5 Mosebog 3

1 Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.

“Pea naʻa tau tafoki, ʻo ʻalu hake ʻi he hala ki Pesani: pea naʻe haʻu kituaʻā ʻa Oki ko e tuʻi ʻo Pesani ke tauʻi ʻakitautolu, ʻaia mo hono kakai kotoa pē, ʻi ʻEtilei.

2 Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, ‘ʻOua naʻa ke manavahē kiate ia: he te u tukuange ia, mo hono kakai kotoa pē, mo hono fonua ki ho nima; pea te ke fai kiate ia ʻo hangē ko ia naʻa ke fai kia Sihoni ko e tuʻi ʻoe kau ʻAmoli, ʻaia naʻe nofo ʻi Hesiponi.’

3 Så gav HERREN vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap.

“Pea naʻe tukuange ʻe Sihova ko hotau ʻOtua ʻa Oki ko e tuʻi ʻo Pesani ki hotau nima, mo hono kakai kotoa pē: pea naʻa tau teʻia ia ke ʻoua naʻa toe ha tokotaha kiate ia.

4 Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan,

Pea naʻa tau maʻu ʻene ngaahi kolo ʻi he kuonga ko ia, naʻe ʻikai toe ha kolo ʻe taha naʻa tau taʻelavaʻi ʻiate kinautolu, ko e kolo ʻe onongofulu, ko e potu fonua kotoa pē ʻo ʻAkopa, ko e puleʻanga ʻo Oki ʻi Pesani.

5 lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer, foruden de mange åbne Byer;

Ko e ngaahi kolo ni naʻe ʻāʻi ʻaki ʻae ngaahi ʻā māʻolunga, mo e ngaahi matapā, mo e ngaahi songo; kaeʻumaʻā ʻae ngaahi kolo taʻeʻā naʻe lahi ʻaupito.

6 og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn;

Pea naʻa tau fakaʻauha ʻaupito ʻakinautolu, ʻo hangē ko ia naʻa tau fai kia Sihoni ko e tuʻi ʻo Hesiponi, ʻo fakaʻauha ʻae kakai tangata, mo e fefine, mo e fānau, ʻoe kolo kotoa pē.

7 men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som Bytte.

Ka ko e fanga manu kotoa pē, mo e vete ʻoe ngaahi kolo, naʻa tau toʻo ko e koloa maʻatautolu.

8 Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget

“Pea naʻa tau maʻu ʻi he kuonga ko ia mei he nima ʻoe ongo tuli ʻoe kakai ʻAmoli, ʻae ngaahi fonua ʻoku ʻi he potu mai ʻo Sioatani, mei he vaitafe ʻo ʻAlanoni ʻo aʻu atu ki he moʻunga ko Heamoni;

9 Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir

(ʻAe Heamoni ko ia ʻoku ui ʻe he kau Saitoni ko Silioni; pea ʻoku ui ia ʻe he kakai ʻAmoli ko Sina; )

10 alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.

Ko e ngaahi kolo kotoa pē ʻoe toafa, mo Kiliati kotoa pē, mo Pesani kotoa pē, ʻo aʻu ki Salika mo ʻEtilei, ko e ngaahi kolo ʻoe puleʻanga ʻo Oki ko e tuʻi ʻo Pesani.”

11 Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.

He naʻe toe pe ʻa Oki ko e tuʻi ʻo Pesani ʻi he toenga kakai lalahi; vakai, ko hono mohenga ko e mohenga ukamea; ʻikai ʻoku ʻi Lapate ia ʻoe fānau ʻa ʻAmoni? Ko e hanga ʻe hongofulu ma valu ʻa hono lōloa, pea ko hono māukupu ko e hanga ʻe valu, ʻo fakatatau ki he hanga ʻoe tangata.

12 Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;

“Pea ko e fonua ni, naʻa tau maʻu ʻi he kuonga ko ia, mei ʻAloeli ʻaia ʻoku ofi ki he vaitafe ko ʻAlanoni, mo hono vaeua mālieʻanga ʻoe moʻunga ko Kiliati, mo hono ngaahi kolo ʻo ia, ne u ʻatu ki he faʻahinga ʻo Lupeni, mo e faʻahinga ʻo Kata.

13 men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.)

Pea ko hono toe ʻo Kiliati, mo Pesani kotoa pē, ʻaia ko e puleʻanga ʻo Oki, naʻaku ʻatu ki hono vaeua ʻoe faʻahinga ʻo Manase; ʻae ngaahi fonua kotoa pē ʻo ʻAkopa, mo Pesani kotoa pē, ʻaia naʻe ui ko e fonua ʻoe kakai lalahi.”

14 Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.

Ko Saili ko e foha ʻo Manase naʻa ne maʻu ʻae fonua kotoa pē ʻo ʻAkopa ʻo aʻu atu ki he potu

15 Og Makir gav jeg Gilead;

ʻo Kesuli mo Meʻekati; pea naʻa ne ui ia ki hono hingoa ʻoʻona, ko Peasini-hevatisaili ʻo aʻu ki he ʻaho ni. Pea ne u ʻatu ʻa Kiliati kia Mekili.

