Prædikeren 3
1 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Ta adda naituding a tiempo para iti amin a banag, ken panawen para iti tunggal panggep iti baba ti langit.
2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
Adda tiempo iti pannakaiyanak ken adda tiempo iti pannakatay, adda tiempo iti panagmula ken tiempo iti panangparut kadagiti mula,
3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
adda tiempo iti panangpapatay ken adda tiempo iti pannakapaimbag, adda tiempo iti panangdadael ken adda tiempo iti panangbangon,
4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
adda tiempo iti panagsangit ken adda tiempo iti panagkatawa, adda tiempo iti panagladingit ken adda tiempo iti panagsasala,
5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
adda tiempo iti panangipurwak kadagiti batbato, ken adda tiempo iti panagurnong kadagiti batbato, adda tiempo iti panangarakup kadagiti dadduma a tattao ken adda tiempo iti panagliklik manipud iti pannakaarakup,
6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
adda tiempo ti panagbiruk kadagiti banbanag ken adda tiempo ti panagsardeng ti panagbirbiruk, adda tiempo ti panagidulin kadagiti banbanag ken adda tiempo ti panagibelleng kadagiti banbanag,
7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
adda tiempo ti panagpigis kadagiti kawkawes ken adda tiempo ti panagisimpa kadagiti kawkawes, adda tiempo ti panagulimek ken adda tiempo ti panagsao,
8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
adda tiempo ti panagayat ken adda tiempo ti panaggura, adda tiempo para iti gubat ken adda tiempo para iti kappia.
9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
Ania ti magunggona ti trabahador kadagiti pagbanbanoganna?
10 Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
Nakitakon ti trabaho nga inted ti Dios kadagiti tattao a leppasenda.
11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
Inaramid ti Dios dagiti amin a banbanag a maitutop iti umno a tiempo. Inkabilna pay ti kinaagnanayon kadagiti puspusoda. Ngem saan a maawatan ti sangkatoan dagiti inaramid ti Dios, manipud kadagiti rugrugida agingga kadagiti panagleppasda.
12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.
Ammok nga awan ti nasaysayaat para iti siasinoman ngem ti agrag-o ken agaramid iti nasayaat kas agbibiag isuna—
13 Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
ken mangan ken uminom koma ti tunggal maysa ken maawatanda koma no kasano a ragsakenda dagiti nasasayaat nga aggapu kadagiti amin a trabahoda. Sagut daytoy manipud iti Dios.
14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.
Ammok nga agtalinaed nga agnanayon ti aniaman nga aramiden ti Dios. Awan ti mainayon wenno maikkat iti daytoy, gapu ta ti Dios ti nangaramid iti daytoy tapno umasideg dagiti tattao kenkuana nga addaan iti dayaw.
15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
Aniaman nga adda ket addan idi, aniaman nga umaddanto ket addan. Inaramid ti Dios nga agbirok dagiti tattao kadagiti nakalemmeng a banbanag.
16 Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
Ket nakitak nga iti baba ti init, adda ti kinadangkes iti ayan koma ti hustisia, ken iti lugar ti kinalinteg ket masansan a masarakan ti kinadangkes.
17 Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
Kinunak iti pusok, “Ukomento ti Dios ti nalinteg ken nadangkes iti umno a tiempo para iti tunggal pasamak ken tunggal aramid.”
18 Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
Kinunak iti pusok, “Subsuboken ti Dios dagiti tattao tapno ipakitana kadakuada a kasla da la dagiti ayup.”
19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
Ta agpada a gasat ti mapaspasamak kadagiti tattao a mapaspasamak kadagiti ayup. Kas kadagiti ayup, matay amin a tattao. Masapul nga umangesda amin ti agpada nga angin, tapno iti kasta a wagas awan ti pangatiwan dagiti tattao kadagiti ayup. Saan kadi a kasla laeng napardas nga anges dagiti amin a banag?
20 Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
Maymaysa a lugar ti pappapanan dagiti amin a banag. Naggapu amin iti tapok, ket agsubli amin iti tapok.
21 Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
Siasino ti makaammo no ti espiritu ti sangkataoan ket agpangato ken dagiti espiritu dagiti ayup ket agpababa iti uneg ti daga?
22 Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
Isu a naamirisko manen nga awan ti nasaysayaat para ti siasinoman ngem ti agragsak iti trabahona, ta dayta ti naituding nga aramidenna. Siasino ti makaisubli kenkuana tapno makitana no ania ti mapasamak kalpasan ti biagna?
