Ezekiel 12

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Naʻe hoko foki kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

“Foha ʻoe tangata, ʻoku ke nofo ʻi he lotolotonga ʻoe fale angatuʻu ʻaia ʻoku ʻi ai ʻae mata ke sio ka ʻoku ʻikai mamata; ʻoku ʻi ai ʻae telinga ke fanongo, ka ʻoku ʻikai ongoʻi; he ko e fale angatuʻu ʻakinautolu.

3 Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

Ko ia, ʻa koe foha ʻoe tangata, teuteu ke fetuku hoʻo ngaahi meʻa, pea fetuku ʻaho pe ʻi honau ʻao; pea te ke fetuku mei hoʻo potu ki ha potu kehe ʻi honau ʻao: heiʻilo te nau fakakaukau, neongo ko e fale angatuʻu ʻakinautolu.

4 Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

Te ke toki ʻomi ʻe koe ʻa hoʻo ngaahi meʻa kei ʻaho ʻi honau ʻao, ko e meʻa ke fetuku: pea ka poʻuli te ke ʻalu atu ʻi honau ʻao ʻo hangē koe ʻalu atu ha taha pōpula.

5 Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

Keli ʻe koe ke ava ʻae ʻā ʻi honau ʻao, pea ke fetuku atu mei ai.

6 tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

Te ke fua ia ʻi honau ʻao ki ho uma, pea ke fetuku atu ia ʻi he uulikelekele: te ke pūlou ho mata ke ʻoua naʻa ke sio ki he kelekele: he kuo u tuku koe ko e fakaʻilonga ki he fale ʻo ʻIsileli.”

7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

Pea naʻaku fai ʻo hangē ko ia naʻe fekau mai: naʻaku ʻomi kituʻa ʻeku meʻa kei ʻaho, ʻo hangē ha meʻa ki he pōpula, pea ʻi he efiafi naʻaku keli ʻae ʻā ʻo fakaava ʻaki ʻa hoku nima; pea naʻaku fetuku kituaʻā ʻi heʻene kei ʻataʻatā, pea naʻaku fua meʻa ʻi hoku uma ʻi honau ʻao.

8 Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:

Pea pongipongi hake naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

9 Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

“Foha ʻoe tangata, ʻikai kuo pehē kiate koe ʻe he fale ʻo ʻIsileli, ʻae fale angatuʻu, ‘Ko e hā ʻoku ke fai?’

10 Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

Lea koe kiate kinautolu, ‘ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: ʻOku kau ʻae fua kavenga ni ki he tuʻi ʻi Selūsalema mo e fale kotoa ʻo ʻIsileli ʻoku ʻiate kinautolu.’

11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

Ke ke pehē, ‘Ko homou fakaʻilonga au: hangē ko ia kuo u fai, ʻe pehē hono fai kiate kinautolu: ʻe fetukutuku mo ʻave ʻakinautolu ki he fakapōpula.

12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

Pea ko ia ʻoku tuʻi ʻiate kinautolu ʻe fua kavenga ia ʻi hono uma ʻi he efiafi poʻuli, pea ʻe ʻalu atu: te nau keli ʻae ʻā ke ava mo fetuku atu ia: ʻe fakapulou ʻe ia hono mata ke ʻoua naʻa sio hono mata ki he kelekele.

13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

Te u ʻaʻau foki ʻeau ʻa hoku kupenga kiate ia, pea ʻe moʻua ia ʻi heʻeku tauhele: pea te u ʻomi ia ki Papilone ki he fonua ʻoe kau Kalitia; ka ʻe ʻikai te ne mamata ki ai, neongo ʻe mate ia ʻi ai.

14 Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

Pea te u vilingia ki he feituʻu matangi kotoa pē ʻakinautolu ʻoku ʻiate ia ko hono tokoni, mo ʻene ngaahi kongakau kotoa pē pea te u toʻo ʻae heletā kiate kinautolu.

15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

Pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, ʻo kau ka fakahēʻi ʻakinautolu ki he ngaahi puleʻanga, pea fakamovete ʻakinautolu ki he ngaahi fonua.

16 Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Ka te u tuku honau kau tangata niʻihi ke hao mei he heletā mo e honge, pea mo e mahaki fakaʻauha; koeʻuhi ke nau fakahā ʻenau ngaahi fakalielia ʻi he kau hiteni ʻaia te nau hoko ki ai; pea tenau ʻilo ko Sihova au.

17 HERRENs Ord kom til mig således:

Naʻe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

18 Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

“Foha ʻoe tangata, kai hoʻo mā ʻi he manavahē, pea inu hoʻo vai ʻi he tetetete pea mo e vakavakai.

19 og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd; ,

Pea ke lea ki he kakai ʻoe fonua, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ki he kakai ʻo Selūsalema pea mo e fonua ʻo ʻIsileli; te nau kai fakatuhotuha ʻenau mā, pea inu ilifia pe ʻenau vai, koeʻuhi ko e ʻauha ʻae mahu kotoa pē ʻoe fonua, ko e meʻa ʻi he fakamālohi ʻanautolu ʻoku nofo ai.

20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Pea ʻe fakalala ʻae ngaahi kolo ʻoku kakai pea ʻe ʻauha ʻae fonua; pea te mou ʻilo ko Sihova au.”

21 HERRENs Ord kom til mig således:

Pea naʻe hoko kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

22 Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

“Foha ʻoe tangata, ko e hā ʻae lea fakatātā ko ia ʻoku mou maʻu ʻi he fonua ʻo ʻIsileli, ʻaia ʻoku pehē, ‘ʻOku fakatolonga ʻae ngaahi ʻaho, pea ʻoku ʻikai siʻi ha meʻa hā mai ʻe fakamoʻoni?’

23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

Ko ia te ke tala kiate kinautolu, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: te u fakangata ʻae lea fakatātā ko ia, pea ʻe ʻikai toe lea fakatātā ʻaki ia ʻi ʻIsileli; ka ke pehē ʻe koe kiate kinautolu, Kuo ofi ʻae ngaahi ʻaho mo e fakamoʻoni ʻoe meʻa hā mai kotoa pē.

24 Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

He koeʻuhi ʻe ʻikai kei ʻi ai ha meʻa hā mai ko e vaʻinga, pe ha fai kikite ko e lapu, ʻi he fale kotoa ʻo ʻIsileli.

25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.

He ko Sihova au: Te u lea, pea ko e lea te u lea ʻaki ʻe hoko mo fai; ʻe ʻikai toe fakatuai: he ko e lolotonga ʻa hoʻomou ngaahi ʻaho, ʻe fale angatuʻu, te u lea ʻaki ʻae lea, pea fai mo hono fakamoʻoni, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.”

26 HERRENs Ord kom til mig således:

Pea naʻe toe hoko kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

27 Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

“Foha ʻoe tangata, vakai ʻoku lea ʻakinautolu ʻoe fale ʻo ʻIsileli, ʻo pehē, Ko e meʻa hā mai ʻoku ne mamata ai ko e meʻa ki he ngaahi ʻaho kei tuai, pea ʻoku ne kikite ki he ngaahi kuonga ʻoku kei mamaʻo.

28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.

Ko ia ke ke lea kiate kinautolu, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ʻE ʻikai toe fakatuotuai haʻaku lea ʻe taha, ka ko e lea ʻaia kuo u lea ʻaki ʻe fai, ʻoku pehē ʻa Sihova ko e ʻOtua.”