Efeserne 5

1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

To pongah Sithaw mah palung ih caa ah na oh o baktih toengah, Sithaw hnukbang kami ah om oh;

2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

Kri mah aicae ang palung moe, Sithaw khaeah hmuihoih ah oh hanah, angmah hoi angmah aicae angbawnhaih ah angpaek boeh, to pongah nangcae doeh amlunghaih hoiah khosah oh.

3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,

Kaciim kami ah na oh o boeh pongah, zae sakhaih, ciimcai ai hmuen hoi kamthlai hmoek koehhaihnawk nangcae thungah oh han om ai boeh;

4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

amhnonghaih, kamthu lok apaehhaih hoi tamhnui lok sakhaihnawk loe kamsoem hmuen na ai ni, to baktih hmuen sak pongah loe kawnhaih lok to thui o lat ah.

5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.

Nongpa nongpata zaehaih sah kami, ciimcai ai kami, kamthlai hmoek koeh kami, krang bok kaminawk loe Kri hoi Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae to toep o thai mak ai, tito na panoek o.

6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.

Mi kawbaktih mah doeh avang ai lok hoiah na ling o hmah nasoe: to baktih hmuen pongah ni lok tahngai ai kaminawk nuiah Sithaw palungphuihaih to phak.

7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!

To pongah nangcae loe nihcae hoi angkom o hmah.

8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;

Nangcae loe canghnii ah vinghaih thungah na oh o, toe vaihi loe Angraeng pongah aanghaih ah na oh o boeh: to pongah aanghaih caanawk baktiah khosah oh:

9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )

(hoihhaih, toenghaih hoi loktangnawk boih loe Muithla ih thingthai ah ni oh; )

10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

Angraeng mah talawk thai koi hmuen to pakrong oh.

11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

Athaih kaom ai kaving toksakhaih hoiah angkom o hmah, toe to baktih kaving toksakhaih to amtueng o sak ah.

12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

Nihcae mah tamquta hoi sak o ih hmuennawk to lok hoi thuih han ih mataeng doeh azat thoh.

13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.

Toe to tiah kamtueng hmuennawk loe kawbaktih hmuen maw, tito aanghaih mah ni amtuengsak: hmuennawk boih amtuengsakkung loe aanghaih hae ni.

14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"

Anih mah, Aw iip kami nang anglawt laih, duekhaih thung hoi angthawk ah, to tih nahaeloe Kri mah aanghaih to na paek tih, tiah thuih.

15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

To pongah acoehaih hoiah khosah oh, kamthu baktiah om ai ah, palungha baktiah om oh,

16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

aninawk loe hoih ai boeh pongah, atue kahoih to paawt ah.

17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

To pongah kamthu baktiah om o hmah, Angraeng koehhaih panoek kami ah om oh.

18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,

Mu paqui o hmah, to tiah ohhaih mah sethaih to tacawtsak, to pongah Muithla hoi koi oh;

19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

maeto hoi maeto Saam laa, pakoehhaih laa hoi Muithla laa to sah oh, palung thung hoi Angraeng khaeah laa to sah oh;

20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

hmuen boih ah aicae Angraeng Jesu Kri ih ahmin hoiah Pa Sithaw khaeah anghoehaih lawkthui o toepsoep ah;

21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

Sithaw zithaih hoiah maeto hoi maeto tlim ah khosah oh.

22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;

Zunawk, Angraeng khaeah nang paek o baktih toengah, na savanawk khaeah angpaek oh.

23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

Kri loe kricaabu lu ah oh baktih toengah, sava loe zu ih lu ah oh: Anih loe takpum pahlongkung ah oh.

24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.

Kricaabu mah Kri khaeah angpaek baktih toengah, zunawk mah doeh hmuen boih ah angmacae sava khaeah angpaek o nasoe.

25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

Kri mah kricaabu palung moe, hinghaih paek baktih toengah, savanawk, na zu to palung oh;

26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

Anih mah kricaabu to tui hoiah pasae ueloe, lok hoiah ciimsak tih,

27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.

coek koi kaom ai, nganhin angcu ai, to tiah coek han koi tidoeh kaom ai, lensawk kricaabu maeto ah angmah khaeah paek thai hanah, coek koi kaom ai, ciimcai kricabu ah oh han angaih.

28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

To pongah nongpanawk mah a zunawk to angmacae ih takpum baktih toengah palung han oh. Azu palung kami loe angmah hoi angmah amlung kami ah oh.

29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.

Mi kawbaktih mah doeh angmah ih takpum to hnuma vai ai; Angraeng mah kricaabu khetzawn baktih toengah ni, a takpum to pacah moe, a khetzawn.

30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.

Aicae loe angmah ih takpum, angan, ahuh thungah kathum kami ah ni a oh o.

31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

Hae pongah nongpa mah amno hoi ampa to caehtaak ueloe, a zu hoi nawnto om tih, to naah nihnik loe takpum maeto ah ni om hoi tih boeh.

32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.

Hae loe kalen loktamqu ah oh: toe kai loe, Kri hoi kricaabu kawng ni ka thuih.

33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

Toe nangmacae takpum na palung o baktih toengah, na zunawk to palung o toeng ah; zu mah doeh sava to khingya han oh.