Prædikeren 12

1 Tænk På ding Skaber i Ungdommens Dage, førend de onde Dage kommer og Årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: "I dem har jeg ikke Behag!"

Paruru jachwechu kapod utindo, kendo kapok ndalo mag chandruok obiro, ma ubiro wachoe niya, “Onge gima tinde bernwa e piny.”

2 før Sol og Lys og Måne og Stjerner hylles i Mørke og der atter kommer Skyer efter Regn,

Mano en ndalo ma wangʼ chiengʼ, dwe kod sulwe lokore mudho, kendo angʼwengʼo kwako piny bangʼ ka koth osechwe.

3 Tiden, da Husets Vogtere bæver, de stærke Mænd bliver krumme, da Møllepigerne svigter, fordi de er få, og de bliver mørke, som kigger ved Gluggerne,

Jorito makonyou koro tetni, jou maroteke koro gumbo, rego biro chungʼ nikech jorego nok, kendo wengeu biro lokore boo ma ok unyal neno maber.

4 da begge Gadedørene lukkes, mens Møllen går med dæmpet Lyd, da man står op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens Døtre hvisker,

Dhorangeye momanyore gi wangʼ yore nolor kendo koko mar rego ok nowinjre maber; kendo kata mana ywak winy machiewou e nindo ok unuwinji.

5 da man også ængstes for Bakker, og Rædsler lurer på Vejen, da Mandeltræet blomstrer; Græshoppen slappes og Kapersbærret svigter, nu Mennesket går til sin evige Bolig og Sørgetoget går gennem Gaden,

Ji noluor kuonde motingʼore gi malo kendo wuoth nobednigi matek e wangʼ yore. Maua mar oyungu thiewo kendo ongogo lak mondo odhi ocham it yien-no, to oyudo ka it yien-no onge gi ndhandhu. Kamano e kaka dhano dhiyo e dalane mosiko ka joywak to dengo e wangʼ yore.

6 førend Sølvsnoren brister og Guldskålen brydes itu, før Krukken slås i Stykker ved Kilden og det søndrede Hjul falder ned i Brønden

Paruru jachwechu kapod utindo, kendo pok ndalo mar chandruok obiro e piny. Kik urit nyaka ubed joma onge paro gi rieko, kata teko mar timo gimoro,

7 og Støvet vender tilbage til Jorden som før og Ånden til Gud, som gav den.

e kinde ma lowo dok kuom lowo, to chuny dok ir Nyasaye mane ochweye.

8 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, alt er Tomhed.

Emomiyo an jayalo awacho niya, “Ngima en gima nono! Gik moko duto onge tiendgi!”

9 Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.

Nikech jayalo ne riek, nopuonjo ji gik moko duto mane ongʼeyo. Noparo matut kendo omanyo mi ochano ngeche mangʼeny kaka owinjore.

10 Prædikeren søgte at finde Fyndord og optegnede sanddru Lære, Sandhedsord.

Jayalo nomenyo mana mondo oyud weche makare, kendo gima nondiko noriere tir kendo adiera.

11 Som Pigkæppe er de vises Ord, som inddrevne Søm, der sidder tæt; de er givet af en og samme Hyrde.

Weche joma riek jiwo mondo omi giti; to wechego kochoki to chalo gi ludh jokwadh makwayo rombe kata musmal mogur matek. Nyasaye ma jakwadhwa achiel kende ema osechiwo wechego.

12 Endnu skal siges: Min Søn, var dig! Der er ingen Ende på, som der skrives Bøger, og megen Gransken trætter Legemet.

Koro wuoda nitiere gimoro machielo ma bende onego ingʼe. Tich ndiko kitepe ok norum kendo somo mangʼeny biro olo pachi.

13 Enden på Sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans Bud! Thi det bør hvert Menneske gøre.

Gik moko duto koro osewinji, omiyo koro ma e wach mogik: Luor Nyasaye kendo rit chikene nimar ma e tich mane omi dhano.

14 Thi hver en Gerning bringer Gud for Retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.

Nimar Nyasaye biro ngʼado bura ni tich moro amora, kaachiel gi gimoro amora mopondo, bed ni ober kata orach.