< Efeserne 2 >

1 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
Hagi korapara ke ruhanentagita, kumitmifi fri'nazane.
2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, (aiōn g165)
Tamagranena maka mopafi vahe'mo'za nehazankna huta havi kante nevzane, kumi'tmimo avite'negeta, Sata kerera amage anteta, kankamumpi nemaniza hihamu'ane kva avamutamimofo amage anteta, Sata eri'zana enerita Anumzamofonte zamagu'a onte'za zamefi hunemi'za vahe'ene nemanizane. (aiōn g165)
3 iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,
Zamagri amu'nompina korapara tagranena anazanke huta maka havi tavesi'zante amage ante'none, tagu'afine amega tavufafine tave'manesiaza hutere nehuta, tagra ana kefozampi fore huta amage' nentonkeno, Anumzamofona asi vazi'zamo tagrite'ene maka vahete' enena e'ne.
4 men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
Hu'neanagi Anumzamofo asuragi'zamo vite'ne, na'ankure tusi'a avesi'zanu Agra agu'areti tagrira avesi rante'ne.
5 også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!
Kasege'a ruha'nentagita fri vahe kna huta mani'nonkeno, asunku'zanteti tahokeno, Kraisimpi tagrira fri'zampitira tazeri otino,
6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
magopi mona kuma'are tantegeta, Agrane kini tra'are mani'none.
7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. (aiōn g165)
Anama hu'neana henkama fore hania knarera, agatere'nea zana Agri'a marerisa asunku'zanu tagrira Krais Jisasimpi taza huno agampu hurantesigu anara hu'ne. (aiōn g165)
8 Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
Na'ankure tamentinti nehzagu asuntgiramanteno tamaza huno tamavre'ne. Tamagra'a knare'za hu'naza zante anara osu'neanki Anumzamo museza (gift) tami'ne.
9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
Eri'za eri'nea mizana omnene, e'igu mago vahe'mo'a, agra'a agi erisaga osugahie.
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
Na'ankure tagrira, Agra'a tro hurante'ne, Krais Jisasimpi knare eri'za erisnunku, Anumzamo'a korapa ana kana retro hunte'neankita, knare eri'za enerita ana kantera vugahune.
11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,
E'i zanku tamagra tamagesa antahiho, korapara tamagra megi'a vahere huta mani'nazane (Gentiles), tamagima ante'nazana, zamufa taga osu vahere nehu'za, zamufama taga nehaza vahe'mo'za, (Jiu) e'i zamazanu zamufa azeri'ne'za taga nehaze.
12 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
Tamagra tamagesa antahini hiho, tamagra e'i ana knarera Kraisina afe'are mani'nazane, Israeli vahe krerafane omani'nazane, huvempa huno huhagerafi zamante'nea agu'afina omani'nazane, so'e mani'zama eri kankamutamia omanegeno, tamagri Anumzana mopafina omani'neane.
13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
Hu'neanagi menina Krais Jisasimpi afete'ma koteta tamagra mani'nazafintira, Kraisi koramo tamavreno tava'oma'are neramante.
14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
Na'ankure Agra'a tarimpa fru huno mani'zana (peace) neramino, Jiu vahe'ene megi'a vahe'mota ha' orente arente nehunana tazeri magopi neranteno, amu'nontifima atane'zama me'neana, eritreno tazeri mago hu'ne.
15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
Agra'a avufareti ha' orente arente nehu'nazana eri fanane nehuno, Jiu vahe kasege ramine, osi kasege ramimo megi'a vahe (Gentiles) tazeri fegi atre'nea kasege ramina eri netreno, Agra'a Jiu vahe'ene megi'a vahemota tazerino magoke vahe tro huneranteno, ke ha'ma nehuna zana tazeri fru huno mago tarimpa hurante'ne.
16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
Rugeka zafare Kraisi'a frino ha' frama tamagra'rmagra hu'zana eritreno, tamazeri mago higetma, Anumzamofona magoke avufagna hu'naze.
17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
Agra eno rimpa fru huno manizamofo nanekea afete'ma mani'naza vahera mono kea huzmasmi'ne, hagi tava'onte mani'naza vahera rimpa fru huzmante'ne.
18 Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
Na'ankure Agripinti tarega vahe'mota, magoke Avamu e'nerita, Nerfantera vugahune.
19 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
E'i zanku tamagra menina megi'a vahe'mota, emani vahe knara osu'naze. Hianagi tamagra Anumzamofo naga'ene noma'afi nemanize.
20 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
Aposolo naga'ene kasnampa naga'mo'za, tra' zafagna hu'naze. Krais Jisasi'a Agra nomofo renagentete tra havegna hu'ne.
21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
Agripi ana miko nomofonte, vazinte zafamo'za ome vazinte eme vazinte hiankna hu'za hagera ra hu'za, Ramofo otage mono noma'a efore nehaze.
22 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.
Tamagra ana nonkna hutma mani'nazageno, Anumzamo'ene Avamu'amo'enena ana nompina mani'ne.

< Efeserne 2 >