< Prædikeren 1 >

1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
The words of the Preacher, the son of David, king of Israel in Jerusalem.
2 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!
Vanity of vanities, said the Preacher, vanity of vanities; all is vanity.
3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
What advantage [is there] to a man in all his labor that he takes under the sun?
4 Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid.
A generation goes, and a generation comes: but the earth stands for ever.
5 Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
And the sun arises, and the sun goes down and draws toward its place;
6 Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.
arising there it proceeds southward, and goes round toward the north. The wind goes round and round, and the wind returns to its circuits.
7 Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.
All the rivers run into the sea; and yet the sea is not filled: to the place whence the rivers come, there they return again.
8 Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.
All things are full of labor; a man will not be able to speak [of them]: neither shall the eye be satisfied with seeing, neither shall the ear be filled with hearing.
9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
What is that which has been? the very thing which shall be: and what is that which has been done? the very thing which shall be done: and there is no new thing under the sun.
10 Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os
[Who is he] that shall speak and say, Behold, this is new? it has already been in the ages that have passed before us.
11 Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
There is no memorial to the first things; neither to the things that have been last shall their memorial be with them that shall at the last [time].
12 Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
I the Preacher was king over Israel in Jerusalem.
13 Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
And I applied my heart to seek out and examine by wisdom concerning all things that are done under heaven, for God has given to the sons of men an evil trouble to be troubled therewith.
14 Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
I saw all the works that were wrought under the sun; and, saw, all were vanity and waywardness of spirit.
15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
That which is crooked can’t be made straight: and deficiency can’t be numbered.
16 Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."
I spoke in my heart, saying, Behold, I am increased, and have acquired wisdom beyond all who were before me in Jerusalem: also I applied my heart to know wisdom and knowledge.
17 Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind.
And my heart knew much—wisdom, and knowledge, parables and understanding: I perceived that this also is waywardness of spirit.
18 Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.
For in the abundance of wisdom is abundance of knowledge; and he that increases knowledge will increase sorrow.

< Prædikeren 1 >