5 Mosebog 24

1 Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,

Pasal in numei chu ji dinga akipui teng, hiche numeinu chu achung’a themmo na ana um khah tah a, ajipa chu alung lhaisah jou tah louva ahileh, ajipan jong kidana lekha phatah asut ding hichu akichoi sah a, a insunga kona asoldoh ding ahi.

2 så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig med en anden Mand;

Chuteng numeinu chu che a, pasal dang khat toh gaki cheng thei ahi.

3 får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,

Chule hiche ajipa jong chun numeinu chunga chu, lungkim louna aneikhah a ahileh, amasa ngaiya banga kidana lekha asut peh ding akichoi sah a a-insunga kona asoldoh jeng ding ahi. Ahinlah aji luipa chu ana thi khah tah leh,

4 så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

Ama nu dinga ajimasa pa aluipa chun, ji dinga aki lepui thei tah lou ding ahi. Ajeh chu hitobang thil hohi Pakaiya dia thet umtah ahin, Pakai, Pathen in napeh nau gamsunga hitobang thilpha lou aboh hohi na umsah loudiu ahi.

5 Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og glæde sin Hustru, som han har ægtet.

Pasal khat chu ajinei thah ahileh, amapa chu galsat mia panda hen chule natoh dang jong bolsah lou ding ahi. Kum khat lhingset ain muna um ding, alungdei pennu chutoh noma umkhom ding ahi.

6 Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

Chule koiman chang sum man, sumhei song man hijong leh thil dang khat toh kisaiya bat a alah thei lou ding ahi. Hichu alah khah tah a ahileh, mihem hinkho thil bat mana alah ahitai.

7 Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

Koi hileh asopi Israel mi khat tou aguh a aguh pattah akimat doh’a ahileh, hiche ami guhdoh chu soh banga abol tah a, aki joh mang jenga, hitobang gucha chu thina nachan sah diu, hiche ho chu nalah uva kona nasuh mang diu ahi.

8 Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle.

Chule phah natna chung chang thudol ahin, Levi thempu hon nahilna bang uva nabol na diuvin limgeh chan um uvin, keima thupeh banga nanghon jong nabol doh theina diu ahi.

9 Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

Ajeh chu Egypt gamsunga kona nahung potdoh uva Pakai, Pathen in Miriam abolna chung thudol achun limgeh chan um un.

10 Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for at tage Pant af ham.

Na sopi khat touvin thil khat bat a alah khah tah’a ahileh, nangho jong ama insunga chu namoh lut lou diu chule hiche hi akhela kaki lah ding ahi, tiajong thil ho chu nalhen thei lou diu ahi.

11 Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal bringe Pantet ud til dig.

Chule nangho in polama naum diu, nangho thil bat a lapa vang chu insunga lut a, nabat sahna diuva thil na lepeh diu pen chu ahin choidoh diu ahi.

12 Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;

Nangho thil bat a lapa chu mivaicha neilal ahi khah tahleh, nanghon achunga asea lethuhna nanei lou diu ahi.

13 ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for HERREN din Guds Åsyn.

Nisa lhum tengleh hiche athil bat man chu nale sah diu, chuteng aman aponsil achol pen chu lupna a aman ding, nanghon jong phatthei nachan tei diu ahi. Hichu Pakai, Pathen maiya thil dih tah ahi.

14 Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.

Soh thalah khat chu nasuh gimlou hel diu, hitobanga vaichaa hinkho mang mihem chu, nagam sung'uva cheng nasopi mikhat tou hi nante.

15 Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå. Ellers råber han til HERREN over dig, og du pådrager dig Skyld.

Hitobang mihem chu naki thalah nikho mamau nilhum masang a, atohman chu napeh diu ahi. Ama chu mivaicha tah ahin, athaman chu anga jing ding, a chuti louva ahileh ama akona lhasetna hung lhung thei ding, aman jong nangho douna jal'a Pakai henga thu hinsei in tin, hichu nangho dinga chonset ahi.

16 Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

Chule mipa ho chu achate jal'a thina ki chansah louhel diu, achate jal'a jong apate thina ki chansah lou ding ahi. Amavang koi hileh ama ama chonset jal'a bou chu thina kichan sah ding ahi.

17 Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage Enkens Klædning i Pant.

Khopem mikhat leh chagapa chung thua adihna thutan chu nahei loudiu, meithai ho ponsil jong thilbat mana nalah peh thei lou diu ahi.

18 Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

Ajeh chu nangho jong Egypt gamsunga soh changsa nahiuvin, Pakai, Pathen akona lhatdamsa ihiuve, ti nasuh mil lou diu, hiche pen tah jeh’a chu keiman bol in tia ka thupeh chu nabol jeng diu ahi.

19 Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

Lou laiya chang at a nakon tenguleh, lou laiya changpal nada lhah thei lou diu, changpal le akhai athang ho jong nanung lo thei lou diu ahi. Hiche ho chu chaga hole nubei, pabei meithai ho ding ahi. Chuteng Pakai, Pathen in nabol natoh jouseuva kona phattheina dimset naboh diu ahi.

20 Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

Olive thing na phuh lhuh tenguleh, avel vel'a nivei chang naphuh lou diu, mivaicha, chaga, nulou, palou ho dinga nakhen tei diu ahi.

21 Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

Lengpi leiya lengpiga naki chop khom teng ujongleh, nada lhah nasa nung'uva akhai chengse chu na donlou diu ahi. Ajeh chu chaga, mivaicha, meithai nulou, palou ho ding ahiye.

22 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således.

Ajeh chu nangho jong Egypt gam sunga ana soh changsa chu nahiuvin, hichu nagel doh jing diu chule hichengse hi nabol diuva ka thupeh nahi.