Prædikeren 7

1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Melius est nomen bonum, quam unguenta pretiosa: et dies mortis die nativitatis.

2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Melius est ire ad domum luctus, quam ad domum convivii: in illa enim finis cunctorum admonetur hominum, et vivens cogitat quid futurum sit.

3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

Melior est ira risu: quia per tristitiam vultus, corrigitur animus delinquentis.

4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

Cor sapientium ubi tristitia est, et cor stultorum ubi laetitia.

5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

Melius est a sapiente corripi, quam stultorum adulatione decipi.

6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

quia sicut sonitus spinarum ardentium sub olla, sic risus stulti: sed et hoc vanitas.

7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

Calumnia conturbat sapientem, et perdet robur cordis illius.

8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Melior est finis orationis, quam principium. Melior est patiens arrogante.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

Ne sis velox ad irascendum: quia ira in sinu stulti requiescit.

10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Ne dicas: Quid putas causae est quod priora tempora meliora fuere quam nunc sunt? stulta enim est huiuscemodi interrogatio.

11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Utilior est sapientia cum divitiis, et magis prodest videntibus solem.

12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

Sicut enim protegit sapientia, sic protegit pecunia. hoc autem plus habet eruditio et sapientia, quod vitam tribuunt possessori suo.

13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Considera opera Dei, quod nemo possit corrigere quem ille despexerit.

14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

In die bona fruere bonis, et malam diem praecave. sicut enim hanc, sic et illam fecit Deus, ut non inveniat homo contra eum iustas querimonias.

15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Haec quoque vidi in diebus vanitatis meae: Iustus perit in iustitia sua, et impius multo vivit tempore in malitia sua.

16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Noli esse iustus multum: neque plus sapias quam necesse est, ne obstupescas.

17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Ne impie agas multum: et noli esse stultus, ne moriaris in tempore non tuo.

18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Bonum est te sustentare iustum, et ab illo ne subtrahas manum tuam: quia qui timet Deum, nihil negligit.

19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

Sapientia confortavit sapientem super decem principes civitatis.

20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

Non est enim homo iustus in terra, qui faciat bonum, et non peccet.

21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

Sed et cunctis sermonibus, qui dicuntur, ne accomodes cor tuum: ne forte audias servum tuum maledicentem tibi.

22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

scit enim conscientia tua, quia et tu crebro maledixisti aliis.

23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Cuncta tentavi in sapientia. Dixi: Sapiens efficiar: et ipsa longius recessit a me

24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

multo magis quam erat: et alta profunditas, quis inveniet eam?

25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Lustravi universa animo meo, ut scirem, et considerarem, et quaererem sapientiam, et rationem: et ut cognoscerem impietatem stulti, et errorem imprudentium:

26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

et inveni amariorem morte mulierem, quae laqueus venatorum est, et sagena cor eius, vincula sunt manus illius. qui placet Deo, effugiet illam: qui autem peccator est, capietur ab illa.

27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Ecce hoc inveni, dixit Ecclesiastes, unum et alterum, ut invenirem rationem,

28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

quam adhuc quaerit anima mea, et non inveni. Virum de mille unum reperi, mulierem ex omnibus non inveni.

29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

Solummodo hoc inveni, quod fecerit Deus hominem rectum, et ipse se infinitis miscuerit quaestionibus. Quis talis ut sapiens est? et quis cognovit solutionem verbi?