5 Mosebog 19

1 Når HERREN din Gud får udryddet de Folk, hvis Land HERREN din Gud vil give dig, og du får dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse,

Naho fa finongo’ Iehovà Andria­na­ña­hare’o o rofoko nitompo’ i tane hatolo’ Iehovà Andriana­ñahare’o azoio, naho nilimbeze’o vaho mimoneñe amo rova naho anjomba’ iareoo,

2 da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje.

le aviho ty rova telo añivo’ i tane hatolo’ Iehovà Andria­naña­hare’o ho tavane’oy ao,

3 Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landområde, som HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen.

le anataho lalañe vaho amari­tsoho toetse telo i tane’ hatolo’ Iehovà Andriana­ñahare’o ho lovay; hirombaha’ ze hene namono.

4 Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, gælder følgende: Når nogen af Vanvare slår sin Næste ihjel, uden at han i Forvejen har båret Nag til ham,

Zao ty am’ondaty mamono naho miherereake mb’eo handrom­baha’e aiñeo—ie namono ty marine aze fe tsy nitsatrie’e, vaho tsy nalaim-bintañ’ aze taolo;

5 når således en går med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer, og hans Hånd svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans Næste, så han dør, da må han ty til en af disse Byer og redde Livet,

manahake t’ie mindre lia aman-drañe’e mb’añ’ala ao hampitsera-katae, le ie mañohatse ty feko’e hamira hataey, hera hipitsik’ amy taho’ey i lelam-pekoñey hipaoke i rañe’ey hamono aze. Mete hiborifitse mb’ami’ty raik’ amy rova rey indatiy hiveloma’e,

6 for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slå ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom. han ikke i Forvejen havde båret Nag til ham.

tsy mone hañoridañe aze an-keloke ty mpamale fate hitsepak’ aze naho loho lavitse i liay, hañohofa’e loza ndra t’ie tsy mañeva havetrake, ie tsy nimpalaiñe aze.

7 Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!

Izay ty andiliako azo ty hoe: Añivaho rova telo ho azo.

8 Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fædre,

Aa naho itare’ Iehovà Andria­naña­hare’o ty fifaritsoha’o amy nitsarae’e aman-droae’oy naho fonga ha­tolo’e azo i tane nitsarae’e aman-droae’oy,

9 fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer på hans Veje alle Dage, så skal du føje endnu tre Byer til disse tre,

naho ambena’o vaho orihe’o ze hene lily lilieko azo androany—ty hikoko Iehovà Andria­naña­hare’o naho hañavelo nainai’e amo lala’eo—le ho tovoña’o rova telo ho tokaneñe mandikoatse i telo rey;

10 for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje, så du pådrager dig Blodskyld.

soa tsy hiorik’ an-tane hatolo’ Iehovà Andria­nañahare’o azo ho lova ty lio-màliñe, naho tsy hipetahan-dio rehe.

11 Men når en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig på Lur efter ham, overfalder ham og slår ham ihjel, og han så flygter til en af disse Byer,

Aa naho mone falai’ondaty i marine azey, le voñoñe’e, naho kabohe’e an-keloke le mikenkan-dre vaho tam­biko­vikoe’e an-day ty raik’ amy rova rezay

12 skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal lade sit Liv.

vaho hampañitrik’ aze o roandria’ i rova’eio le hasese boak’ amy rovay re hatolots’ am-pità’ ty mpa­male fate hiken­kaña’e.

13 Skån ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det må gå dig vel.

Ko iferenaiñam-pi­hai­no’o, fa ho fòra’o am’Israele ty lio-maliñe soa te ho tahie’e.

14 Du må ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har sat, ved den Arvelod, du får tildelt i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

Ko asinta’o ty fañefen-tanen-dongo’o fa najado’ o ntaoloo an-dova’o eo, i ho fa­naña’o an-tane atolo’ Iehovà Andria­nañahare’o azo ho tavaneñey.

15 En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, når det angår Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begår; kun på to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres.

Tsy hitroatse hanisý ondaty ty mpitalily raike ke tahiñ’ inoñe he hakeo inoñe mete nililare’e. Ty faliem-pitalily telo ndra ty faliem-pitalily roe ty hampijadoñe zaka.

16 Når et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for Lovbrud,

Naho mitroatse hitalily ondaty ami’ ty tsy to ty mpitalily vìlañe,

17 skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs Åsyn, for de Præster og Dommere, der er til den Tid,

le songa hijohañe añatrefa’ Iehovà, añatrefa’ o mpisoroñeo naho o mpizaka henane zaio indaty roe mifandietse rey.

18 og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder,

Le hañotsohotso o mpizakao, aa naho tendreke te mpitalily vìlañe i mpitaliliy, nitaroñe raha tsy to i rahalahi’ey,

19 så skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.

le hanoe’o ama’e ty ho nanoe’e amy rahalahi’ey; izay ty hamongorañe ty hakeo añivo’o ao;

20 Når da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere øve en sådan Udåd i din Midte.

le hijanjiñe o ila’eo vaho ho hembañe tsy hanao i tahiñe zay añivo’o ao ka.

21 Du må ikke vise Skånsel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod!

Le ko iferenaiñam-pihaino; fiay ty hasolo fiay, fihaino ty fihaino, famotsy ty famotsy, fitàñe ty fitàñe, fandia ty fandia.