Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
Loang misa uh ku in oru sufa nufon soko ke mwe akmusra keng in kolukla fohlo, ouinge ouiya na lalfon srisrik se ku in akkolukyela lalmwetmet na lulap.
2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
Sie mwet lalmwetmet el pahlana in oru ma suwohs, ac sie mwet lalfon el pahla in oru ma sutuu.
3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
Lalfon lal uh ac kalem sin mwet nukewa, finne mwetsac ma fufahsryesr inkanek uh elos ac ku pac in akilen.
4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
Mwet kol lom fin kasrkusrakak sum, nimet kom sisla orekma lom an, mweyen muteng uh ku in akmisye inse toasr na yohk.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
Pa inge sie ouiya sesuwos nga konauk fin faclu — ouiya se inge ma orek sin mwet kol.
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Itukyang kunokon fulat nu sin mwet lalfon, a mwet kasrup elos oru orekma pusisel.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
Nga liye tari ke mwet kohs uh kasrusr fin horse, ac mwet leum elos fahsrna oana mwet kohs uh.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
Kom fin pukanak sie luf, kom ac ku in putatyang nu loac. Kom fin fokolla sie pot, soko serpent in pot uh ac ku in ngaliskomi.
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Kom fin orekma ke sie acn in pukpuk eot, kom ku na in ngalyak kac. Kom fin lip etong, kom ku in ongoiya kac.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
Tuhla lom ah fin safit ac kom tia tamla, kom ac kemkatu ke orekmakinya. Mwet lalmwetmet uh elos motkwala arulana wo meet, na saflaiya uh wo.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Kom finne etu in akmunaye soko serpent, ac wangin sripa kom fin fuhlela in ngaliskomi meet.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
Kas lun sie mwet lalmwetmet ac oru mwet uh in akfulatyal, a kas lun sie mwet lalfon sifacna kunausulla.
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
El mutawauk ke kaskas lusrongten, na saflaiya el arulana kaskas wel.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
Sie mwet lalfon el sramsram loeloes. Wangin sie mwet etu lah mea ac sikyak toko, ac wangin sie mwet ku in fahkma lah mea ac sikyak tukun kut misa.
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
Sie mwet su sifacna aktotoyella ke orekma upalana lal, el oana mwet lalfon se su nukanla innek nu lohm sel ah.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Tokosra lun sie mutunfacl fin sie mwet fusr, ac mwet kol we fin orek kufwa ke fong fon, facl sac ac fah sun ongoiya.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
Tusruktu sie tokosra fin ma ke sou leum, ac mwet kol elos mongo in akkeye manolos ac sifacna liyalosyang in tia sruhi, na mutunfacl sac fah insewowo.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
Mwet se fin alsrangesr in onala fahsu ke lohm sel, na ac wohn, ac lohm sac ac musalla.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
Mwe mongo uh akenganye mwet uh, ac wain uh akpwaryalos, tusruktu ma inge kewa tia ku in orek fin wangin mani.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Nimet akkolukye tokosra finne in nunak lom, ac nimet akkolukye mwet kasrup finne infukil in motul sum sifacna. Sie won sohksok ku in tafwela kas inge nu selos.
