2 Mosebog 9
1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Dhi ir Farao mondo iwachne kama: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Hibrania wacho: “We joga odhi mondo olama!”
2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,
To ka itamori weyogi mondo gidhi kendo isiko kiketogi e tich misumba,
3 se, da skal HERRENs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest.
to lwet Jehova Nyasaye biro kelo tho ne jamni mantiere lek kaka fareseni kod pundeni, ngamia magi kaachiel gi dhogi, rombegi kod dieki.
4 Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne."
To Jehova Nyasaye biro keto pogruok kuom jamb jo-Israel kod mago mag jo-Misri mi onge chiach ja-Israel moro amora ma biro tho.’”
5 Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet."
Jehova Nyasaye noketo odiechiengʼ ma gigo notimre kowacho kama: “Kiny Jehova Nyasaye notim ma e pinyni.”
6 Den følgende Dag lod HERREN det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.
Kendo kinyne Jehova Nyasaye notimo kamano. Jamni duto mag jo-Misri notho, to onge jamb ja-Israel kata achiel mane otho.
7 Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.
Kane Farao ooro ji mondo onon wachno, to negiyudo kaonge kata achiel kuom jamb jo-Israel mane otho. To kata kamano wi Farao nomedo bedo matek mine ok onyal weyo ogandano mondo odhi.
8 Derpå sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Påsyn!
Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa kod Harun niya, “Jukuru buch kendo mopongʼo lwetu mondo Musa okire e kor yamo e nyim Farao.
9 Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!"
Obiro lokore buru mayom e piny Misri duto kendo buche malokore adhola biro gore kuom ji kaachiel gi jamni e piny duto.”
10 Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.
Kuom mano ne gijuko buch kendo mi gichungʼ e nyim Farao. Musa nokiro buru e kor yamo kendo buche malokore adhola nogore kuom ji kod jamni.
11 Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere.
Ajuoke ne ok nyal chungʼ e nyim Musa nikech buche mane ni kuomgi kaachiel gi jo-Misri duto.
12 Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt til Moses.
To Jehova Nyasaye nomiyo chuny Farao omedo bedo matek mine ok nonyal winjo wach Musa kod Harun, mana kaka Jehova Nyasaye nosewacho ne Musa.
13 Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Chiew okinyi mangʼich, idhi ir Farao kendo inyise kama: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Hibrania wacho: We joga odhi olama.
14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden.
Ka ok kamano to wangʼni abiro oro masichena madongo dongo kuomi, kuom jodongi kod kuom jogi mondo ingʼe ni onge ngʼat machal koda e piny ngima.
15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;
Ka dine arie bada mi agoyi gi tuo moro kaachiel gi jogi, to dikoro asetieki e wangʼ piny.
16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.
Makmana asetingʼi malo mana ne wachni, ni mondo anyisigo tekona kendo mondo nyinga olandi e piny duto.
17 Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.
To kaka pod ithago joga kendo itamori weyogi mondo gidhi,
18 Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.
kiny sa machal kama anaor pe malich mapok none e piny Misri, nyaka nene.
19 Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme."
Chiw chik mondo jambu kaachiel gi gimoro amora ma un-go e pap okel kar tony, nikech pe biro chwer kuom ngʼato angʼata kata le moro amora ma pod ni oko ma ok odonjo e kar tony mi githo.’”
20 De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;
Jodong Farao-go ma noluoro wach Jehova Nyasaye noreto mondo okel wasumbinigi kaachiel gi jambgi e kar tony.
21 men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord på Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.
To mago mane ok odew wach Jehova Nyasaye ne oweyo wasumbinigi gi jambgi e pap.
22 Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!"
Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Rie badi kochomo polo mondo pe ochwe e piny Misri duto; kochwe kuom ji, le kod gimoro amora madongo e puothe mag Misri.”
23 Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;
Ka Musa norieyo ludhe kochomo polo, Jehova Nyasaye nooro mor polo gi pe kendo polo nomil koni gi koni, kuom mano Jehova Nyasaye noolo pe e piny Misri.
24 og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;
Pe nochwe kendo polo nomil koni gi koni. Ne en masich pe marachie moloyo nyaka piny Misri ne chakre.
25 og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;
E piny Misri duto pe nogoyo gimoro amora mantie e pewe; obed ji kata le. Nogoyo gimoro amora matwi e puothe kendo nolwero it yiende duto.
26 kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
Makmana piny Goshen kende ema pe ok ochwee, kama piny ma jo-Israel nodakie.
27 Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
Eka Farao noluongo Musa gi Harun. Nowachonegi niya, “Koro aseketho. Jehova Nyasaye ni kare, to an kaachiel gi joga wasetimo richo.
28 gå i Forbøn hos HERREN, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!"
Kwanwa Jehova Nyasaye nimar mor polo gi pe oromowa. Abiro weyou mondo udhi, nimar onge tiende mondo umed bedo ka.”
29 Moses svarede ham: "Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN."
Musa nodwoko niya, “Ka asewuok oko mar dala, abiro yaro bada ka akwayo Jehova Nyasaye. Polo mamor biro rumo bende pe ok nochak ochwe kendo, mondo ingʼe ni piny en mar Jehova Nyasaye.
30 Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN."
To kata kamano angʼeyo ni in kaachiel gi jodongi pod ok uluoro Jehova Nyasaye.”
31 Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;
(Tworo gi shairi nokethore chuth, nimar noyudo ka shairi oseketo wangʼe, to tworo nosethiewo.
32 derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere.
Ngano to ne ok okethore nimar ne pok gimoyo.)
33 Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.
Eka Musa noweyo Farao mi gidhi oko mar dala. Noyaro bade ni Jehova Nyasaye, mi mor polo kod pe norumo kendo koth bende ne ok ochwe e piny.
34 Men da Farao så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.
Kane Farao oneno ka koth, pe gi mor polo orumo, to nomedo timo richo. Nomedo bedo gi chuny matek en kaachiel gi jodonge.
35 Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israeliterne rejse, således som HERREN havde sagt ved Moses.
Kuom mano chuny Farao nomedo bedo matek kendo ne ok oyie ni jo-Israel mondo odhi kaka ne Jehova Nyasaye osewacho kokalo kuom Musa.
