Ezekiel 20
1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.
Napasamak nga iti maikapito a tawen, iti maikasangapulo nga aldaw iti maikalima a bulan, immay dagiti panglakayen ti Israel tapno makiumanda kenni Yahweh ket nagtugawda iti sangoanak.
2 Så kom HERRENs Ord til mig således
Ket nagsao ni Yahweh kaniak a kunana,
3 Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.
“Anak ti tao, ipakaammom kadagiti panglakayen ti Israel a kunam, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Immaykayo kadi tapno agsaludsod kaniak? Iti naganko a sibibiag a Dios, saandak a mapagsaludsodan! —kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo.'
4 Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder
Ukomem kadi ida? Mangukomka kadi anak ti tao? Ipakaammom kadakuada dagiti kinadakes dagiti ammada!
5 og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
Ibagam kadakuada, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Iti aldaw a pinilik ti Israel ket intayagko ti imak tapno agsapataak kadagiti kaputotan ti balay ni Jacob, ken impakaammok ti bagik kadakuada iti daga ti Egipto. Idi intayagko ti imak tapno agsapataak kadakuada, kinunak, “Siak ni Yahweh a Diosyo”—
6 Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.
iti dayta nga aldaw ket intayagko ti imak tapno isapatak kadakuada nga iruarko ida iti daga ti Egipto ket ipanko ida iti daga a pinilik a nasayaat para kadakuada. Daga daytoy nga agay-ayus iti gatas ken diro; isu ti kapipintasan a daga kadagiti amin a daga!
7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!
Kinunak kadakuada, “Tunggal maysa ket ibellengna dagiti makarimon a banbanag a daydayawenna ken dagiti didiosen ti Egipto. Saanyo a rugitan dagiti bagbagiyo; Siak ni Yahweh a Diosyo.”
8 Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.
Ngem nagrebeldeda kaniak ket saanda kayat ti dumngeg kaniak. Saan nga imbelleng ti tunggal maysa dagiti makarimon a banbanag a daydayawenna wenno binaybay-an dagiti didiosen ti Egipto, isu nga inkeddengko nga ibuyatko ti pungtotko kadakuada tapno mapnek ti ungetko kadakuada iti daga ti Egipto.
9 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.
Nagtignayak gapu iti naganko tapno saan a matulawan daytoy iti imatang dagiti nasion a pagnanaedanda. Impakaammok ti bagik kadakuada, iti imatangda, babaen iti panangiruarko kadakuada iti daga ti Egipto.
10 Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;
Isu nga inruarko ida iti daga ti Egipto ket impanko ida iti let-ang.
11 og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.
Kalpasanna, intedko kadakuada dagiti alagadek ken impakaammok kadakuada dagiti lintegko, a pagbiagan ti maysa a tao no agtulnog kadagitoy.
12 Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.
Intedko met kadakuada ti Aldaw a Panaginana a kas pagilasinan iti nagbaetanmi, tapno maammoanda a Siak ni Yahweh a nangidaton kadakuada kaniak.
13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.
Ngem nagrebelde kaniak ti balay ti Israel idi addada iti let-ang. Saanda a nagtulnog kadagiti alagadek; ngem ketdi, linaksidda dagiti lintegko, a pagbiagan ti maysa a tao no agtulnog kadagitoy. Tinulawanda iti kasta unay ti Aldaw a Panaginana, isu a kinunak nga ibuyatko ti pungtotko kadakuada iti let-ang tapno mapapatayda.
14 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Ngem nagtignayak gapu iti naganko tapno saan a matulawan daytoy iti imatang dagiti nasion a nakaimatang iti panangiruarko kadakuada iti Egipto.
15 Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,
Isu nga intag-ayko manen ti imak tapno isapatak kadakuada idiay let-ang a saanko ida nga ipan iti daga nga itedko kadakuada, daga nga agay-ayus iti gatas ken diro, nga isu ti kapipintasan a daga kadagiti amin a daga.
16 fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.
Insapatak daytoy gapu ta linaksidda dagiti lintegko ken saanda a nagtulnog kadagiti alagadek, ken tinulawanda ti Aldaw a Panaginana, agsipud ta sinurot dagiti pusoda dagiti didiosenda.
17 Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.
