Ezekiel 27
1 HERRENs Ord kom til mig således:
LEUM GOD El fahk nu sik:
2 Du, Menneskesøn, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus,
“Kom, mwet sukawil moul la, yuk soko on in mas misa an nu sin acn Tyre,
3 som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel med Folkeslagene på de mange fjerne Strande: Så siger den Herre HERREN: Tyrus, du siger: "Fuldendt i Skønhed er jeg!"
siti se ma oan weacn uh, su orek kuka nu sin mutunfacl nukewa ma oan weacn uh. Fahk nu sel kas su LEUM GOD Fulatlana El fahk inge: “Tyre, kom tuh filangkin oasku lom an.
4 De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Skønhed.
Acn sum pa meoa uh. Mwet musaikomla uh orekomla oana soko oak na kato.
5 De tømred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanon hented de Cedre at lave din Mast,
Elos oru ipinsak lom nukewa ke sak fir Fineol Hermon, Ac soko sak cedar liki acn Lebanon nu ke kwesu lom.
6 af Basans højeste Ege skar de dig Årer, de lagde dit Dæk af Fyr fra Kittæernes Strande;
Elos eis sak oak Bashan me in orek oac kac, Ac orala falful ke oak an ke sak pine Cyprus me, Ac nawela ke ivory.
7 dit Sejl var ægyptisk Byssus i broget Væv, dit Tag var Purpur i blåt og rødt fra Elisjas Strande.
Nes nu ke oak an orekla ke nuknuk linen, Aok, nuknuk akul su tuku Egypt me, Arulana mahnek in liyeyuk yen loesla me. Ac nuknuk sunyen twek orekla ke nuknuk wowo, Tuhn kac uh folfol ac sroninmutuk, ma tuku Cyprus me.
8 Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var de kyndigste i Zarepta, de var dine Styrmænd,
Mwet in kal lom elos mwet Sidon ac Arvad, Ac mwet pisrla in us oak an mwet na lom sifacna.
9 de ældste og kyndigste i Gebal, de bøded din Læk. Alle Havets Skibe med Søfolk var hos dig for at omsætte dine Varer.
Mwet kamtu fin oak uh mwet na pah, Su tuku Byblos me. Selu fin oak nukewa su kalkal meoa Elos tuku moul ke acn in kuka lom.
10 Folk fra Persien, Lydien og Put var i din Hær som Krigsfolk, de ophængte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans.
“Mwet mweun lun Persia, Lydia ac Libya elos inmasrlon mwet mweun lom. Elos sripisrya mwe loeyuk lalos ac susu in mweun lalos in lohm sin mwet mweun lom. Elos pa akpwengpengye kom.
11 Arvaditerne og deres Hær stod rundt på dine Mure, Gammaditerne på dine Tårne; de ophængte deres Skjolde rundt på dine Mure, de fuldendte din Skønhed.
Mwet mweun liki siti Arvad pa mwet topang su karingin pot in siti lom, ac mwet Gamad pa karingin tower lom uh. Elos sripisrya mwe loeyuk lalos ke pot lom uh, ac elos inge pa akkatoye kom uh.
12 Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i Mængde; Sølv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer.
“Kom som kukakin ma puspis lom in acn Tarsis, ac kom eis silver, iron, tin ac lead in sang aol ma kom kukakunla.
13 Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Trælle og Kobberkar gav de dig i Bytte.
Kom oayapa orek kuka in acn Greece, Tubal, ac Meshech, ac kukakunla mwe kasrup lom in moli mwet kohs ac ma orekla ke osra bronze.
14 Togarmas Hus gav dig Køreheste, Rideheste og Muldyr for dine Varer.
Kom kukakunla ma lom in moli horse in orekma, horse in mweun, ac mule liki acn Beth Togarmah.
15 Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande var dine Handelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag.
Mwet Dedan elos oayapa tuku moul yurum, ac mwet in acn puspis su oan sisken meoa uh oayapa use ivory ac ebony in aolla mwe kasrup lom.
16 Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i Mængde; Karfunkler, Purpur, brogede Tøjer, fint Linned, Koraller og Rubiner gav de dig for dine Varer.
Mwet Syria elos molela pac mwe kuka lom ac ma puspis ma kom orala. Na elos sot nu sum wek emerald ac ruby, nuknuk sroninmutuk, nuknuk akul, nuknuk srik eoa, ac ma saok inkof uh, in sang moli ma oasr yurum.
17 Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minnit, Bagværk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte.
Mwet Judah ac mwet Israel elos moli mwe kuka lom ke wheat, honey, oil in olive, ac mwe akyuye mongo.
18 Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods i Mængde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar.
Mwet Damascus elos oayapa moul yurum ke mwe kasrup su oasr yurum, ac elos moli ke wain lun Helbon ac unen sheep Sahar me.
