Ester 6
1 Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente Krøniken, i hvilken mindeværdige Tildragelser var optegnet, og man læste op for Kongen af den.
Pea naʻe ʻikai faʻa mohe ʻae tuʻi ʻi he pō ko ia, pea naʻe fekau ʻe ia ke ʻomi ʻae tohi fakamatala meʻa fakapuleʻanga: pea naʻe lau ia ʻi hono ʻao.
2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Hånd på Kong Ahasverus.
Pea naʻe ʻilo ʻi he tohi, naʻe fakahā ʻe Motekiai ʻa Pikitani mo Telesi, ko e ongo tauhi fale ʻoe tuʻi, ʻaia naʻe ʻiate kinaua ʻae matapā, ʻaia naʻa na kumi ke lapasi ʻae tuʻi ko ʻAhasivelo.
3 Kongen spurgte da: "Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist Mordokaj til Gengæld?" Kongens Folk, som gik ham til Hånde, svarede: "Der er ingen Ære vist ham."
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi, “Ko e hā ʻae fakaongoongolelei mo e fakahikihiki naʻe fai kia Motekiai ki he meʻa ni?” Pea pehē ai ʻe he kau tamaioʻeiki ʻae tuʻi ʻaia naʻe tauhi ia, “naʻe ʻikai ha meʻa naʻe fai maʻana.”
4 Så spurgte Kongen: Hvem er ude i Gården? Haman var netop kommet ind i den ydre Gård til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj måtte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.
Pea pehē ʻe he tuʻi, “Ko hai ʻoku ʻi loto fale?” Pea vakai kuo hoko ange ʻa Hamani ki he fale ʻituʻa ʻoe fale ʻoe tuʻi, ke lea ki he tuʻi ke tautau ʻa Motekiai ki he tautauʻanga naʻa ne teuteu.
5 Kongens Folk svarede ham: "Det er Haman, der står ude i Gården." Da sagde Kongen: "Lad ham komme ind!"
Pea naʻe pehē ʻe he kau tamaioʻeiki ʻae tuʻi kiate ia, “Vakai, ko Hamani ʻoku tuʻu ʻi he fale [ʻituʻa].” Pea pehē ʻe he tuʻi, “Tuku ke haʻu ia.”
6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: "Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre?" Haman tænkte ved sig selv: "Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?"
Ko ia naʻe hū ange ʻa Hamani. Pea pehē ʻe he tuʻi kiate ia, “Ko e hā ʻoku lelei ke fai ki he tangata ʻoku fiefia ʻae tuʻi ke fakaongoongolelei?” Pea naʻe mahalo ʻe Hamani ʻi hono loto, “Ko hai ʻe fiefia ai ʻae tuʻi ke fakaongolelei ʻo lahi hake ʻiate au?”
7 Derfor svarede Haman Kongen: "Hvis Kongen ønsker at hædre en Mand,
Pea naʻe lea ʻa Hamani ki he tuʻi, [ʻo pehē], “Ko e tangata ʻoku fiefia ai ʻae tuʻi ke fakaongoongolelei.
8 skal man lade hente en kongelig Klædning, som Kongen selv har båret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og på hvis Hoved der er sat en kongelig Krone,
Tuku ke ʻomi ʻae ngaahi kofu fakatuʻi ʻaia ʻoku faʻa ʻai ʻe he tuʻi, mo e hoosi ʻoku heka ai ʻae tuʻi, mo e tatā fakatuʻi ʻaia ʻoku ʻai ki hono fofonga:
9 og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre, Klædningen på og føre ham på Hesten over Byens Torv og råbe foran ham: Således gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!
Pea tuku ʻae ngaahi kofu ni mo e hoosi ki he nima ʻoe tokotaha ʻoe houʻeiki lahi ʻoe tuʻi, koeʻuhi, ke nau teuʻi ʻaki ia ʻae tangata ʻaia ʻoku fiefia ai ʻae tuʻi ke fakahikihiki, pea ʻomi heka hoosi ia ʻi he hala lahi ʻoe kolo, pea lea kalanga ʻi hono ʻao, ‘ʻE fai pehē ki he tangata ʻaia ʻoku loto fiemālie ʻae tuʻi ke fakahikihiki.’”
10 Da sagde Kongen til Haman: "Skynd dig at hente Klædningen og Hesten, som du sagde, og gør således ved Jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi kia Hamani, “Fai vave, ʻave ʻae ngaahi kofu mo e hoosi, ʻo hangē ko ia kuo ke tala, pea fai pehē pē kia Motekiai ko e Siu, ʻaia ʻoku nofo ʻi he matapā ʻoe tuʻi: ʻoua naʻa liʻaki ha meʻa siʻi ʻi he meʻa kotoa pē kuo ke lea ki ai.”
11 Så hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen på'og førte ham på Hesten over Byens Torv og råbte foran ham: Således gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!
Pea naʻe toʻo ai ʻe Hamani ʻae ngaahi kofu, mo e hoosi, ʻo ne teuʻi ʻa Motekiai, ʻo ne ʻave ia ʻi he heka hoosi ʻi he hala lahi ʻoe kolo, pea naʻe kalanga ʻi hono ʻao, “ʻE fai pehē pe ki he tangata ʻaia ʻoku loto fiemālie ki ai ʻae tuʻi ke fakahikihiki.”
12 Derefter gik Morkodaj tilbage til Kongens Port. Men Haman skyndte sig hjem, nedslået og med tilhyllet Hoved.
Pea naʻe toe haʻu ʻa Motekiai ki he matapā ʻoe tuʻi. Ka naʻe ʻalu fakavave ʻa Hamani ki hono fale, kuo ʻufiʻufi hono ʻulu.
13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, så kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
Pea naʻe tala ʻe Hamani kia Selesi ko hono uaifi mo hono kāinga kotoa pē ʻae meʻa kotoa pē kuo hoko kiate ia. Pea naʻe pehē ai ʻe heʻene kau tangata poto mo Selesi ko hono uaifi, “Kapau ʻoku ʻi he hako ʻoe kakai Siu ʻa Motekiai, ʻaia ko e ʻao ʻoʻona kuo kamata ai hoʻo hinga, ʻe ʻikai te ke faʻa ikuʻi ia, ka ko e moʻoni te ke hinga ʻi hono ʻao.”
14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hurtigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.
Pea lolotonga ʻenau kei talanoa mo ia, mo ʻene haʻu ai ʻae kau tauhi fale ʻoe tuʻi, pea fakatoʻotoʻo ke ʻomi ʻa Hamani ki he kātoanga naʻe teu ʻe Eseta.