Ngem naasi dagiti matak kadakuada gapu iti pannakadadaelda, isu a saanko ida a pinukaw idiay let-ang.
18 Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.
Kinunak kadagiti annakda a lallaki ken babbai idiay let-ang, “Saankayo nga agtulnog kadagiti alagaden dagiti nagannakyo; saanyo a tungpalen dagiti lintegda wenno tulawan dagiti bagbagiyo babaen kadagiti didiosen.
19 Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på at holde mine Lovbud;
Siak ni Yahweh a Diosyo! Agtulnogkayo kadagiti alagadek; tungpalenyo dagiti bilinko ken agtulnogkayo kadagitoy!
20 hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
Ngilinenyo ti Aldaw a Panaginana tapno agbalinto daytoy a pagilasinan iti nagbaetantayo, tapno maammoanyo a Siak ni Yahweh a Diosyo.”
21 Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.
Ngem nagrebelde kaniak dagiti annakda a lallaki ken babbai. Saanda a nagtulnog kadagiti alagadek wenno tinungpal dagiti bilinko, a pagbiagan ti maysa a tao no agtulnog kadagitoy. Tinulawanda ti Aldaw a Panaginana, isu nga inkeddengko nga ibuyatko ti pungtotko kadakuada idiay let-ang.
22 Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Ngem inggawidko ti imak ket nagtignayak gapu iti naganko, tapno saan a matulawan iti imatang dagiti nasion a nakaimatang iti panangiruarko kadagiti Israelita idiay Egipto.
23 Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,
Intag-ayko manen ti imak idiay let-ang, tapno isapatak kadakuada nga iwarasko ida kadagiti nasion ken iwarawarak ida kadagiti daga.
24 fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.
Inkeddengko nga aramidek daytoy agsipud ta saanda a nagtulnog kadagiti lintegko, ken agsipud ta linaksidda dagiti alagadek ken tinulawanda ti Aldaw a Panaginana. Tartarigagayan dagiti matada dagiti didiosen dagiti nagannakda.
25 Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;
Kalpasanna, inikkak pay ida kadagiti saan a nasayaat nga alagaden, ken kadagiti linteg a saan a makaited iti biag.
26 jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.
Pinagbalinko ida a narugit babaen kadagiti sagutda, idi pinuoranda ti tunggal inauna nga anak dagiti babbai. Inaramidko daytoy tapno pagbutngek ida tapno maammoanda a Siak ni Yahweh!'
27 Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.
Ngarud, anak ti tao, ipakaammom daytoy iti balay ti Israel; ibagam kadakuada, 'Kastoy ni Yahweh nga Apo: Tinabbaawandak dagiti nagannakyo babaen iti panangpanawda kaniak. Inaramidda daytoy iti kastoy a wagas:
28 Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.
idi impanko ida iti daga nga insapatak nga itedko kadakuada, idi nakitada dagiti amin a nangangato a turod ken dagiti narukbos a kayo, ket sadiay ti nangidatonanda kadagiti sakripisioda ket pinagpungtotdak babaen iti panangidatonda sadiay. Sadiay met ti nangpuoranda kadagiti nabanglo nga insenso ken nangibukbokanda kadagiti datonda a mainum.
29 Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.
Ket sinaludsodko kadakuada, “Ania aya daytoy a nangato a lugar a pangium-umayanyo kadagiti datonyo?” Isu a napanaganan iti Bamah ti bantay agingga ita nga aldaw.'
30 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?
Ibagam ngarud iti balay ti Israel, 'Kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo: Apay aya a rugitanyo dagiti bagbagiyo babaen iti panangtuladyo kadagiti aramid dagiti nagannakyo? Ken apay aya nga agtigtignaykayo a kasla balangkantis, nga agbirbirok kadagiti makarimon a banbanag?
31 Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!
Ta idi indatonyo dagiti sagutyo ken pinuoranyo dagiti annakyo a lallaki, rinugitanyo dagiti bagbagiyo gapu kadagiti amin a didiosenyo agingga iti daytoy agdama nga aldaw. Isu a rumbeng kadi a mapagsaludsodandak, O balay ti Israel? Iti naganko a sibibiag a Dios—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh—saandak a mapagsaludsodan!
32 Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!"