19 Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smeddet Jern, Hassia og Kalmus fik du i Bytte.
Vedan ac Javan liki acn Uzal eltal kukakin osra iron ac mwe akyu mongo, sang aol mwe kasrup su oan yurum.
20 Dedan drev Handel med dig med Sadeldækkener til Ridning.
Mwet Dedan elos kukakin mwe loeyuk mwe muta fin horse in moli mwe kuka lom.
21 Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam, Vædre og Bukke handlede de med dig.
Mwet Arabia ac mwet leum lun facl Kedar elos moli mwe kuka lom ke sheep fusr, sheep mukul, ac nani.
22 Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den allerfineste Balsam, alle Slags Ædelsten og Guld gav de dig for dine Varer.
Mwet kuka lun acn Sheba ac Raamah elos use mwe keng na wowo, wek saok, ac gold, in sang moli mwe kuka lom.
23 Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Handel med dig;
Siti lun Haran, Canneh ac Eden, oayapa mwet kuka lun Sheba ac siti lun Asshur ac Chilmad — elos kewa orek kuka ac moul yurum.
24 de handlede med dig med smukke Klæder, Purpurkapper, brogede Tøjer, farvede Tæpper, tvundet og fastsnoet Reb på dine Markeder;
Elos kukakin nu sum nuknuk na oasku, nuknuk sroninmutuk ac nuknuk akul, ac mwe loeyuk na kato ma nu in lohm, ac sucl ac ah na wowo.
25 Tarsisskibene tjente dig ved din Omsætning. Du fyldtes, blev såre tung midt ude i Havet.
Mwe kuka lom inge wunyuk ke un oak na lulap. “Kom oana soko oak meoa Ma sessesla ke mwe kuka.
26 I rum Sø fik de dig ud, dine roende Mænd; da knuste en Østenstorm dig midt ude på Havet;
Ke mwet in kal lom uh kuhlukinkomla nu meoa, Sie eng kutulap me kunausla oak okom infulwen meoa.
27 dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine Søfolk og Styrmænd, de, der bøded din Læk, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som var om Bord, alt Mandskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dag du falder.
Mwe kasrup ke mwe kuka lom nukewa, Ac mwet selu lom nukewa, Mwet kamtu fin oak uh wi mwet in kuka uh, Ac mwet mweun nukewa — Elos nukewa tuhlac in meoa uh Ke pacl oak uh musalla.
28 Markerne skælver ved dine Styrmænds Skrig.
Pusren mwet walomla uh Lohngyuk finmes uh.
29 Alle, der sidder ved Årer, går da fra Borde, Søfolk og alle Styrmænd går da i Land;
“Oak nukewa wanginla mwet fac, Ac mwet nukewa utyak nu finmes ah.
30 de løfter Røsten over dig, klager bittert; på Hovedet kaster de Jord og vælter sig i Støvet,
Elos nukewa arulana asor ac tung keim, Na elos sisak kutkut nu fin sifalos ac oan ipippip in apat uh.
31 klipper sig skaldet for dig, klæder sig i Sæk, begræder dig, bitre i Hu, med Sjælekvide,
Ke sripom elos mangsrasrala, Ac nokomang nuknuk yohk eoa. Insialos arulana oela ke elos tung mwemelil.
32 istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyrus er øde midt i Havet!
Elos yuk on in mas misa soko inge keim: ‘Su ac ku in lumweyuk nu ke acn Tyre — Tyre, su oan misla ye kof uh?
33 Når din Vinding kom ind fra Havet, mætted du mange Folkeslag; med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige.
Meet, ke mwe kuka lom uh sasla meoa uh, Kom akfalye enenu lun mutunfacl nukewa. Tokosra uh kasrupi Ke mwe kuka puspis lom.
34 Nu led du Skibbrud på Havet, på Vandets Dyb, dine Varer og alt dit Mandskab gik under med dig.
Inge kom musalla in meoa uh, Ac kom tili nu yen loal inkof uh. Mwe kasrup lom ac mwet orekma lom nukewa Wi kom na wanginla inkof uh.’
35 Over dig gyser alle, som bor på de fjerne Strande, deres Konger er slagne af Angst, deres Ansigt blegner.
“Mwet nukewa su muta weacn uh elos oela ke mwe ongoiya ma sikyak nu sum. Finne tokosra lalos, elos sangengla pac, ac mutalos akkalemye sangeng lalos.
36 Deres Kræmmere hånfløjter ad dig, til Rædsel blev du, er borte for evigt.
Kom wanginla, wanginla ma pahtpat. Ac mwet kuka faclu nufon elos sangeng ma lulap, mweyen elos sensen mu elos ac sun ongoiya se ma sikyak nu sum uh.”