16 og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grænse,

Pea ne u ʻatu ki he faʻahinga ʻo Lupeni mo e faʻahinga ʻo Kata mei Kiliati ʻo aʻu atu ki he vaitafe ko ʻAlanoni hono vaeua ʻoe vahaʻa moʻunga, mo hono mata fonua ʻo aʻu atu ki he vaitafe ko Sapoki, ʻaia ʻoku ʻi he veʻe fonua ʻoe fānau ʻa ʻAmoni:

17 og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.

Ko e toafa foki, mo Sioatani, mo hono ngataʻanga ʻo ia, mei Kinileti ʻo aʻu atu ki he tahi ʻoe toafa, ʻio ki he tahi kona, ʻi lalo ʻi ʻAsitotipisika ʻi he potu hahake.”

18 Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne

“Pea ne u fekau kiate kimoutolu ʻi he kuonga ko ia, ʻo pehē, ‘Ko Sihova ko homou ʻOtua kuo ne foaki kiate kimoutolu ʻae fonua ni ke mou maʻu: te mou ʻalu atu mo e mahafu ʻi he ʻao ʻo homou kāinga ko e fānau ʻa ʻIsileli, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku faʻa fai ʻae tau.

19 kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder

Ka ko homou ngaahi uaifi, mo hoʻomou fānau siʻi, mo hoʻomou fanga manu, (he ʻoku ou ʻilo ʻoku lahi hoʻomou fanga manu, ) tenau nofo ʻi hoʻomou ngaahi kolo ʻaia kuo u foaki kiate kimoutolu;

20 indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de også får taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!"

Ke ʻoua ke foaki ʻe Sihova ʻae mālōlō ki homou kāinga, ʻo hangē ko kimoutolu, pea ke ʻoua ke maʻu ʻekinautolu foki ʻae fonua ko ia kuo foaki ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kinautolu ʻi he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani: pea te mou toki liu mai ʻae tangata kotoa pē ki hono tofiʻa, ʻaia kuo u tuku kiate kimoutolu.’

21 Og Josua gav jeg dengang følgende Påbud: "Du har med egne Øjne set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; således vil HERREN også gøre ved alle de Riger, du drager over til.

“Pea ne u fekauʻi ʻa Siosiua ʻi he kuonga ko ia, ʻo pehē, ‘Kuo mamata ʻe ho mata ki he meʻa kotoa pē kuo fai ʻe Sihova ko homou ʻOtua ki he ongo tuʻi ni: ʻe fai pehē pe ʻe Sihova ki he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻoku ke ʻalu ki ai.

22 Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kæmpe for eder!"

‌ʻOua naʻa mou manavahē kiate kinautolu: he koeʻuhi ʻe tau ʻa Sihova ko homou ʻOtua maʻamoutolu.’

23 Og dengang bad jeg således til HERREN:

“Pea ne u fakakolekole kia Sihova ʻi he kuonga ko ia, ʻo pehē,

24 "Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden, der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du?

‘ʻE Sihova ko e ʻOtua, kuo ke kamata fakahā ki hoʻo tamaioʻeiki ho lahi, mo ho nima mālohi; he ko hai ha ʻOtua ʻi langi pe ʻi māmani, ʻoku faʻa fai ʻo fakatatau ki hoʻo ngaahi ngāue, pea tatau mo ho māfimafi?

25 Lad mig da få Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!"

‌ʻOku ou kole kiate koe, tuku au ke u ʻalu atu, ʻo mamata ki he fonua lelei ʻaia ʻoku ʻituʻa Sioatani, ʻae moʻunga matamatalelei ko ia, mo Lepanoni.’

26 Men HERREN var vred på mig for eders Skyld og hørte mig ikke, men han sagde til mig: "Lad det være nok, tal ikke mere til mig om den Sag;

Ka naʻe houhau ʻa Sihova kiate au koeʻuhi ko kimoutolu, pea naʻe ʻikai tokanga kiate au: pea naʻe pehē mai ʻe Sihova kiate au, ‘Ke ke fiemālie pe koe; pea ʻoua naʻa ke toe lea kiate au ʻi he meʻa ni.

27 men stig op på Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede;

‌ʻAlu hake koe ki he tumutumu ʻo Pisika, pea hanga atu ho mata ki lulunga, mo tokelau, mo tonga, mo hihifo, pea vakai ʻaki ia ho mata: koeʻuhi ʻe ʻikai te ke laka ki he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani.

28 men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje."

Ka ke fekauʻi ʻa Siosiua, mo tokoni lelei kiate ia, mo fakamālohi ia: koeʻuhi ʻe muʻomuʻa ia ʻi he kakai ni, pea te ne fakahoko atu ʻakinautolu kenau maʻu ʻae fonua ʻaia te ke mamata ki ai.’

29 Så blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.

“Pea naʻa tau nofo ai ʻi he potu māʻulalo ʻoku hangatonu ki Pete Peoli.”