Pumudnonto dagiti panpanunotenyo. Kunayo, “Agbalintayo a kasla kadagiti dadduma a nasion, a kasla kadagiti puli kadagiti dadduma a daga nga agdaydayaw iti kayo ken bato!”
33 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.
Iti naganko a sibibiag a Dios—kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo—awan duadua nga iturayankayonto babaen iti nabileg nga imak ken nakaunnat a takkiagko, ken iti pungtotko a maibuyatto kadakayo!
34 Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,
Iruarkayonto manipud kadagiti dadduma a tattao ken ummongenkayonto manipud kadagiti pagilian a nakaiwarawaraanyo. Aramidekto daytoy babaen iti nabileg nga imak ken iti pungtotko a maibuyat.
35 og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt.
Kalpasanna, ipankayonto iti let-ang dagiti tattao, ket sadiayto ti pangukomak kadakayo iti rupanrupa.
36 Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
Kas iti panangukomko kadagiti ammayo idiay let-ang iti daga ti Egipto, kastanto met ti panangukomko kadakayo! —kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo.
37 Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.
Paglasatenkayonto iti baba ti sarukodko, ken isinggalutkayonto iti tulag;
38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Ikkatekto kadakayo dagiti nasukir ken dagiti mangsalsalungasing kaniak. Iruarkonto ida iti daga a pagnanaedanda a kas ganggannaet, ngem saandanto a sumrek iti daga ti Israel. Iti kasta, maammoanyonto a Siak ni Yahweh!
39 Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.
Isu a kenka, balay ti Israel, kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Tunggal maysa kadakayo ket mapan kadagiti bukodna a didiosen. Agdayawkayo kadagitoy no saanyo kayat a dumngeg kaniak, ngem nasken a saanyon a tulawan ti nasantoan a naganko babaen kadagiti sagutyo ken kadagiti didiosenyo.
40 Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.
Ta iti nasantoan a bantayko, iti tapaw ti bantay ti Israel—kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo—dayawendakto sadiay ti amin a balay ti Israel nga adda iti daga. Maragsakanakto a mangkiddaw kadagiti datonyo sadiay, ken kasta met kadagiti umuna a bunga ti sagutyo agraman dagiti amin a nasantoan a kukuayo.
41 Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.
Awatenkayonto a kas iti nabanglo nga insenso inton iruarkayo manipud kadagiti tattao ken ummongenkayo manipud kadagiti pagilian a nakaiwarawaraanyo. Ipakitakto a nasantoanak kadakayo tapno makita dagiti nasion.
42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre.
Kalpasanna, inton ipankayo iti daga ti Israel, iti daga nga insapatak nga ited kadagiti nagannakyo, maammoanyonto a siak ni Yahweh.
43 Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.
Ket malagipyonto dagiti dakes a wagasyo ken ti amin nga aramidyo a namagbalin kadakayo a narugit, ket kagurayonto dagiti bagbagiyo iti bukodyo met laeng a panagkita gapu kadagiti amin a dakes nga inaramidyo.
44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
Maammoanyonto ngarud a siak ni Yahweh inton aramidek daytoy kadakayo gapu iti naganko, saan a gapu kadagiti dakes a wagasyo wenno kadagiti narugit nga aramidyo, O balay ti Israel! —kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo.'”
45 HERRENs Ord kom til mig således:
Ket nagsao ni Yahweh kaniak a kunana,
46 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!
“Anak ti tao, sumangoka kadagiti akin-abagatan a daga, ket agsaoka maibusor iti abagatan; agipadtoka maibusor iti kabakiran ti Negeb.
47 Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
Ibagam iti kabakiran ti Negeb, 'Denggem ti pakaammo ni Yahweh! Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Kitaem, mangpasgedakto iti apuy kenka. Uramento daytoy ti amin a nalangto a kayo ken ti amin a nagango a kayo nga adda kadakayo. Saanto a maiddep ti sumsumged nga apuy; mapuoranto ti tunggal rupa manipud iti abagatan agingga iti amianan.
48 Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!
Ket makitanto ti amin a lasag a siak ni Yahweh inton pasgedak ti apuy, ken saanto a maiddep daytoy.'”
49 Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!"
Ket kinunak, “O Apo a Yahweh, kunkunada kaniak, 'Saan aya a mannanao laeng isuna kadagiti pangngarig?'”
