Ezekiel 24

1 HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:

A kum ko neh hla rha kah hlasae hnin rha dongah kai taengla BOEIPA ol ha pawk tih,”

2 Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

Hlang loh capa aw, tahae khohnin kuelhuelh kah khohnin ming he namah ham daek rhoe daek laeh. Tahae khohnin kuelhuelh ah Babylon manghai loh Jerusalem a dum coeng.

3 Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;

Boekoek imkhui te thuidoeknah neh thuidoek lamtah amih te thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Am te khueng, khueng lamtah a khuiah tui sak bal.

4 læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

Amah maehpoel neh a phai dongkah maehpoel then boeih te a khuiah sang lamtah a laeng rhuh dongkah a sathen neh baetawt sak.

5 tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

Boiva sakthen te khuen lamtah a rhuh te a dangah hmoek bal. A tlawknah dongah tlawk saeh lamtah a rhuh te a khui duela hmin saeh.

6 Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Anunae thii aka kap khopuei aih, am khaw a khuikah a khawt phoeikah a khawt hoeng mai la. Te te a koeih pawh a maehpoel a maehpoel mah tloeh lamtah hmulung khaw naan thil rhae boeh.

7 thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.

A thii khaw laipi te vuei thil ham diklai ah hawk pawt tih a laklung kah thaelpang aka tlaai soah a hawk.

8 For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

Kosi sah ham, phulohnah neh phuloh ham te thaelpang a tlaai dongkah a thii ka khueh te dah uh kangna pawh.

9 Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;

Te dongah Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Anunae thii aka kap khopuei te kai loh hlanhmai ka hueng thil van bitni.

10 hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

Thing hawn lamtah hmai toih laeh. Maeh te na khok neh anhoi thungnom thil lamtah a rhuhrhong te tlum saeh.

11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

A hoeng te hmai-alh soah tloeng lamtah ling saeh. Rhohum te a tlum daengah ni a khui kah a tihnai te tlae vetih a khawt khaw a cing eh.

12 Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!

A khawt mah thah coeng tih a kawt te hmai loh a noeng pawt dongah thinngan la a ngak coeng.

13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.

Na tihnai khonuen rhamtat lamloh nang kan caihcil dae na tihnai lamloh na caihcil moenih. Nang sokah ka kosi koep kahlam due na caihcil moenih.

14 Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.

BOEIPA kamah loh ka thui te thoeng tih ka saii vaengah ka hlahpham pawt vetih ka rhen mahpawh. Na longpuei bangla ko ka hlawt pawt vetih na khoboe rhamlang bangla nang lai n'tloek uh ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.

15 HERRENs Ord kom til mig således:

Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,

16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;

“Hlang capa aw, na mik kah a ngailaemnah te nang lamloh lucik neh ka loh coeng ne. Tedae rhaengsae boeh, rhap boeh, na mikphi long sak boeh.

17 suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

Na kii khaw kuemsuem lamtah aka duek ham nguekcoinah saii boeh. Na lukhuem te namah ah hlin lamtah na khokhom khaw na kho dongah buen laeh. Na hmui khaw dah boel lamtah hlang kah buh khaw ca boeh,” a ti.

18 Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

Te dongah pilnam te te mincang ah ka voek. Hlaem vaengah ka yuu duek tih kai uen bangla mincang ah ka saii.

19 Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

Te vaengah kai taengah pilnam loh, “Mamih ham na thui mahpawt nim? Balae tih kaimih ham he he na saii,” a ti uh.

20 svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:

Amih te ka voek vaengah kai taengah BOEIPA ol ha pawk tih,

21 Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

“Ka Boeipa Yahovah loh a thui he Israel imkhui taengah thui pah. Ka rhokso te ka poeih coeng ne. Hoemdamnah na sarhi khaw, na mik kah ngailaemnah neh na hinglu kah huengaihnah dongah na capa neh na canu na hlun te cunghang dongah cungku uh ni.

22 Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

Te vaengah ka saii bangla saii uh. Na hmui te dah uh boel lamtah hlang kah buh khaw ca uh boeh.

23 eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

Na lukhuem te na lu dongah, na khokhom te na kho dongah khuehuh. Rhaengsae uh boel lamtah rhap uh boeh. Namamih kathaesainah neh na muei uh vaengah hlang he a manuca ham na nguek uh bitni.

24 Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

Te dongah Ezekiel nang ham kopoekrhai la om bitni. A cungkuem a saii bangla na saii tih a thoeng vaengah kai he ka Boeipa Yahovah ni tila na ming uh bitni.

25 Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

Nang hlang capa aw amih lamkah a lunghim, a boeimang omthennah, a mikhmuh kah ngailaemnah neh a hinglu kah olrhuh, a capa neh a canu ka loh te khohnin pakhat dongah moenih a?

26 på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

Te khohnin kah hlangyong te na hna dongah olthang la ha pawk ni.

27 på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Te khohnin ah na ka hang ong vetih hlangyong te na voek vetih phah voel mahpawh. Amih ham kopoekrhai la na om tangloeng vaengah BOEIPA kamah he a ming uh bitni,” a ti.