2 Mosebog 13
1 Og HERREN talede til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa:
2 "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"
— Israillar arisida baliyatⱪuning barliⱪ tunji ǝrkǝk mewisini, mǝyli u insanning yaki ⱨaywanning bolsun, Manga atap muⱪǝddǝs ⱪilƣin; u Manga mǝnsuptur, degǝnidi.
3 Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte HERREN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.
Musa hǝlⱪkǝ mundaⱪ dedi: — Silǝr Misirdin ibarǝt «ⱪulluⱪ makani»din qiⱪⱪan bu künni yad etinglar; qünki Pǝrwǝrdigar silǝrni bu yǝrdin ⱪudrǝtlik ⱪoli bilǝn qiⱪardi. Buning üqün ⱨeq boldurulƣan nǝrsǝ yeyilmisun.
4 I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.
Abib eyining bügünki küni yolƣa qiⱪⱪan kün.
5 Når nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.
Əmdi Pǝrwǝrdigar sanga berixkǝ ata-bowiliringƣa ⱪǝsǝm ⱪilƣan, süt bilǝn ⱨǝsǝl eⱪip turidiƣan zeminƣa, yǝni Ⱪanaaniy, Ⱨittiy, Amoriy, Ⱨiwiy wǝ Yǝbusiylarning zeminiƣa seni elip barƣinida muxu [Abib] eyida xu ibadǝtni tutⱪin.
6 I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.
Yǝttǝ küngiqǝ petir nan yǝnglar; yǝttinqi künidǝ Pǝrwǝrdigarƣa alaⱨidǝ atiƣan ⱨeyt ɵtküzülsun.
7 I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.
Yǝttǝ kün iqidǝ petir nan yeyilsun; silǝrning aranglarda ⱨeqⱪandaⱪ boldurulƣan nan tepilmisun wǝ ya qegriliring iqidǝ ⱨeq hemirturuqmu kɵrünmisun.
8 Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!
Xu küni sǝn ɵz oƣlungƣa: «Misirdin qiⱪⱪinimda Pǝrwǝrdigarning manga kɵrsǝtkǝn iltipatini yad ⱪilip tǝxǝkkur bildürüx üqün, bu [ⱨeytni] ɵtküzimǝn», dǝp qüxǝndürgin.
9 Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at HERRENs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte HERREN dig ud af Ægypten.
Pǝrwǝrdigarning ⱪanun-tǝlimining ⱨǝmixǝ aƣzingdin qüxmǝsliki üqün, bu bǝlgilimini ⱪolungƣa bǝlgǝ ⱪilip seliwal, pexanǝnggǝ ⱪaxⱪidǝk ǝslǝtmǝ ⱪilip ornitiwal; qünki Pǝrwǝrdigar seni ⱪudrǝtlik ⱪoli bilǝn Misirdin qiⱪardi.
10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År.
Əmdi bu bǝlgilimini yilmu-yil bekitilgǝn waⱪtida tutⱪin.
11 Og når HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,
Pǝrwǝrdigar sǝn bilǝn ata-bowiliringƣa ⱪilƣan ⱪǝsimi boyiqǝ seni Ⱪanaaniylarning zeminiƣa elip berip, uni sanga tǝⱪdim ⱪilƣandin keyin, xundaⱪ ⱪilixing kerǝk: —
12 da skal du overlade HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.
barliⱪ baliyatⱪuning tunji mewisini Pǝrwǝrdigarƣa atap sunisǝn; xundaⱪla qarpay melingning ⱨǝmmǝ tunji ǝrkǝklirimu Pǝrwǝrdigarƣa mǝnsup bolsun.
13 Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.
Əmma exǝklǝrning ⱨǝmmǝ tunjilirining orniƣa birdin ⱪoza bǝrgin. Əgǝr uning orniƣa birnǝrsǝ bǝrmisǝng, uning boynini sunduruwǝtkin. Oƣulliringlar arisida barliⱪ tunjilirining orniƣa ⱨɵrlük bǝdili tɵlüxüng kerǝk.
14 Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;
Keyinki künlǝrdǝ oƣlung sǝndin: «buning mǝnisi nemidur», dǝp sorisa, sǝn uningƣa jawab berip: «Pǝrwǝrdigar ⱪudrǝtlik ⱪoli bilǝn bizni Misirdin qiⱪirip, «ⱪulluⱪ makani»din azad ⱪildi.
15 og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!
Xundaⱪ boldiki, Pirǝwn boyni ⱪattiⱪliⱪ ⱪilip bizni ⱪoyup berixni rǝt ⱪilƣinida, Pǝrwǝrdigar Misir zeminidiki barliⱪ tunji tuƣulƣanlarni, insanning bolsun, malning bolsun, ⱨǝmmisini urup ɵltürdi; buning üqün mǝn malning baliyatⱪusining tunji mewisini, yǝni ⱨǝmmǝ tunji tuƣulƣan ǝrkǝklirini Pǝrwǝrdigarƣa atap ⱪurbanliⱪ ⱪilip sunimǝn wǝ oƣullirimning ⱨǝrbir tunjiliri üqün ⱨɵrlük bǝdili tɵlǝp berimǝn», dǝp eytⱪin.
16 Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten."
Bu bǝlgilimini ⱪolungƣa [ǝslǝtmǝ-]bǝlgǝ ⱪilip seliwal, pexanǝnggǝ ⱪaxⱪidǝk ǝslǝtmǝ ⱪilip ornitiwal, qünki Pǝrwǝrdigar ⱪudrǝtlik ⱪoli bilǝn bizni Misirdin qiⱪardi» — degin.
17 Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten."
Əmma Pirǝwn hǝlⱪni ketixkǝ ⱪoyƣandin keyin, Filistiylǝrning zeminidiki yol yeⱪin bolsimu, Huda ularni xu yol bilǝn baxlimidi; qünki u: «hǝlⱪim jǝnggǝ uqrap ⱪalsa, ⱪorⱪup puxayman ⱪilip, Misirƣa yenip ketixi mumkin» dǝp oyliƣanidi.
18 Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.
Xu sǝwǝbtin Huda hǝlⱪni aylandurup, Ⱪizil Dengiz tǝrǝptiki qɵlning yoli bilǝn baxlap mangdi. Xundaⱪ ⱪilip Israillar Misirdin qiⱪⱪinida, ⱪorallinip jǝnggǝ tǝyyar bolup tǝrtip bilǝn mangdi.
19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!"
Musa Yüsüpning sɵngǝklirinimu billǝ eliwaldi; qünki Yüsüp ǝslidǝ Israilning oƣulliri bolƣan [ⱪerindaxlirini]: «Huda qoⱪum silǝrni yoⱪlap ⱨalinglardin hǝwǝr alidu; xu qaƣda silǝr mening sɵngǝklirimni muxu yǝrdin billǝ elip ketinglar» dǝp ⱪǝsǝm ⱪildurƣanidi.
20 De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.
Andin ular Sukkottin qiⱪip, qɵlning qetidiki Etam degǝn yǝrdǝ qedirlirini tikti.
21 Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.
Əmdi Pǝrwǝrdigar ularƣa yol kɵrsitixkǝ kündüzi bir bulut tüwrükidǝ, keqisi yoruⱪluⱪ berixkǝ ot tüwrükidǝ bolup ularning aldida yürǝtti. Xuning bilǝn ular keqǝ-kündüz yol yürǝlǝytti.
22 Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.
Bulut tüwrüki kündüzi, ot tüwrüki keqisi hǝlⱪtin ayrilmay, aldida yürǝtti.
