ki ai.

27 når jeg fører dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres Fjenders Lande og helliger mig på dem for mange Folks Øjne.

‌ʻO kau ka ʻomi ʻakinautolu mei he kakai, mo tānaki mai ʻakinautolu mei he fonua ʻoe fili, pea ka fakaongoongoleleiʻi au ʻiate kinautolu ʻi he ʻao ʻoe ngaahi puleʻanga lahi;

28 Og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud, når jeg efter at have ført dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude

Te nau toki ʻilo ko au Sihova, ko honau ʻOtua, naʻaku tuku ʻakinautolu ke nau ʻalu pōpula ki he hiteni: ka kuo u tānaki ʻakinautolu ki honau fonua ʻonautolu, pea ʻoku ʻikai kei tuku ʻi ai hanau tokotaha.

29 og ikke mere skjuler mit Åsyn for dem, da jeg har udgydt min Ånd over Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

Pea ʻe ʻikai te u toe fufū hoku mata meiate kinautolu: he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, kuo u lilingi hoku laumālie ki he fale ʻo ʻIsileli.”