Ezekiel 31

1 I det ellevte År på den første dag i den tredje måned kom Herrens Ord til mig således:

Ke len se meet in malem aktolu ke yac aksingoul sie in sruoh lasr, LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk,

2 Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?

“Kom, mwet sukawil moul la, fahkang nu sin tokosra lun Egypt ac mwet lal nukewa: Fuka lupan ku lom! Mea nga ac ku in lumwe kom nu kac?

3 Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne;

Kom oana soko sak cedar in acn Lebanon Ma lesak kac uh kato, ac arulana yohk acn luliya. Soko sak arulana fulat, ac fiya kac sun pukunyeng uh.

4 Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele dens Mark.

Oasr kof in akkapye, Ac infacl soror ye fohk uh in akmongoi. Infacl inge aksroksrokye acn ma sak soko inge kapak we Ac supwala infacl srisrik nu ke sak nukewa insak uh.

5 Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ på Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde.

Ke sripen wo fahsriyen kof uh nu kac El kapak loes liki sak nukewa saya. Lah kac uh kapak loes ac lahlah.

6 Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.

Kain in won nukewa orala ahng lalos in lesak uh, Ac kosro lemnak uh oswe natu natulos ye lulin sak uh. Mutunfacl nukewa mongla ye lulin sak soko inge.

7 Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand.

Fuka oaskuiyen sak soko ah — Kapak arulana fulat, ac loes lah kac. Okah kac uh som nwe ke sun kof ye fohk uh.

8 Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Have målte sig med den i Skønhed.

Wangin sak cedar in ima lun God ma ku in lumweyuk nu kac. Soenna oasr sak fir ma lahlah oana sak soko ah, Ac lah ke sak saya nukewa tia wo oana lah ke sak soko inge. Wangin pac sak in ima lun God ma kato oana.

9 Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, så alle Edens Træer i Guds Have misundte den.

Nga pa orala in arulana oasku ac lahlah. Sak nukewa in Eden, ima lun God, ke ouiyalos sak soko inge.

10 Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Højde,

“Inge, nga, LEUM GOD Fulatlana, ac fahk nu sum ma ac sikyak nu ke sak soko ah, su kapak nwe ke na sun pukunyeng uh. Ke el kapak fulat, nunak lal uh fulatak pac.

11 derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den.

Ouinge nga sisella ac eisalang nu sin sie leum in siena mutunfacl. El ac fah oru nu sin sak soko ah fal nu ke orekma koluk lal.

12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; på Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslag går bort fra dens Skygge og lader den ligge.

Mwet sulallal in mutunfacl saya elos ac fah pakiya, ac som liki. Lah kac, wi lah srisrik uh, ac fah putati nu fineol nukewa ac infahlfal nukewa in facl sac. Mutunfacl nukewa ma tuh muta ye lulin sak uh elos ac fahsrelik.

13 På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og på Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,

Won yen engyeng uh ac fah sohkma ac tuhwi fin sak ikori soko ah, ac kosro lemnak uh ac fah fahsr fin lesak uh.

14 for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

Ke ma inge, in pacl se ingela, wangin sak ac ku in sifil kapak fulat ac sun pukunyeng uh oana fulatiyen sak soko ah, finne aksroksrokyeyuk wo. Sak nukewa ac fah misa oana mwet uh, ac welulosyang su som tari nu in facl lun mwet misa.”

15 Så siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i Dødsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage, så de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle Markens Træer vansmægter over den. (Sheol h7585)

Pa inge ma LEUM GOD Fulatlana El fahk: “Ke len se ma sak soko uh ac som nu in facl sin mwet misa, nga fah oru tuh kof ye fohk uh in afunla sak soko ah, in oana sie akul in asor. Nga ac fah sikulya infacl uh, ac tia lela kutena unon srisrik in sororla. Mweyen sak soko inge misa tari, nga ac fah oru lohsr matoltol in luliya fineol in acn Lebanon, ac oru tuh sak nukewa insak uh in uli. (Sheol h7585)

16 Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager Vand. (Sheol h7585)

Ke pacl se nga ac supweya sak soko uh nu in facl sin mwet misa uh, ngirla lun ikori lal uh ac fah osrokak mutunfacl uh. Sak nukewa in Eden, ac sak sacnsan nukewa ma aksroksrokyeyuk wo in acn Lebanon ma som tari nu ten ye faclu, ac fah engankin lah ikori. (Sheol h7585)

17 Også de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da de som dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene. (Sheol h7585)

Elos ac fah wi sak soko inge som nu in facl sin mwet misa, in tuh weang sak nukewa ma ikori tari. Na mwet nukewa su muta ye lulin sak soko ah, ac fahsrelik nu in facl saya uh. (Sheol h7585)

18 Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer? Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.

“Sak soko inge pa tokosra lun acn Egypt ac mwet nukewa lal. Wangin sak in ima Eden ma fulat ac kato oana sak soko uh. Tusruktu inge el ac oana sak Eden uh, ac som nu in facl sin mwet misa, ac weang mwet su tia etu God, ac elos su anwukla ke mweun. Nga, LEUM GOD Fulatlana, pa fahk ma inge.”