Prædikeren 7

1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Dobro ime je boljše kakor dragoceno mazilo in dan smrti [je boljši] kakor dan rojstva nekoga.

2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Bolje je iti v hišo žalujočega, kakor iti v hišo pojedine, kajti to je konec vseh ljudi; in živi si bodo to položili k srcu.

3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

Bridkost je boljša kot smeh, kajti z žalostjo obličja je srce postalo boljše.

4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

Srce modrega je v hiši žalovanja, toda srce bedakov je v hiši veselja.

5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

Bolje je poslušati oštevanje modrega, kakor za človeka poslušati pesem bedakov.

6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

Kajti kakor je prasketanje trnja pod loncem, tak je smeh bedaka. Tudi to je ničevost.

7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

Zatiranje modrega zagotovo dela besnega in podkupnina uničuje srce.

8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Boljši je konec stvari kakor njen začetek, in potrpežljivi v duhu je boljši kakor ponosni v duhu.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

V svojem duhu ne bodi nagel, da bi bil jezen, kajti jeza počiva v naročju bedakov.

10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Ne reci: »Kaj je razlog, da so bili prejšnji dnevi boljši kakor tile?« Kajti glede tega nisi modro poizvedel.

11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Modrost je dobra z dediščino; in z njo je korist tistim, ki gledajo sonce.

12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

Kajti modrost je obramba in denar je obramba, toda odličnost spoznanja je, da modrost daje življenje tem, ki jo imajo.

13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Preudari Gospodovo delo, kajti kdo lahko izravna to, kar je on skrivil?

14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

Na dan uspevanja bodi radosten, toda na dan nadloge preudari; tudi Bog je postavil enega nasproti drugemu, z namenom, da človek ne bi ničesar našel za njim.

15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Vse stvari sem videl v dneh svoje ničevosti. Je pravičen človek, ki propada v svoji pravičnosti in je zloben človek, ki v svoji zlobnosti podaljšuje svoje življenje.

16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Ne bodi preko mere pravičen niti se ne delaj preveč modrega. Zakaj bi samega sebe uničil?

17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Ne bodi preveč zloben niti ne bodi nespameten. Zakaj bi umrl pred svojim časom?

18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Dobro je, da bi to zgrabil, da, tudi pred tem ne umikaj svoje roke, kajti kdor se boji Boga, bo izmed vseh prišel naprej.

19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

Modrost krepi modrega bolj kakor deset silnih mož, ki so v mestu.

20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

Kajti na zemlji ni pravičnega človeka, ki dela dobro in ne greši.

21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

Prav tako se ne oziraj na vse besede, ki so izgovorjene, da ne bi slišal svojega služabnika [kako] te preklinja,

22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

kajti pogosto tudi tvoje lastno srce ve, da si ti sam podobno preklinjal druge.

23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Vse to sem preizkusil z modrostjo. Rekel sem: »Moder bom, « toda to je bilo daleč od mene.

24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

To, kar je daleč proč in presegajoče globoko, kdo to lahko spozna?

25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Svoje srce sem posvetil védenju in preiskovanju in iskanju modrosti in razlogu za stvari in da spoznam zlobnost neumnosti, celo nespametnost in norost.

26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

Našel sem grenkejše kakor smrt, žensko, čigar srce so pasti in mreže in njene roke kakor trakovi. Kdorkoli ugaja Bogu, bo zbežal pred njo, toda grešnik bo vzet po njej.

27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

»Glej, to sem našel, « pravi pridigar, naštevajoč enega za drugim, da spozna razlog.

28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

Kar vendar moja duša išče, toda ne najdem. Našel sem enega med tisočimi, toda ženske med vsemi tistimi nisem našel.

29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

Glej, samo to sem našel, da je Bog človeka naredil poštenega, toda oni so iskali mnoge domiselnosti.