Prædikeren 3

1 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

A toute chose sa saison, et à toute affaire sous les cieux, son temps.

2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,

Il y a un temps de naître, et un temps de mourir; un temps de planter, et un temps d'arracher ce qui est planté;

3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,

Un temps de tuer, et un temps de guérir; un temps de démolir, et un temps de bâtir;

4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

Un temps de pleurer, et un temps de rire; un temps de lamenter, et un temps de sauter [de joie];

5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,

Un temps de jeter des pierres, et un temps de les ramasser; un temps d'embrasser, et un temps de s'éloigner des embrassements;

6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,

Un temps de chercher, et un temps de laisser perdre; un temps de garder, et un temps de rejeter;

7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,

Un temps de déchirer, et un temps de coudre; un temps de se taire, et un temps de parler;

8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.

Un temps d'aimer, et un temps de haïr; un temps de guerre, et un temps de paix.

9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?

Quel avantage a celui qui travaille, de ce en quoi il se travaille?

10 Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

J'ai considéré cette occupation que Dieu a donnée aux hommes pour s'y appliquer.

11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

Il a fait que toutes choses sont belles en leur temps; aussi a-t-il mis le monde en leur cœur, sans toutefois que l'homme puisse comprendre d'un bout à l'autre l'œuvre que Dieu a faite.

12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.

C'est pourquoi j'ai connu qu'il n'y a rien de meilleur aux hommes, que de se réjouir, et de bien faire pendant leur vie.

13 Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

Et même, que chacun mange et boive, et qu'il jouisse du bien de tout son travail, c'est un don de Dieu.

14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.

J'ai connu que quoi que Dieu fasse, c'est toujours lui-même, on ne saurait qu'y ajouter, ni qu'en diminuer; et Dieu le fait afin qu'on le craigne.

15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

Ce qui a été, est maintenant; et ce qui doit être, a déjà été; et Dieu rappelle ce qui est passé.

16 Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.

J'ai encore vu sous le soleil, qu'au lieu établi pour juger, il y a de la méchanceté; et qu'au lieu établi pour faire justice, il y a aussi de la méchanceté.

17 Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.

[Et] j'ai dit en mon cœur: Dieu jugera le juste et l'injuste; car il y a là un temps pour toute chose, et sur toute œuvre.

18 Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

J'ai pensé en mon cœur sur l'état des hommes, que Dieu les en éclaircirait, et qu'ils verraient qu'ils ne sont que des bêtes.

19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

Car l'accident qui arrive aux hommes, et l'accident qui arrive aux bêtes est un même accident: telle qu'est la mort de l'un, telle est la mort de l'autre; et ils ont tous un même souffle, et l'homme n'a point d'avantage sur la bête; car tout est vanité.

20 Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

Tout va en un même lieu; tout a été fait de la poudre, et tout retourne en la poudre.

21 Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?

Qui est-ce qui connaît que le souffle des hommes monte en haut, et que le souffle de la bête descend en bas en terre?

22 Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?

J'ai donc connu qu'il n'y a rien de meilleur à l'homme que de se réjouir en ce qu'il fait; parce que c'est là sa portion; car qui est-ce qui le ramènera pour voir ce qui sera après lui?